Jobs bok 34:4
Lader os udvælge Retten for os, lader os kjende mellem os, hvad godt er.
Lader os udvælge Retten for os, lader os kjende mellem os, hvad godt er.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren.
27 See dette, det have vi undersøgt, saa er det; hør det, og forstaa du det for dig.
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9 Hvad veed du, som vi skulde ikke vide? hvad forstaaer du, og det skulde ikke være hos os?
1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen?
8 Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
9 Herren skal dømme Folkene; døm mig, Herre! efter min Retfærdighed og efter min Fuldkommenhed, (som er) hos mig.
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
17 Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
1 Naar der er Trætte imellem Mænd, og de komme frem for Retten, at de skulle dømme dem, da skulle de dømme den Retfærdige at være retfærdig, og dømme den Ugudelige at være ugudelig.
18 See, Kjære, (naar) jeg faaer ordentlig beskikket Retten, (da) veed jeg, at jeg, jeg skal blive retfærdig.
16 Han dømte en Elendigs og en Fattigs Sag; da (gik det) vel til; er det ikke at kjende mig? siger Herren.
17 lærer at gjøre Godt, søger Ret, hjælper en Fortrykt tilrette, skaffer en Faderløs Ret, udfører Enkers (Sager).
4 Veed du (ikke) dette, (at det er gaaet saa til) fra Evighed, siden (Gud) satte Mennesket paa Jorden,
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.
21 Kjære, hold dig til ham, og hav (saa) Fred; deraf skal komme (meget) Godt til dig.
6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.
2 Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.
14 du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —
11 Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
4 Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger.
23 Disse (Sprog) høre og de Vise til: At ansee Personer i Dom er ikke godt.
19 som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gjerning komme hastig, at vi see det, og lad nærme sig og lad komme Israels Helliges Anslag, at vi kunne fornemme det.
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3 Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
17 Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
22 Lader dem komme frem og forkynde os det, som hændes skal; forkynder os de forrige Ting, hvad de vare, paa det vi maae lægge os det paa Hjerte og vide det Sidste deraf, eller lader os høre de tilkommende Ting.
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige ham; (thi) vi kunne ikke ordentlig forestille (Noget) for Mørkheds Skyld.
17 (Da) sagde jeg i mit Hjerte: Gud skal dømme den Retfærdige og den Ugudelige; thi der er Tid til alt (det, man) haver Lyst til, og over al Gjerning (skal) der (holdes) Dom.
14 Dog sagde de til Gud: Vig fra os, thi vi have ikke Lyst til dine Veies Kundskab.
9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.
5 Og de sagde til ham: Kjære, spørg Gud ad, at vi maae vide, om vor Vei, som vi vandre paa, skal blive lyksalig.
3 til at antage Klogskabs Tugt, Retfærdighed og Dom og Oprigtigheder,
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
28 Sandelig, I skulle sige: Hvorfor forfølge vi ham? thi Roden til Handelen er funden i mig.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.