Ordspråkene 19:21
Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
10 Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.
11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.
22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
29 En ugudelig Mand forhærder sit Ansigt, men den Oprigtige, han befæster sine Veie.
30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
31 Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
18 Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.
22 Det (skal være) et Menneskes Lyst, at han er miskundelig, og en Arm er bedre end en Løgner.
21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
20 Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.
6 Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
5 De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.
12 Der er en Vei, som synes ret for en Mand, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
2 En God skal bekomme Velbehagelighed af Herren, men en Mand, som haver (skalkagtige) Anslag, skal han fordømme som en Ugudelig.
15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.
19 Hør du, min Søn! og bliv viis, og lad dit Hjerte gaae (ret) frem paa Veien.
11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.
5 Forlad dig paa Herren i dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand.
11 Og nu, Kjære! tal til Judæ Mænd og til Jerusalems Indbyggere, sigende: Saa sagde Herren: See, jeg danner Ulykke over eder, og betænker et Anslag imod eder; vender dog om, hver fra sin den onde Vei, og bedrer eders Veie og eders Idrætter,
12 Men de sagde: Det er forloret; thi vi ville vandre efter vore Tanker, og gjøre, hver efter sit det onde Hjertes Stivhed.
29 Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.
23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
11 Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.
14 Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
18 Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.
25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
26 Hvo, som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare, men den, som vandrer i Viisdom, han skal undkomme.
7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.
5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren.
20 Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.