Jobs bok 24:22

Original Norsk Bibel 1866

Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Dan 6:4-9 : 4 Da overgik denne Daniel Landshøvdingerne og Statholderne, fordi der var en ypperlig Aand i ham, og Kongen tænkte at beskikke ham over det ganske Rige. 5 Da søgte Landshøvdingerne og Statholderne at finde Sag imod Daniel, Riget anlangende; men de kunde ingen Sag eller Misgjerning finde, fordi han var trofast, og ingen Forgribelse eller Misgjerning fandtes i ham. 6 Da sagde samme Mænd: Vi finde dog ingen Sag imod denne Daniel, uden vi, kunde finde den imod ham i hans Guds Lov. 7 Da kom samme Landshøvdinger og Statholdere i Hobetal til Kongen, og de sagde saa til ham: Kong Darius leve evindeligen! 8 Alle Landshøvdinger, Rigets Forstandere og Statholdere, Raadsherrer og Fyrster have raadslaget at stadfæste en kongelig Befaling og bekræfte et Forbud, at hver, som beder en Bøn af nogen Gud eller noget Menneske i tredive Dage, uden alene af dig, o Konge! skal kastes i Løvekulen. 9 Nu, o Konge! stadfæste du samme Forbud, og lade det forfatte skriftlig; det skal ikke forandres, efter de Meders og Persers Lov, som ikke skal overtrædes.
  • Joh 19:12-16 : 12 Derefter søgte Pilatus at lade ham løs. Men Jøderne raabte og sagde: Dersom du lader denne løs, er du ikke Keiserens Ven. Hver den, som gjør sig til Konge, sætter sig op imod Keiseren. 13 Der Pilatus hørte den Tale, førte han da Jesum ud og satte sig paa Domstolen, paa det Sted, som kaldes Steenlagt, men paa Ebraisk Gabbatha. 14 Men det var Beredelsens (Dag) i Paasken og henved den sjette Time, og han siger til Jøderne: See, eders Konge! 15 Men de raabte: Bort, bort med ham! korsfæst ham! Pilatus sagde til dem: Skal jeg korsfæste eders Konge? De Ypperstepræster svarede: Vi have ingen Konge, uden Keiseren. 16 Da overantvordede han ham derfor til dem for at korsfæstes. Men de toge Jesum og førte ham bort.
  • Åp 16:13-14 : 13 Og jeg saae af Dragens Mund og af Dyrets Mund og af den falske Prophets Mund (udkomme) tre urene Aander, som lignede Padder. 14 Thi de ere Djævelens Aander, som gjøre Tegn; og de gaae ud til Jordens, ja hele Jorderiges Konger, at samle dem til Krigen paa Guds, den Almægtiges, hiin store Dag.
  • Åp 17:2 : 2 med hvilken Kongerne paa Jorden, have bolet, og de, som boe paa Jorden, ere blevne drukne af hendes Horeries Viin.
  • Est 3:8-9 : 8 Thi Haman havde sagt til Kong Ahasverus: Her er eet Folk adspredt og deelt iblandt Folkene i alle dine Rigers Landskaber, og deres Love ere anderledes end ethvert Folks, de gjøre og ikke efter Kongens Love, derfor er det ikke Kongen nyttigt at lade dem (saa) blive. 9 Dersom (det synes) godt for Kongen, saa lad skrives, at man omkommer dem; saa vil jeg veie ti tusinde Centner Sølv i deres Hænder, som gjøre Gjerningen, at føre dem i Kongens Skatkammer. 10 Da tog Kongen sin Ring af sin Haand og gav Haman, Hammedathas Søn, den Agagiter, Jødernes Fjende, den.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.

  • 75%

    24 Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;

    25 thi han haver udrakt sin Haand imod Gud, og har vældigen sat sig op imod den Almægtige.

  • 75%

    5 See, Gud er mægtig, dog vil han ikke forkaste, han er mægtig af Hjertens Kraft.

    6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.

  • 75%

    12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?

    13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.

  • 24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).

  • 4 Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?

  • 25 Den seer (ned paa) alt Høit, den er en Konge over alle Hovmodige.

  • 10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.

  • 73%

    20 De døe i et Øieblik, og et Folk bæver og forgaaer midt om Natten, og de Mægtige tages bort, (endskjøndt) ikke ved Haand.

    21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.

  • 21 Han fortærer en Ufrugtsommelig, som ikke føder, og han vilde ikke gjøre en Enke Godt.

  • 73%

    20 Forskrækkelser skulle gribe ham som Vandet, en Hvirvelvind skal bortstjæle ham om Natten.

    21 Østenveir skal tage ham op, at han farer (bort), og med en Storm drive ham fra sit Sted.

    22 Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.

  • 73%

    21 Han udøser Foragtelse paa Fyrsterne, og løser de Stærkes Bælte.

    22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.

  • 22 See, Gud kan ophøie ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?

  • 8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.

  • 6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).

  • 10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?

  • 72%

    23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.

    24 Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.

  • 19 Han lader Præsterne gaae berøvede bort, og omkaster de Stærke.

  • 72%

    13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.

    14 Thi han skal fuldkomme det, mig er beskikket, og der ere mange saadanne Ting hos ham.

  • 5 Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal (sat) hos dig, haver du sat hans beskikkede (Tid), som han ikke kan overgaae,

  • 72%

    13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.

    14 See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.

    15 See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.

  • 72%

    23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.

    24 Han sønderslaaer de Mægtige, (saa det staaer) ikke til at randsage, og han stiller Andre i deres Sted.

  • 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.

  • 72%

    2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

    3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 23 Denne maae døe i sin fuldkomne Styrke, han var ganske rolig og tryg.

  • 22 Naar han haver fyldt sin Overflødighed, skal han (dog) blive bange; hver den Usles Haand skal komme over ham.

  • 6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.

  • 7 Hvorfor leve de Ugudelige, blive gamle, ja veldige i Formue?

  • 19 Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.

  • 7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • 14 Hans Tillid skal oprykkes af hans Paulun, og man skal komme ham til at gaae til Forskrækkelsers Konge.

  • 29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;

  • 22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.

  • 18 og spare hans Sjæl fra Fordærvelse, og hans Liv, at det ikke omkommer ved Sværdet.

  • 23 Om han end med Svøbe dræber (Nogen) hasteligen, da spotter han de Uskyldiges Fristelse.