Salmene 33:10
Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.
Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
12 som gjør de Trædskes Anslag til Intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen;
13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes.
30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
23 som gjør Fyrsterne til Intet, som gjør Jordens Dommere som det Øde.
9 Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.
21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
1 Hvorfor fnyse Hedningerne, og grunde Folkene paa Forfængelighed?
2 Jordens Konger fremstille sig, og Fyrsterne raadslaae tilsammen imod Herren og imod hans Salvede, (sigende):
3 Lader os sønderrive deres Baand og kaste deres Reb fra os.
17 Herren haver gjort det, han havde tænkt, han haver udrettet sit Ord, som han fra gamle Dage havde befalet, han haver nedbrudt og ikke sparet, og han lod Fjenden glæde sig over dig, han ophøiede dine Modstanderes Horn.
36 til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
37 Hvo er den, som tør sige: Det skede dog, (alligevel) Herren ikke befoel det?
25 som gjør løgnagtige Tegn til Intet, og gjør Spaamændene galne, som vender de Vise tilbage, og skal gjøre deres Vidskab til Daarlighed,
7 Men han, han skal ikke mene saa, og hans Hjerte ikke tænke saa, men det er i hans Hjerte at ødelægge og at udrydde ikke faa Folk.
9 Den Herre Zebaoth haver raadslaget det for at besmitte al den deiligste Herlighed, for at gjøre de Herlige i Landet ringe.
23 Han formerer Folkene og omkommer dem (igjen), han udbreder Folkene og leder dem.
24 Han borttager Hjertet fra Folkenes Øverster i Landet, og gjør, at de fare vild i det Øde, hvor ikke er Vei,
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
19 Thi der er skrevet: Jeg vil forkaste de Vises Viisdom og tilintetgjøre de Forstandiges Forstand.
28 Thi de, de ere et Folk, som fordærves ved (sine egne) Raad, og der er ikke Forstand i dem.
12 Men de, de vide ikke Herrens Tanker og forstaae ikke hans Raad, at han haver samlet dem som Neg til en Lo.
27 Thi den Herre Zebaoth haver raadslaget det, og hvo vil gjøre det til Intet? og hans Haand er udrakt, og hvo vil afvende den?
17 Alle Hedningerne ere som Intet for ham; de ere agtede for ham mindre end Intet og det Øde.
33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
29 Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.
10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
25 Derfor at han kjender deres Gjerninger, da omkaster han (dem) om Natten, at de blive knuste.
20 Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.
3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
15 Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.
17 Han lader Raadgiverne gaae berøvede bort, og gjør Dommerne gale.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
8 Herren Zebaoth er med os; Jakobs Gud er vor Ophøielse. Sela.
22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
20 naar det er ude med den Forfærdelige, og Spotteren haver faaet Ende, og alle de ere udryddede, som ere aarvaagne til (at gjøre) Uret,
25 som haver sagt ved Davids, din Tjeners, Mund: Hvorfor fnysede Hedningerne og grundede Folkene paa forfængelige Raad?
10 som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager.
7 Saa sagde den Herre Herre: Det skal ikke bestaae og ei (saa) være.
10 Thi i hans Mund er intet Bestandigt, (i) deres Inderste er megen Ondskab, deres Strube er en aabnet Grav, de smigre med deres Tunge.
19 Thi en Fattig skal ikke glemmes evindeligen, (eller) de Elendiges Forventelse fortabes altid.
11 Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
12 Og dine høie Mures Befæstning skal han nedbøie, nedtrykke, drage ned til Jorden indtil Støvet.
15 De ere Forfængelighed, (ja) en meget besvigelig Gjerning; til den Tid, naar de blive hjemsøgte, skulle de omkomme.
11 Du skal fordærve deres Frugt af Jorden, og deres Sæd fra Menneskens Børn.