Jobs bok 9:4
Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3 Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.
5 han, som flytter Bjergene, at de ikke fornemme det, som omkaster dem i sin Vrede,
9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.
10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
10 som gjør store Ting, saa de ikke (staae til) at randsage, og underlige Ting, saa der ikke er Tal paa.
11 See, han gaaer over for mig, og jeg seer (ham) ikke, og han gaaer frem, og jeg forstaaer mig ikke paa ham.
12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.
13 Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
14 See, han nedbryder, og det skal ikke bygges, han lukker til for en Mand, og der skal ikke lukkes op.
13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
19 Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?
10 Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
19 Du vil da sige til mig: Hvad klager han over endnu? Hvo haver imodstaaet hans Villie?
19 Kan (Nogen) fange den i dens Øine, (eller) igjennembore (dens) Næse med Snarer?
24 Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
25 thi han haver udrakt sin Haand imod Gud, og har vældigen sat sig op imod den Almægtige.
5 See, Gud er mægtig, dog vil han ikke forkaste, han er mægtig af Hjertens Kraft.
22 See, Gud kan ophøie ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23 Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
16 Hos ham er Styrke og bestandig (Kraft), ham hører den til, som farer vild og som forvilder.
23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
24 Derfor skulle Folkene frygte ham; han seer ikke til Nogen, (som er) viis i Hjertet.
10 Hvad som En er, (saa) er hans Navn allerede tilforn nævnt, og det er vitterligt, at han er et Menneske, og han kan ikke trætte med den, som ham er for mægtig.
6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.
36 Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?
13 See Guds Gjerning! thi hvo kan gjøre det lige, som han gjør kroget?
13 Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
1 En Mand, som er (tidt) straffet og (dog) forhærder (sin) Nakke, skal hasteligen sønderbrydes, og (der skal) ingen Lægedom (være).
9 den, som vederqvæger sig ved Ødelæggelse over den Stærke, at Ødelæggelsen kommer over Befæstningen.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
9 Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette?
20 Du overvælder ham i Evighed, og han farer hen, du forvender hans Ansigt og lader ham fare.
19 Mon han skulde (høit) agte din Rigdom? (ja) ikke (det skjønne) Guld eller nogen Magts Styrke.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
7 Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.