Job 37:7
Han besegler (derved) hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Gjerning, skulle kjende det.
Han besegler (derved) hver Mands Haand, at alle Folk, som ere hans Gjerning, skulle kjende det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
9 Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette?
10 i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.
8 Og et (vildt) Dyr maa gaae i (Kulen), hvor det lurer, og blive i sine Boliger.
6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
7 Hans Hænders Gjerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere trofaste.
24 Kom ihu, at du ophøier hans Gjerning, hvilken Folk have beskuet,
25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.
15 Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
16 da aabenbarer han (det) for Folkenes Øre og besegler (det) ved deres Tugtelse,
17 at Mennesket skal borttage sin Gjerning, og at han maa skjule Hovmodighed for en Mand,
9 Og de skulle gjøre, at (Enhver af dem selv) skal falde ved deres (egen) Tunge; de skulle, hver som seer paa dem, flye (langt) bort.
27 at de kunne kjende, at dette er din Haand, at du, Herre! du gjorde det.
1 Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.
27 Thi han formindsker Vandets Draaber, de udgyde Regn efter hans Damp,
14 Jeg fornam, at alt det, som Gud gjør, det skal blive evindelig, man kan Intet lægge til, og man kan Intet tage derfra, og Gud gjør det saa, for at man skal frygte for hans Ansigt.
11 Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
20 paa det at de skulle see og vide, og lægge (paa Hjerte) og forstaae tillige, at Herrens Haand haver gjort dette, og Israels Hellige haver skabt dette.
14 See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
10 Han adskiller Klipperne, (at der blive) Floder, og hans Øie seer alt det Dyrebare.
11 Han binder for Floderne, at ikke en Draabe (kommer derud), og udfører de skjulte Ting deraf til Lyset.
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
7 Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?
18 Det er godt, at du holder (fast) ved det (Ene), men du skal og ikke lade din Haand af fra det (Andet); thi den, som frygter Gud, undgaaer det alt.
18 Thi han, han gjør Smerte og forbinder, han saarer, og hans Hænder læge.
14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
13 See Guds Gjerning! thi hvo kan gjøre det lige, som han gjør kroget?
27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.
14 Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.
35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du?
11 Han gjorde Alting smukt i sin Tid, og lagde Verden i deres Hjerte, uden hvilken et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som Gud haver gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.
18 Gud kjender alle sine Gjerninger fra Evighed af.
17 da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.
14 Thi Gud skal føre hver Gjerning for Dommen med alt det, som er skjult, enten det er godt eller ondt.
19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,