Jeremia 10:12
(Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
(Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
16naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
19Herren grundfæstede Jorden ved Viisdom, han beredte Himlene ved Forstand,
20Ved hans Kundskab ere Afgrundene adskilte, og (ved den) dryppe Skyer med Dug.
5han, som gjorde Himlene med Forstand, thi hans Miskundhed er evindelig;
6han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig;
13Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
6Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
7Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
12Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
13Ved hans Aand ere Himlene deilige, hans Haand haver beredt Stangslangen.
12Jeg, jeg gjorde Jorden og skabte Mennesker derpaa, mine Hænder udbredte Himmelen, og jeg bød over al dens Hær.
11Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
10Og: Du, Herre! grundfæstede Jorden fra Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.
8som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
6Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
5Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
11Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have gjort Himmel og Jord, de skulle omkomme af Jorden og fra (at være) under disse Himle.
12Hvo haver maalet Vandet med sin Næve, og afmaalet Himmelen med et Spand, og fattet Jordens Støv med en Tredingsmaade, og veiet Bjergene med Vægten, og Høiene med Vægtskaaler?
13Hos ham er Viisdom og Vælde, ham hører Raad og Forstand til.
25Jeg sagde: Min Gud, optag mig ikke midt i mine Dage! dine Aar ere fra Slægt til Slægter.
21Monne I ikke ville forstaae? monne I ikke ville høre? er det ikke forkyndt eder af Begyndelsen? have I ikke forstaaet det, fra Jordens Grundvolde (bleve lagte)?
22(Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
7Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
4I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.
5Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
12Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
10Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
17Ak Herre Herre! see, du, du gjorde Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din den udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig;
6som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
3Han hvælver sine Sale i Vandene, han gjør de tykke Skyer (til) sin Vogn, han, som vandrer paa Veirets Vinger.
9Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette?
6Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
28der han befæstede (de øverste) Skyer oventil, der han befæstede Afgrundens Kilder,
29der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
3Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
16Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
15See, han opholder Vandet, og det borttørres, og han udlader det, og det omvælter Landet.
26Han havde ikke endda gjort Jorden eller Gaderne eller det Første i Jorderiges (meget) Støv.
5Jeg, jeg gjorde Jorden, Menneskene og Dyrene, som ere paa Jordens Kreds, ved min den store Magt og ved min den udrakte Arm, og jeg haver givet den, til hvem mig ret synes.
17Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,
18Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
13Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.
4Hvo foer op til Himmelen og foer ned? hvo sankede Veiret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klæde? hvo haver beskikket alle Jordens Ender? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn, om du veed det?
3Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.
1Herrens Ords Byrde over Israel: (Saa) siger Herren, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:
5Vor Herre er stor og (haver) stor Kraft, der er intet Tal paa hans Forstand.
9Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.
3Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.