Ordspråkene 16:10
Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Ret Vægt og Vægtskaaler høre Herren til, alle Vægtstene i Posen ere hans Gjerning.
12 Det er en Vederstyggelighed for Konger at gjøre Ugudelighed, thi ved Retfærdighed befæstes Thronen.
13 Retfærdigheds Læber ere Konger en Velbehagelighed, og den, som taler oprigtige Ting, skal (hver af dem) elske.
14 Kongens Hastighed er Dødens Bud, men en viis Mand skal forsone den.
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
31 Hans Guds Lov er i hans Hjerte, hans Trin skulle ikke glide.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
8 Lidet er bedre med Retfærdighed, end meget Indkomme foruden Ret.
9 Menneskets Hjerte optænker sin Vei, men Herren stadfæster hans Gang.
4 Hvor Kongens Ord er, der er Magt, og hvo tør sige til ham: Hvad gjør du?
5 Hvo, som holder Budet, skal intet Ondt fornemme, og den Vises Hjerte skal vide Tid og Ret.
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
7 Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
8 Alle mine Munds Taler ere i Retfærdighed, der er intet Fortrædeligt eller Forvendt i dem.
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
20 En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).
11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
15 Ved mig regjere Konger, og Fyrster beskikke Retfærdighed.
16 Ved mig skulle Fyrster have Fyrstendom, og de Ypperlige, (ja) alle Dommere paa Jorden.
7 Det staaer en Daare ikke vel an at tale om ypperlige Ting, meget mindre en Fyrste at tale Løgn.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
14 En Konge, som dømmer de Ringe troligen, hans Throne skal stadfæstes evindelig.
11 Den, som elsker Hjertets Reenhed, hvis Læber ere yndige, hans Ven er Kongen.
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
6 Velsignelser ere over den Retfærdiges Hoved, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
6 Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
3 Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
28 Miskundhed og Sandhed skulle bevare en Konge, og han understøtter sin Throne ved Miskundhed.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
26 Mange søge en Regents Ansigt, men en Mands Dom er af Herren.
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
2 En Konges Forfærdelse er som en ung Løves Brølen; den, ham fortørner, synder imod sit Liv.
13 I Læbernes Overtrædelse er en ond Snare, men en Retfærdig skal komme ud af Angest.
30 Hvo, der lukker sine Øine, (gjør det) for at optænke forvendte Ting, hvo, som bider i sine Læber, fuldkommer Ondt.
1 See, en Konge skal regjere i Retfærdighed, og Fyrsterne have Fyrstendom efter Ret.
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.
4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
4 En Konge stadfæster Landet ved Ret, men en Mand, som tager Gaver, nedbryder det.
4 Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
4 og Kongens Styrke, som elsker Ret; du, du haver befæstet Oprigtigheder, du, du haver gjort Ret og Retfærdighed i Jakob.
33 Lodden kastes i Skjødet, men al dens Udfald er fra Herren.