Salmene 33:9
Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.
Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 De skulle love Herrens Navn, thi der han, han bød det, da bleve de skabte.
6 Og han haver befæstet dem altid, evindeligen; han gav (dem) en Skik, og den skal ikke forandres.
6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.
7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
37 Hvo er den, som tør sige: Det skede dog, (alligevel) Herren ikke befoel det?
25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger.
15 Han sender sin Tale paa Jorden, hans Ord løber saare hasteligen.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
29 der han satte Havet sit beskikkede (Maal), og at Vandene skulde ikke gaae over hans Befaling, der han beskikkede Jordens Grundvolde,
10 Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.
11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
7 Hans Hænders Gjerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere trofaste.
8 De ere befæstede altid og evindelig, de ere gjorte i Sandhed og Oprigtighed.
9 Han sendte sit Folk en Forløsning, han befoel sin Pagt (at blive) evindelig; hans Navn er helligt og forfærdeligt.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
6 Herren gjør Alt, hvad (ham) behager, i Himmelen og paa Jorden, i Havene og i alle Afgrunde.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.
6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
4 Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gjerning er trofast.
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
26 der han gjorde Regnen (en vis) Skik, og Vei til Lynet, (som gaaer) foran Torden,
27 da saae han den og talte den, beredte den og undersøgte den ogsaa.
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
19 Herren haver befæstet sin Throne i Himmelen, og hans Rige hersker over Alting.
5 Havet er hans, og han, han gjorde det, og hans Hænder dannede det Tørre.
4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
8 Du, du er forfærdelig, og hvo kan, staae for dit Ansigt, saasnart som du bliver vred?
10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
2 Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
6 han, som bevæger Jorden af dens Sted, at dens Piller maae bæve,
5 Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
16 Da saaes Havets Strømme, Verdens Grundvolde aabenbaredes ved Herrens Trudsel, formedelst hans Næses Aands Aande.
8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
3 Men vor Gud er i Himlene, han gjør Alt, hvad ham behager.
6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, han, som holder Love evindelig,
14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.
8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
8 Og Jorden bævede og rystede, Himmelens Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.