Ordspråkene 8:6
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.
9 De ere alle rette for den Forstandige, og oprigtige for dem, som finde Kundskab.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
2 Jeg vil oplade min Mund ved Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordum (Tid),
5 I Vanvittige! forstaaer Vittighed, og I Daarer! forstaaer med Hjertet,
4 skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
1 Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.
6 thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
8 Oplad din Mund for den Stumme, for alle deres Sag, som skulle omkomme.
9 Oplad din Mund, døm Retfærdighed og en Elendigs og Fattigs Sag.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
18 Thi (det skal være) lifligt, dersom du bevarer dem i din Bug, de skulle stadfæstes tilsammen paa dine Læber.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?
172 Min Tunge skal prise din Tale, thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
28 Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
25 Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
9 da skal du forstaae Retfærdighed og Ret og Oprigtigheder (og) al god Vei.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
20 En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).
15 Saa vil jeg lære Overtrædere dine Veie, og Syndere skulle omvende sig til dig.
10 skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
20 Jeg gjør, at (Folk) vandre paa Retfærdigheds Vei, (ja) midt paa Rettens Stier,
32 Og nu, Børn! hører mig, thi salige ere de, som holde mine Veie.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
18 Rigdom og Ære er hos mig, varagtigt Gods og Retfærdighed.
1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
2 at (du maa) forvare (kloge) Anslag, og at dine Læber kunne bevare Kundskab.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
2 Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.
21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
1 Til Sangmesteren; over Schoschannim; for Korahs Børn, (en Psalme,) som giver Underviisning, en Sang om Kjærlighed.