Ordspråkene 16:1
(Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
(Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
11 Ret Vægt og Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtstene i Posen ere hans Gjerning.
2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
9 Hjertet er bedrageligt, mere end alle Ting, og det er ulægeligt; hvo kan kjende det?
10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
28 Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
5 Raad i en Mands Hjerte er som dybt Vand, men en forstandig Mand skal drage det op.
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
18 Men det, som udgaaer af Munden, kommer ud af Hjertet, og det gjør Mennesket ureent.
16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit.
3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
13 Thi Herren sagde: Efterdi dette Folk holder sig nær (til mig) med sin Mund, og de ære mig med sine Læber, men dets Hjerte er langt fra mig, og deres Frygt for mig er Menneskers Bud, som de have lært,
15 Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
15 Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.
12 For Forstyrrelse ophøies en Mands Hjerte, men Ydmyghed (gaaer) for Ære.
19 Ligesom Ansigt er imod Ansigt i Vand, saa er et Menneskes Hjerte imod et (andet) Menneske.
1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
11 Herren kjender et Menneskes Tanker, at de ere Forfængelighed.
25 Der er en Vei, som synes en Mand ret, men det Sidste deraf er Dødens Veie.
27 Menneskets Aand er Herrens Lygte, som randsager Alt, (som er i) hans inderste Bug.
14 En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
14 Lægger eder da paa Hjerte, at I ikke forud betænke, hvorledes I skulle forsvare eder.
45 Et godt Menneske bærer Godt frem af sit Hjertes gode Liggendefæ, og et ondt Menneske bærer Ondt frem af sit Hjertes onde Liggendefæ; thi hans Mund taler af Hjertets Overflødighed.