Ordspråkene 15:3
Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
16 Herrens Øine ere (vendte) til de Retfærdige, og hans Øren til deres Raab.
12 Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er ogsaa over dem, som gjøre Ondt.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
17 Thi mine Øine ere over alle deres Veie, de ere ikke skjulte for mit Ansigt, og deres Misgjerning er ikke skjult for mine Øine.
21 Thi en Mands Veie ere for Herrens Øine, og han veier alle hans Gange.
18 See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
4 Herren er i sit hellige Tempel, Herrens Throne er i Himmelen, hans Øine see, hans Øienlaage prøve Menneskens Børn.
13 Herren skuede ned fra Himmelen, han saae alle Menneskens Børn.
14 Han saae ned af sit Sædes Bolig til alle Jordens Indbyggere.
25 Lad dine Øine see ret frem, og lad dine Øienlaage vendes ret frem for dig.
1 Kongens Hjerte er (som) Vandbække i Herrens Haand; til alt det, han haver Lyst til, skal han bøie det.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
24 Der er Viisdom for den Forstandiges Ansigt, men en Daares Øine ere ved Jordens Ende.
15 Mine Øine ere stedse til Herren; thi han, han skal uddrage mine Fødder af Garnet.
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
12 Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.
2 Alle en Mands Veie ere rene for hans Øine, men Herren er den, som veier Aander.
2 Herren saae ned af Himmelen paa Menneskens Børn, at see, om der var (nogen) Forstandig, som søgte Gud.
10 Jeg er Herren, som randsager Hjertet, som prøver Nyrer, og (det) til at give hver efter sine Veie, efter sine Idrætters Frugt.
4 Tungens Lægedom er Livsens Træ, men (naar der er) et forvendt Væsen i den, (da er det, som naar Noget) sønderbrydes af Veir.
14 Thi Gud skal føre hver Gjerning for Dommen med alt det, som er skjult, enten det er godt eller ondt.
6 Mine Øine (see) efter de Trofaste i Landet, at de skulle boe hos mig; den, som vandrer paa en fuldkommen Vei, han skal tjene mig.
24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
2 De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
8 En Konge, som sidder paa Domstolen, adspreder alle Onde med sine Øine.
11 Helvede og Fordærvelse er (aabenbar) for Herren, meget mere Menneskens Børns Hjerter.
14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.
15 Alles Øine vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
24 Mon Nogen kan skjule sig i (saa) lønlige (Stæder), at jeg, jeg kan ikke see ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
16 Og jeg saae ydermere under Solen Dommens Sted, — der var Ugudelighed; og Retfærdigheds Sted, — der var Ugudelighed.
9 Thi Herrens Øine gaae omkring paa al Jorden, at styrke dem, hvis Hjerte er retskaffent mod ham; du handlede daarligen i denne Sag, thi fra nu af skulle der være Krige imod dig.
3 Der er Digel til (at prøve) Sølvet, og Ovn til Guldet, men den, som prøver Hjerterne, er Herren.
5 (Han er den,) som elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
30 Øines Lys glæder Hjertet, et godt Rygte feder Been.
7 Han unddrager ikke sine Øine fra en Retfærdig, men (sætter ham) med Konger paa Thronen; der sætter han dem evindeligen, og de skulle ophøies.
12 (Det er) et Land, som Herren din Gud har nøie Agt paa; Herrens din Guds Øine (see) stedse derpaa, fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.
13 En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.
7 Thi Herren er retfærdig, elsker Retfærdighed; hans Ansigt beskuer en Oprigtig.
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
21 Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar det bestandige (Gode) og (kloge) Anslag.
12 Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
21 Lad dem ikke vige fra dine Øine, bevar dem midt i dit Hjerte.