Ordspråkene 16:1

Original Norsk Bibel 1866

(Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 19:21 : 21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
  • Ordsp 16:9 : 9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
  • Matt 10:19-20 : 19 Men naar de overantvorde eder, da sørger ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale. 20 Thi I ere ikke de, som tale, men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
  • Ordsp 20:24 : 24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
  • Fil 2:13 : 13 thi Gud er den, som virker i Eder baade at ville og at udrette efter sit Velbehag.
  • Luk 12:11-12 : 11 Men naar de føre eder frem for Synagoger og Øvrigheder og de Vældige, da værer ikke bekymrede for, hvorledes eller hvad I skulle tale til eders Forsvar, eller hvad I skulle sige. 12 Thi den Hellig-Aand skal lære eder i den samme Time, hvad I bør sige.
  • Luk 21:14-15 : 14 Lægger eder da paa Hjerte, at I ikke forud betænke, hvorledes I skulle forsvare eder. 15 Thi jeg vil give eder Mund og Viisdom, hvilken alle eders Modstandere ikke skulle kunne imodsige og ei imodstaae.
  • 2 Kor 8:16 : 16 Men Gud være Tak, der vakte den samme Iver for eder i Titi Hjerte!
  • Ordsp 21:1 : 1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
  • Jer 1:7-9 : 7 Men Herren sagde til mig: Siig ikke: Jeg er ung; thi du skal gaae til alt det, som jeg sender dig til, og alt det, som jeg befaler dig, skal du tale. 8 Frygt ikke for deres Ansigt; thi jeg er med dig at redde dig, siger Herren. 9 Og Herren udrakte sin Haand og rørte ved min Mund, og Herren sagde til mig: See, jeg haver lagt mine Ord i din Mund.
  • Jer 10:23 : 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
  • Jer 32:39-40 : 39 Og jeg vil give dem eet Hjerte og een Vei til at frygte mig alle Dage, at det skal gaae dem vel og deres Børn efter dem. 40 Og jeg vil gjøre en evig Pagt med dem, at jeg ikke vil vende tilbage fra dem, at gjøre dem Godt, og jeg vil give min Frygt i deres Hjerte, at de ikke skulle vige fra mig.
  • Esek 36:26-27 : 26 Og jeg vil give eder et nyt Hjerte, og give en ny Aand inden i eder, og borttage det Steenhjerte af eders Kjød, og give eder et Kjødhjerte. 27 Og jeg vil give min Aand inden i eder, og gjøre det, at I skulle vandre i mine Skikke, og holde og gjøre mine Rette.
  • 2 Mos 4:11-12 : 11 Og Herren sagde til ham: Hvo haver givet Mennesket Mund? eller hvo gjør stum eller døv, eller seende eller blind? mon ikke jeg Herren? 12 Saa gak nu, og jeg, jeg skal være med din Mund og lære dig, hvad du skal tale.
  • 2 Mos 4:15 : 15 Og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gjøre.
  • 2 Krøn 18:31 : 31 Og det skede, der de Øverste for Vognene saae Josaphat, da sagde de: Han er Israels Konge, og de droge omkring imod ham at stride; men Josaphat raabte, og Herren hjalp ham, og Gud tilskyndte dem (at drage) fra ham.
  • Esra 7:27 : 27 Lovet være Herren, vore Fædres Gud, som haver givet Saadant i Kongens Hjerte til at pryde Herrens Huus, som er i Jerusalem,
  • Neh 1:11 : 11 Ak. Herre! Kjære, lad dit Øre mærke paa din Tjeners Bøn og paa dine Tjeneres Bøn, de, som have Lyst til at frygte dit Navn, og Kjære, lad det lykkes for din Tjener idag, og giv ham Barmhjertigheder for denne Mands Ansigt; men jeg var (da) Kongens Mundskjenk.
  • Sal 10:17 : 17 Du, Herre! hører de Elendiges Begjæring; du skal stadfæste deres Hjerte, du skal lade dit Øre mærke (derpaa),
  • Sal 119:36 : 36 Bøi mit Hjerte til dine Vidnesbyrd, og ikke til Gjerrighed.
  • Jak 1:16-18 : 16 Farer ikke vild, mine elskelige Brødre! 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse. 18 Efter sin Beslutning fødte han os formedelst Sandheds Ord, at vi skulde være en Førstegrøde af hans Skabninger.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.

    10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

    11 Ret Vægt og Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtstene i Posen ere hans Gjerning.

  • 78%

    2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.

    3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.

  • 21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.

  • 75%

    1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.

    2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.

  • 23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

  • 23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!

  • 33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.

  • 74%

    9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?

    10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.

  • 16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.

  • 28 Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.

  • 6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;

  • 24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?

  • 4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.

  • 72%

    20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.

    21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.

  • 3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.

  • 26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.

  • 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.

  • 71%

    1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.

    2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.

  • 30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.

  • 18 Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.

  • 16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit.

  • 3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!

  • 11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.

  • 13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,

  • 15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.

  • 20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.

  • 13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.

  • 15 Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.

  • 12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.

  • 19 Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.

  • 1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.

  • 21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.

  • 7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.

  • 11 Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.

  • 25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.

  • 27 Menneskets Aand er Herrens Lygte, som randsager Alt, (som er i) hans inderste Bug.

  • 14 En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.

  • 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.

  • 3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.

  • 14 Lægger eder da paa Hjerte, at I ikke forud betænke, hvorledes I skulle forsvare eder.

  • 45 Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.