Ordspråkene 1:14

Original Norsk Bibel 1866

du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —

Tilleggsressurser

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    10 Min Søn! naar Syndere lokke dig, da samtyk ikke.

    11 Om de sige: Gak med os, vi ville lure efter Blod, vi ville skjule os imod en Uskyldig uden Aarsag,

    12 vi ville sluge dem levende, som Graven, ja ganske som dem, der nedfare i Hulen,

    13 vi ville finde allehaande dyrebart Gods, vi ville fylde vore Huse med Rov,

  • 15 min Søn! vandre ikke paa den Vei med dem, hold din Fod tilbage fra deres Sti.

  • 7 Og de sagde, den Ene til den Anden: Kommer, og lader os kaste Lod, at vi kunne fornemme, for hvis Skyld dette Onde er over os; og de kastede Lod, og Lodden faldt paa Jonas.

  • 1 Kast dit Brød ovenpaa Vandet, thi du skal finde det længe derefter.

  • 14 Men (det er) dig, o Menneske! som var agtet lige med mig, min Leder og min Kynding.

  • 33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.

  • 5 Derfor skal du Ingen have, som skal kaste Reb paa Lod i Herrens Forsamling.

  • 2 Hører dette, alle Folk, vender (eders) Øren hid, alle Verdens Indbyggere,

  • 18 Lodden skal gjøre, at Trætter ophøre, og adskille imellem de Mægtige.

  • 9 Men det er nu den Gjerning, som vi ville gjøre mod Gibea: (vi ville drage) imod den efter Lod.

  • 4 Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.

  • 27 Ja, I overfalde den Faderløse, og grave (en Grav) imod eders Næste.

  • 24 Og hvo skulde høre eder i dette Ord? thi som hans Deel er, som neddrog i Krigen, saa skal og hans Deel være, som blev hos Tøiet; de skulle dele tillige.

  • 27 Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han haver ingen Deel eller Arv med dig.

  • 4 Lader os udvælge Retten for os, lader os kjende mellem os, hvad godt er.

  • 44 Men alle de, som troede, vare tilsammen og havde alle Ting tilfælles.

  • 24 Hvo, som deler med en Tyv, hader sin Sjæl, (saa og) den, der hører Forbandelse og ikke giver det tilkjende.

  • 13 Du skal ikke have tvende Slags Vægt i din Pose, en stor og en liden.

  • 11 Paa den Dag, du stod tvært over for (ham), paa den Dag, de Fremmede førte hans Hær fangen, og Udlændinge gik ind ad hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, (da var) du ogsaa som En af dem.

  • 10 at de Fremmede ikke skulle maaskee mættes af din Formue, og alt dit smertelige (Arbeide) ikke skal være i en Ubekjendts Huus,

  • 13 Nu velan I, som sige: Idag eller imorgen ville vi gaae til den eller den Stad og blive der eet Aar, og kjøbslaae og vinde,

  • 16 Derfor, al den Rigdom, som Gud haver borttaget fra vor Fader, den hører os til og vore Børn; og gjør nu alt det, som Gud haver sagt til dig.

  • 68%

    33 Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.

    34 Thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.

  • 17 da skal han (vel) berede det, men den Retfærdige skal iføre sig det, og den Uskyldige skal dele Pengene.

  • 24 Ingen søge sit Eget, men hver det, som er den Andens (Bedste).

  • 19 Saa ere hver dens Veie, som er hengiven til Gjerrighed; den skal tage sine (egne) Herrers Liv.

  • 32 Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.

  • 18 Jeg kunde tælle alle mine Been; de see til, de see paa mig.

  • 3 Kjære, sæt du mig Borgen hos dig; hvo er (der ellers), som giver sin Haand i min Haand?

  • 11 saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 25 saa skal du give det hen for Penge, og tage Pengene i din Haand, og gaae til det Sted, som Herren din Gud skal udvælge.

  • 7 Naar der vorder en Fattig iblandt eder af een af dine Brødre, i een af dine Stæder i det Land, som Herren din Gud giver dig, da skal du ikke stivgjøre dit Hjerte og ikke lukke din Haand for din fattige Broder.

  • 21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.

  • 18 Et Menneske, som fattes Forstand, slaaer Haand (i Haand) og bliver fast Borgen hos sin Næste.

  • 15 eller med Fyrsterne, som havde Guld, som opfyldte deres Huse med Sølv;

  • 24 Da skal du lægge det (skjønne) Guld paa Støv, og det (Guld af) Ophir paa Klippen ved Bækkene.

  • 17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.

  • 9 Men de, som ville vorde rige, falde i Fristelse og Snare og mange daarlige og skadelige Begjæringer, som nedsænke Menneskene i Ødelæggelse og Fordærvelse;

  • 1 Min Søn! dersom du er bleven Borgen for din Næste, haver du slaget din Haand (i Haand) til den Fremmede,

  • 9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?

  • 8 Og Abram sagde til Loth: Kjære, lad ikke være Trætte imellem mig og imellem dig, og imellem mine Hyrder og imellem dine Hyrder; thi vi ere Mænd, (som ere) Brødre.

  • 32 Og naar du gaaer med os, da skal det skee, at det samme Gode, hvorudi Herren vil gjøre vel imod os, (deri) ville vi gjøre vel imod dig.

  • 1 Et (godt) Navn er mere at udvælge end stor Rigdom, Gunst er bedre end Sølv og end Guld.

  • 9 (Saa er jo) bedre To end Een; thi de have en god Løn af deres Arbeide.

  • 15 Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.

  • 11 Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.