Ordspråkene 5:21
Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
8 En skyldbetynget Mands Vei er (saare) forvendt, men (anlangende) den Rene, hans Gjerning er oprigtig.
6 Paa det du ikke skal overveie Livets Sti, (da) ere hendes Veie ustadige, at du ikke kan kjende (dem).
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
26 Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange?
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
20 paa det du kan vandre paa de Godes Vei og bevare de Retfærdiges Stier.
20 Thi, min Søn! hvorfor vil du vandre omkring med en Fremmed, og omfavne en Ubekjendts Barm?
9 Den, som vandrer i Fuldkommenhed, skal vandre tryggeligen, men den, som forvender sine Veie, skal kjendes.
6 Kjend ham i alle dine Veie, og han, han skal gjøre dine Stier rette.
15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.
21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
17 Thi mine Øine ere over alle deres Veie, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgjerning er ikke skjult for mine Øine.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
22 Den Ugudeliges Misgjerninger skulle gribe ham, og han skal holdes med sin Synds Strikker.
25 Lad dit Hjerte ikke vige til hendes Veie, lad dig ikke forvildes paa hendes Stier;
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
8 som gik forbi paa Gaden ved hendes Hjørne, og gik frem paa Veien ved hendes Huus,
5 Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
5 Torne (og) Snarer ere paa den Forvendtes Vei, (men) den, som bevarer sin Sjæl, skal vige langt fra den.
15 En Vanvittig troer Allting, men en Klog agter paa sin Gang.
10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.
11 Den Unge kjendes og paa sine Idrætter, om han er reen, og om hans Gjerning er ret.
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
11 Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
12 Naar du siger: See, vi kjende ikke (denne), mon da ikke han, som veier Hjerter, han skal forstaae det, og han, som tager vare paa din Sjæl, han skal kjende det? thi han betaler et Menneske efter sin Gjerning.
9 Ephraim! hvad skal jeg ydermere med de Afguder? jeg, jeg vil bønhøre, og jeg vil see til ham, jeg (vil være) som et grønt Fyrretræ, din Frugt er funden (at være) af mig.
19 Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.
11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
21 Daarlighed er den en Glæde, som fattes Forstand, men en forstandig Mand vandrer ret frem.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
22 Han gik hasteligen efter hende, ligesom en Oxe kommer til Slagterbænken, og ligesom Bolten (kommer) til at tugte en Daare;
15 hvis Stier ere forvendte, og de ere afvegne i deres Veie;