Ordspråkene 15:4
Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.
32 En Retfærdigs Læber skulle kjende, hvad behageligt er, men de Ugudeliges Mund (fremfører) forvendte Ting.
1 Et mildt Svar kan omvende Vrede, men et fortrædeligt Ord gjør, at Vrede opstiger.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
20 Den, som er vanartig i Hjertet, skal ikke finde Godt, og den, (som taler) forvendt med sin Tunge, skal falde i Ulykke.
24 Vend fra dig Munds Vanartighed, og lad Læbers Arrighed være langt fra dig.
18 Der er den, som taler ubetænksomme (Ord, som ere) ligesom Sting med et Sværd, men de Vises Tunge er Lægedom.
19 Sandheds Læbe skal blive fast altid, men en falsk Tunge (ikkun) et Øieblik.
20 En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, (ja) han skal mættes af sine Læbers Indkomme.
21 Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
3 I Daarens Mund er Hovmods Riis, men de Vises Læber skulle bevare dem.
23 Hvo, der bevarer sin Mund og sin Tunge, bevarer sin Sjæl fra Angester.
11 En Retfærdigs Mund er Livets Kilde, men Vold skal skjule de Ugudeliges Mund.
13 Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
2 En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
3 Hvo, som bevarer sin Mund, forvarer sin Sjæl, (men) den, som oplader sine Læber, ham er det til Fordærvelse.
19 Hvor mange Ord ere, (der) lader Overtrædelse ikke af, men den, som holder inde med sine Læber, er klog.
20 En Retfærdigs Tunge er (som) udvalgt Sølv, (men) de Ugudeliges Hjerte er Intet (værd).
15 Ved Langmodighed bliver en Fyrste overtalt, og en blød Tunge sønderbryder Been.
10 Thi den, som vil elske Livet og see gode Dage, skal stille sin Tunge fra Ondt, og sine Læber, at de ikke tale Svig;
5 Saaledes er og Tungen et lidet Lem, men pukker storligen. See, en liden Ild, hvor stor en Skov antænder den!
6 Ogsaa Tungen er en Ild, en Verden af Uretfærdighed. Saaledes er Tungen sat iblandt vore Lemmer; den besmitter det ganske Legeme og optænder Livets Løb, og er optændt af Helvede.
23 Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
24 Liflige Taler ere en Honningkage, sød for Sjælen og en Lægedom for Benene.
30 En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
5 En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.
4 En Ond agter paa uretfærdige Læber, (og) den, som vender Øren til Løgn, (agter) paa en skadelig Tunge.
8 men Tungen kan intet Menneske tæmme, det ustyrlige Onde, fuld af dødelig Forgift.
28 En falsk Tunge hader dem, som den haver stødt, og en smigrende Mund skal gjøre, at (Andre) omstødes.
30 Et sundt Hjerte er Legemets Liv, men Avind er (som) Raaddenhed i Benene.
7 De Vises Læber skulle udstrøe Kundskab, men Daarernes Hjerte ikke saa.
4 Ord i en Mands Mund ere (som) dybe Vande, Viisdoms Kilde er (som) en Bæk, der udgyder sig.
30 Den Retfærdiges Frugt er Livsens Træ, og en Viis fanger Sjæle.
1 (Det staaer) til et Menneske, hvad han vil sætte sig for i Hjertet, men (det kommer) fra Herren, hvad Tungen skal svare.
12 Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
14 deres Mund er fuld af Forbandelser og Beeskhed;
19 Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
23 Der er Glæde over en Mand, naar hans Mund svarer (ret), og et Ord i sin Tid, hvor godt (er det)!
5 Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
10 Af den samme Mund udgaaer Velsignelse og Forbandelse. Mine Brødre! dette bør ikke saa at skee.
13 Et glad Hjerte gjør Ansigtet behageligt, men ved Hjertets Bekymring nedslaaes Modet.
7 Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
10 Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
21 En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
17 Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter.
7 Daarens Mund er en Fordærvelse for ham (selv), og hans Læber ere en Snare for hans Sjæl.
11 (Som) Guldæbler i udgravne Sølvskaaler, (saa) er et Ord, som tales i sin Tid.
14 En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
22 Thi de ere deres Liv, som dem finde, og deres ganske Kjøds Lægedom.