Ordspråkene 16:9
Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
7 Naar Herren haver Behagelighed til en Mands Veie, da gjør han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.
8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
17 De Oprigtiges slagne Vei er at vige fra det Onde; hvo, der forvarer sin Vei, bevarer sin Sjæl.
18 Foran Forstyrrelse er Hovmodighed, og foran Fald en høi Aand.
13 Herren skal ogsaa give det Gode, og vort Land skal give sin Grøde.
18 et Hjerte, som optænker uretfærdige Tanker, Fødder, som haste at løbe til det Onde,
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
8 En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
15 En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
16 Et Menneskes Gave gjør ham Rum og fører ham for store Herrer.
26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
15 Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.
13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
7 Den Retfærdiges Sti er (ganske) jævn; du skal veie den Retfærdiges Vei retteligen.
3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
26 Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.
30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.
8 En Mand skal roses efter sin Forstands Beskaffenhed, men den, som er forvendt i Hjertet, skal blive til en Foragt.