Ordspråkene 20:24

Original Norsk Bibel 1866

En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 16:9 : 9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
  • Jer 10:23 : 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
  • Sal 25:4 : 4 Herre! lad mig kjende dine Veie, lær mig dine Stier.
  • Sal 25:12 : 12 Hvo er den Mand, som frygter Herren? han skal undervise ham paa den Vei, som han skal udvælge.
  • Ordsp 14:8 : 8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.
  • Apg 17:28 : 28 thi i ham leve og røres og ere vi, som og nogle af eders Digtere have sagt: Thi vi ere og hans Slægt.
  • Sal 37:23 : 23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
  • Dan 5:23 : 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.

    24 Tugt mig, Herre! dog med Maade, ikke i din Vrede, at du ikke skal gjøre mig ringe.

  • 21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.

  • 9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.

  • 21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.

  • 23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.

  • 75%

    1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.

    2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.

  • 74%

    2 Ja, naar en Sjæl er uden Kundskab, er det ikke godt, og den, som haster med Fødderne, synder.

    3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.

  • 73%

    1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.

    2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.

    3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

  • 23 Gud forstaaer dens Veie, og han kjender dens Sted.

  • 8 En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.

  • 73%

    5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.

    6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.

  • 26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.

  • 25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.

  • 7 Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?

  • 6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).

  • 20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.

  • 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?

  • 19 De Ugudeliges Vei er som Mørkheden (selv), de vide ikke, hvorpaa de støde an.

  • 5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.

  • 9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.

  • 24 Livsens Vei er for den Kloge oventil, paa det han skal undvige Helvede nedentil.

  • 21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.

  • 4 Et Menneske er ligt Forfængeligheden, hans Dage ere som en Skygge, der farer forbi.

  • 19 Din Tordens Lyd var i (Luftens) Kreds, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skjælvede.

  • 23 Forskjellig Vægt er en Vederstyggelighed for Herren, og falske Vægtskaaler ere ikke gode.

  • 9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.

  • 11 Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.

  • 20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.

  • 16 Et Menneske, som farer vild fra Klogskabs Vei, skal hvile i Dødningers Forsamling.

  • 23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.

  • 12 Thi hvo veed, hvad Mennesket er godt i dette Liv, i hans Forfængeligheds Livs Dages Tal, hvilke han tilbringer som en Skygge? thi hvo vil kundgjøre et Menneske, hvad der skal skee efter ham under Solen?

  • 24 Det, som har været, er langt borte og meget dybt; hvo kan finde det?

  • 12 Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.

  • 25 Det er Mennesket en Snare, (om) han vil opsluge det Hellige, og efter (han har gjort) Løfter, (da først) at undersøge (dem).

  • 11 Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.

  • 4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

  • 8 Det er den Kloges Viisdom at forstaae sig paa sin Vei, men Daarers Daarlighed er Svig.

  • 7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.

  • 9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.

  • 11 Den Unge kjendes og paa sine Idrætter, om han er reen, og om hans Gjerning er ret.

  • 1 Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.

  • 21 Hvo fornemmer, at Menneskens Børns Aand, den farer høit op, og Dyrs Aand, at den farer ned under Jorden?

  • 20 Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?