Ordspråkene 16:9

Original Norsk Bibel 1866

Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 16:1 : 1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
  • Ordsp 19:21 : 21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
  • Sal 37:23 : 23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
  • Ordsp 20:24 : 24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
  • Jer 10:23 : 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
  • Jes 46:10 : 10 som kundgjør fra Begyndelsen det Sidste, og fra fordum (Tid) de Ting, som ikke (endnu) ere gjorte, som siger: Mit Anslag skal bestaae, og jeg vil gjøre alt det, som mig behager.
  • Ordsp 21:30 : 30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.

    2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.

    3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

  • 79%

    1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.

    2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.

  • 23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.

  • 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.

  • 24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?

  • 21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.

  • 77%

    5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.

    6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.

  • 10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.

  • 25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.

  • 12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.

  • 74%

    9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?

    10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.

  • 9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.

  • 26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.

  • 74%

    7 Naar Herren haver Behagelighed til en Mands Veie, da gjør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.

    8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.

  • 29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.

  • 31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.

  • 73%

    17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.

    18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.

  • 13 Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.

  • 18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde,

  • 19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.

  • 33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.

  • 7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.

  • 8 En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.

  • 15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

  • 15 En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.

  • 9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.

  • 5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.

  • 16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.

  • 26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.

  • 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?

  • 21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.

  • 15 Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.

  • 13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.

  • 5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.

  • 7 Den Retfærdiges Sti er (ganske) jævn; du skal veie den Retfærdiges Vei retteligen.

  • 3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

  • 26 Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.

  • 30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.

  • 23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

  • 24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.

  • 8 En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.