Ordspråkene 16:33
Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Lodden skal gjøre, at Trætter ophøre, og adskille imellem de Mægtige.
5 Herren er min Arvs Deel og min Kalk; du er den, som opholder min Lod.
6 Snorene faldt mig paa de liflige (Stæder,) ja det er en deilig Arv for mig.
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
3 Vælt dine Gjerninger paa Herren, saa skulle dine Anslag stadfæstes.
4 Herren haver gjort Alting for sin Skyld, ja ogsaa en Ugudelig til den onde Dag.
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
11 Ret Vægt og Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtstene i Posen ere hans Gjerning.
26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
56 Hvers Arv skal deles efter Loddens Beskaffenhed, imellem Mange og Faa.
14 du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —
20 Hvo, som forstaaer sig paa Ordet, han skal finde Godt, og den, som forlader sig paa Herren, den er salig.
21 Der ere mange Anslag i en Mands Hjerte, men Herrens Raad, det skal bestaae.
10 Herren gjorde Hedningernes Raad til Intet, han forvendte Folkenes Tanker.
11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
12 Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
30 (Der hjælper) ikke Viisdom, ei heller Forstand, ei heller Raad imod Herren.
31 Hesten er beredt til Krigens Dag, men Frelse hører Herren til.
16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
13 Og de kastede Lodder, saavel for den Mindste som den Største, efter deres Fædres Huus, til hver Port.
14 Og den Lod mod Østen faldt for Selemia; og de kastede Lodder for hans Søn Sacharia, (som var) en klog Raadgiver, og hans Lod gik ud mod Norden.
3 Thi Ugudeligheds Spiir skal ikke hvile over de Retfærdiges Lod, paa det de Retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.
32 En Langmodig er bedre end en vældig (Mand), og den, som hersker over sin Aand, end den, der indtager en Stad.
7 Thi Ophøielse (kommer) ikke af Øster eller Vester, ei heller af Ørken;
8 men Gud er den, som dømmer; han nedtrykker denne og ophøier hiin.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
23 Af Herren stadfæstes en Mands Gange, og han skal have Lyst til hans Vei.
24 En Mands Gange (komme) fra Herren, og hvorledes kan et Menneske forstaae sin Vei?
33 Herrens Forbandelse er i den Ugudeliges Huus, men han skal velsigne de Retfærdiges Bolig.
18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig.
7 Ti for Herren og forvent ham; lad (din Vrede) ikke optændes over den (Mand), hvis Vei lykkes, over den Mand, som udfører (skalkagtige) Anslag.
25 Dette er din Lod, (ja) din tilmaalte Deel af mig, siger Herren, du, som haver glemt mig og forladt dig paa Løgn.
15 Han er den, som danner tillige deres Hjerter, som agter paa alle deres Gjerninger.
8 Og de kastede Lodder om Varetægten, saavel den Mindste som den Største, (saa vel) den, som underviste, som Discipelen.
6 Men I skulle beskrive Landet i syv Dele, og føre (Beskrivelsen) herhid til mig; saa vil jeg her kaste Lod for eder for Herrens vor Guds Ansigt.
5 Derfor skal du Ingen have, som skal kaste Reb paa Lod i Herrens Forsamling.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.
37 Hvo er den, som tør sige: Det skede dog, (alligevel) Herren ikke befoel det?
5 Vælt din Vei paa Herren og forlad dig paa ham; han, han skal gjøre det.
29 Denne er et ugudeligt Menneskes Deel af Gud og hans Tales Arv af Gud.
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
8 Det er bedre at troe paa Herren end at forlade sig paa Menneskene.
13 Men er han imod En, hvo vil da vende ham tilbage? hvad hans Sjæl haver Lyst til, det gjør han.
35 Men de, som havde korsfæstet ham, skiftede hans Klæder og kastede Lod om dem, at det skulde fuldkommes, som er sagt af Propheten: De skiftede mine Klæder mellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.