Jobs bok 34:13
Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22See, Gud kan ophøie ved sin Kraft; hvo er en Lærer som han?
23Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
24Landet bliver givet i en Ugudeliges Haand, han skjuler dets Dommeres Ansigt; (gjør han det) ikke, hvor (og) hvo er den, (der gjør det)?
12Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
13Hvo haver styret Herrens Aand, og (hvo haver som) hans Raadgiver underviist ham?
29Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
4Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
5Hvo haver sat dens Maal, efterdi du veed det, eller hvo udstrakte Snoren over den?
10Om han omskifter og indelukker eller forsamler, hvo vil da vende ham tilbage (derfra)?
33Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
12See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
3Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
13indtil den faaer taget fat paa Jordens Vinger, at de Ugudelige udrystes af den,
17Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
4Hvo foer op til Himmelen og foer ned? hvo sankede Veiret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klæde? hvo haver beskikket alle Jordens Ender? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn, om du veed det?
14Dersom han vilde sætte sit Hjerte dertil, da samlede han sin Aand og sin Aande til sig;
23Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
18Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
2Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
31Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
34Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver?
25Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
17Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
18See, han kan ikke troe sine Tjenere, og han maa lægge Daarlighed paa sine Engle;
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
10Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
11Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel.
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
13Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
4For hvem haver du kundgjort Tale? og hvis Aande gik ud af dig?
12Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
12(Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
36Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?
37Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
15See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
17Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
37Hvo er den, som tør sige: Det skede dog, (alligevel) Herren ikke befoel det?
10Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
4Han er viis af Hjertet og stærk af Kraft; hvo forhærdede sig imod ham og havde Fred?
22Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?
15Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
13Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
23(Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
3Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?
3Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
13Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.