Ordspråkene 20:18

Original Norsk Bibel 1866

Anslag med Raad bestaae, derfor før Krig med Raadslag.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 15:22 : 22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.
  • Ordsp 24:6 : 6 Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
  • Luk 14:31 : 31 Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?
  • Ordsp 11:14 : 14 Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.
  • Ordsp 25:8 : 8 Gak ikke snart ud til at trætte, thi hvad vil du gjøre derefter, naar din Næste haver beskjæmmet dig?
  • Dom 1:1-2 : 1 Og det skede efter Josvæ Død, da adspurgte Israels Børn Herren og sagde: Hvo skal først drage op af os imod (de øvrige) Cananiter, til at stride imod dem? 2 Og Herren sagde: Juda skal drage (først) op; see, jeg haver givet Landet i hans Haand.
  • Dom 9:29 : 29 Og hvo vil give dette Folk under min Haand, saa vil jeg (letteligen) bortskaffe Abimelech; og han sagde til Abimelech: Formeer din Hær og drag ud!
  • Dom 20:7 : 7 See, alle I ere Israels Børn; taler tilsammen og beraadslaaer eder her.
  • Dom 20:18 : 18 Da gjorde de sig rede og droge op til Guds Huus, og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os til at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og Herren sagde: Juda skal begynde.
  • Dom 20:23 : 23 Og Israels Børn droge op og græd for Herrens Ansigt indtil Aftenen, og de adspurgte Herren og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at komme frem til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn? og Herren sagde: Drager op til ham.
  • Dom 20:26-28 : 26 Da droge alle Israels Børn op, ja alt Folket, og kom til Guds Huus og græd, og bleve der for Herrens Ansigt, og de fastede den samme Dag indtil Aften; og de offrede Brændoffere og Takoffere for Herrens Ansigt. 27 Og Israels Børn adspurgte Herren; men Guds Pagtes Ark var der i de Dage. 28 Og Pinehas, Søn af Eleasar, Arons Søn, stod for hans Ansigt i de samme Dage og sagde: Skal jeg blive ved ydermere at gaae ud til Krig imod Benjamins, min Broders, Børn, eller lade af? og Herren sagde: Drager op, thi imorgen vil jeg give ham i din Haand.
  • 2 Sam 2:26-27 : 26 Da raabte Abner til Joab og sagde: Skal Sværdet fortære evindeligen? veed du ikke, at det vil vorde bittert paa det Sidste? og hvorlænge vil du ikke sige til Folket, at de vende om fra (at jage) efter deres Brødre? 27 Og Joab svarede: (Saa vist som) Gud lever, dersom du havde ikke talet, da havde Folket fra imorges af draget op, hver fra (at jage) efter sin Broder.
  • 2 Krøn 25:17-23 : 17 Og Amazia, Judæ Konge, beraadte sig og sendte (Bud) til Joas, Joachas Søn, Jehus, Israels Konges, Søn, og lod sige: Kom og lad os see (hverandres) Ansigt. 18 Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judæ Konge, og lod sige: Tornebusken, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men (vilde) Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken. 19 Du siger: See, du haver slaget Edomiterne, og dit Hjerte ophøier sig til at æres; nu, bliv i dit Huus! hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig? 20 Men Amazia adlød ikke; thi det skede af Gud for at give dem i (Joas) Haand, fordi de havde søgt Edomiternes Guder. 21 Saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saae (hverandres) Ansigt, han og Amazia, Judæ Konge, ved Beth-Semes, som hører til Juda. 22 Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Pauluner. 23 Og Joas, Israels Konge, greb Amazia, Judæ Konge, Søn af Joas, Joachas Søn, ved Beth-Semes; og han førte ham til Jerusalem og nedrev Muren i Jerusalem fra Ephraims Port indtil Hjørneporten, fire hundrede Alen (langt).

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    5 En viis Mand er stærk, og en forstandig Mand bestyrker (sine) Kræfter.

    6 Thi med (vise) Raadslag skal du føre Krig for dig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

  • 77%

    22 Anslag gjøres til Intet, naar der ikke er hemmeligt Raad, men hvor der ere mange Raadgivere, (der) skal det bestaae.

    23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!

  • 73%

    20 Adlyd Raad og tag imod Tugt, at du kan blive viis paa dit Sidste.

    21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.

  • 19 Den, som aabenbarer hemmeligt Raad, han er som en Bagvasker, og bland dig ikke med den, som besviger med sine Læber.

  • 20 Der er Svig i deres Hjerte, som optænke Ondt, men hos dem, der raade til Fred, er Glæde.

  • 17 Falskheds Brød smager en Mand vel, men siden bliver hans Mund fuld af Gruus.

  • 18 Bedre er Viisdom end Stridsvaaben, men een Synder kan fordærve meget Godt.

  • 5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.

  • 10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.

  • 14 Hvor intet Raad er, (der) maa Folket falde, hvor mange Raadgivere ere, (der) er Frelse.

  • 69%

    30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.

    31 Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.

  • 31 Eller hvilken Konge, som drager i Krig, at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er istand til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

  • 22 En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.

  • 18 Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.

  • 18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.

  • 21 Han lagde sine Hænder paa hans Fredsommelige, han besmittede hans Pagt.

  • 5 De Retfærdiges Tanker ere Ret, (men) de Ugudeliges Raadslag ere Svig.

  • 21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.

  • 3 Det er en Mand en Ære at blive fra Trætte, men hver Daare blander sig derudi.

  • 15 En Daares Vei er ret for hans Øine, men den, som hører efter Raad, er Viis.

  • 20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.

  • 10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.

  • 20 Det Træ alene, som du veed, at det er ikke Træ til Spise, det maa du fordærve og afhugge, at du kan bygge Bolværk imod Staden, den, som fører Krig imod dig, indtil den nedfalder.

  • 20 Du skal gjøre Vei, at Sværdet kan komme til Ammons Børns Rabba, og i Juda, til den faste (Stad) Jerusalem.

  • 29 Saadant udkommer og fra den Herre Zebaoth; han er underlig i Raad og stor i Væsen.

  • 3 Ved Viisdom bygges et Huus, og ved Forstand befæstes det,

  • 16 Hver, som er klog, gjør (sine Ting) med Forstand, men en Daare udbreder Daarlighed.

  • 20 Du siger, — dog det er ikkun Læbers Ord —(at der er endnu) Raad og Styrke til Krigen; nu, paa hvem forlader du dig, at du er affalden fra mig?

  • 14 Raad og det Bestandige (hører) mig til; jeg er Forstand, mig hører Styrke til.

  • 20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

  • 3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

  • 9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.

  • 1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.

  • 20 Haver jeg ikke skrevet dig ypperlige Ting med (mange) Raad og Forstand?

  • 18 Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.

  • 2 Herre! udfri mig fra et ondt Menneske, bevar mig fra en fortrædelig Mand.

  • 7 Hans Krafts Gange skulle blive snevre, og hans Raad skal nedkaste ham.

  • 26 En viis Konge adspreder de Ugudelige, og lader føre Hjulet over dem.

  • 18 Men de sagde: Kommer og lader os betænke Anslag imod Jeremias; thi Loven skal ikke være borte for en Præst, eller Raad for en Viis, og Ord for en Prophet; kommer og lader os slaae ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa alle hans Ord.

  • 20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.

  • 27 Beskik din Gjerning derude, og bered det for dig paa Ageren, og derefter byg dit Huus.

  • 14 Da sagde Absalom og hver Mand i Israel: Husai, den Architers, Raad er bedre end Achitophels Raad; men Herren bød det (saa), at han skulde tilintetgjøre Achitophels det gode Raad, fordi at Herren vilde føre Ulykke over Absalom.

  • 20 Thi de tale ikke Fred, men mod de Stille i Landet optænke de svigfulde Sager.

  • 8 Hvo, som betænker at gjøre Ondt, den kalder man en skalkagtig Mand.

  • 11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.