Jobs bok 34:4

Original Norsk Bibel 1866

Lader os udvælge Retten for os, lader os kjende mellem os, hvad godt er.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Tess 5:21 : 21 Prøver Alt, beholder det Gode.
  • Dom 19:30 : 30 Og det skede, hver den, som det saae, han sagde: Saadant er ikke skeet eller seet fra den Dag, Israels Børn droge op af Ægypti Land, indtil denne Dag; tager dette til Hjerte, giver Raad og siger frem.
  • Dom 20:7 : 7 See, alle I ere Israels Børn; taler tilsammen og beraadslaaer eder her.
  • Job 34:36 : 36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.
  • Jes 11:2-5 : 2 Og Herrens Aand skal hvile paa ham, Viisdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Kundskabs og Herrens Frygts Aand. 3 Og hans Lugten (skal være) i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øine see, ei heller straffe efter det, hans Øren høre. 4 Men han skal dømme de Ringe med Retfærdighed, og straffe de Sagtmodige i Landet med Oprigtighed, og han skal slaae Jorden med sin Munds Riis, og dræbe den Ugudelige med sine Læbers Aand. 5 Og Retfærdighed skal være hans Lænders Bælte, ogsaa skal Trofasthed være hans Hofters Bælte.
  • Joh 7:24 : 24 Dømmer ikke efter Anseelse, men dømmer en retfærdig Dom.
  • Rom 12:2 : 2 og skikker eder ikke lige med denne Verden, men bliver forvandlede ved eders Sinds Fornyelse, saa at I maae skjønne, hvad der er den Guds gode og velbehagelige og fuldkomne Villie.
  • 1 Kor 6:2-5 : 2 Vide I ikke, at de Hellige skulle dømme Verden? og dersom Verden dømmes ved eder, ere I da uværdige til at dømme de ringeste Sager? 3 Vide I ikke, at vi skulle dømme Engle, end sige timelige Ting? 4 Naar I da have Sager om det Timelige, da sætte I dem til (Dommere), som ere intet agtede i Menigheden! 5 Jeg siger det eder til Blusel; saa er der da end ikke een Viis iblandt eder, som kunde dømme imellem sine Brødre?
  • Gal 2:11-14 : 11 Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste. 12 Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen. 13 Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven med af deres Hykleri. 14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 77%

    33 Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!

    34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.

  • 5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.

  • 73%

    2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!

    3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

  • 40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.

  • 27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.

  • 9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.

  • 8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

  • 9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?

  • 1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen?

  • Sal 7:8-9
    2 vers
    69%

    8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!

    9 Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.

  • 23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.

  • 69%

    16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.

    17 Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?

  • 1 Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.

  • 18 See, Kjære, (naar) jeg faaer ordentlig beskikket Retten, (da) veed jeg, at jeg, jeg skal blive retfærdig.

  • 16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.

  • 17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).

  • 4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,

  • 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.

  • 21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.

  • 6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.

  • 2 Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.

  • 14 du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —

  • 11 Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.

  • 4 Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger.

  • 23 Disse (Sprog) høre og de Vise til: At ansee Personer i Dom er ikke godt.

  • 19 som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gjerning komme hastig, at vi see det, og lad nærme sig og lad komme Israels Helliges Anslag, at vi kunne fornemme det.

  • 4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?

  • 2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?

  • 2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?

  • 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?

  • 17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?

  • 23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.

  • 22 Lader dem komme frem og forkynde os det, som hændes skal; forkynder os de forrige Ting, hvad de vare, paa det vi maae lægge os det paa Hjerte og vide det Sidste deraf, eller lader os høre de tilkommende Ting.

  • 7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

  • 19 Lad os vide, hvad vi skulle sige ham; (thi) vi kunne ikke ordentlig forestille (Noget) for Mørkheds Skyld.

  • 17 (Da) sagde jeg i mit Hjerte: Gud skal dømme den Retfærdige og den Ugudelige; thi der er Tid til alt (det, man) haver Lyst til, og over al Gjerning (skal) der (holdes) Dom.

  • 14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab.

  • 9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.

  • 5 Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.

  • 3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,

  • 6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.

  • 28 Sandelig, I skulle sige: Hvorfor forfølge vi ham? thi Roden til Handelen er funden i mig.

  • 3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.