Ordspråkene 20:12
Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.
Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Mon den, som plantede Øret, ikke skulde høre? (eller) den, som dannede Øiet, skulde han ikke see?
18 I Døve, hører, og seer til, I Blinde, at I kunne see!
19 Hvo er blind, uden min Tjener, og døv (som den), jeg udsendte som mit Bud? hvo er (saa) blind som den Fuldkomne, og (saa) blind som Herrens Tjener?
20 Du seer (vel) mange Ting, men du bevarer (dem) ikke; (om) han end oplader Ørene, hører han dog ikke.
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
1 See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.
11 Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.
3 Herrens Øine ere allesteds, de beskue Onde og Gode.
11 Den Unge kjendes og paa sine Idrætter, om han er reen, og om hans Gjerning er ret.
2 En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.
5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig.
8 Før det blinde Folk ud, som dog haver Øine, og de Døve, som dog have Øren.
16 Men salige ere eders Øine, at de see, og eders Øren, at de høre.
15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
16 Og dersom Øret vilde sige: Fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til Legemet?
17 Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? dersom det ganske (Legeme) var Hørelse, hvor blev da Lugten?
18 Og paa den samme Dag skulle de Døve høre Bogens Ord, og de Blindes Øine see af Dunkelhed og Mørke.
21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.
20 paa det at de skulle see og vide, og lægge (paa Hjerte) og forstaae tillige, at Herrens Haand haver gjort dette, og Israels Hellige haver skabt dette.
11 Og Herren sagde til ham: Hvo haver givet Mennesket Mund? eller hvo gjør stum eller døv, eller seende eller blind? mon ikke jeg Herren?
13 En Arm og en Bedrager mødtes, (men) Herren oplyser deres begges Øine.
4 Og Herren haver ikke givet eder Hjerte til at forstaae, eller Øine til at see med, eller Øren til at høre med, indtil denne Dag.
12 Herrens Øine bevare Kundskab, og han omkaster den Troløses Ord.
4 Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
9 Hvo veed ikke om alle disse Ting, at Herrens Haand haver gjort dette?
11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
13 Elsk ikke Søvn, at du skal ikke maaskee blive arm; oplad dine Øine (og) mættes af Brød.
4 Herren haver gjort Alting for sin Skyld, ja ogsaa en Ugudelig til den onde Dag.
9 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
33 De sagde til ham: Herre! at vore Øine maatte oplades.
9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle.
5 Da skulle de Blindes Øine aabnes, og de Døves Øren aabnes.
19 stor i Raad og mægtig i Gjerning; thi dine Øine ere aabnede over alle Menneskens Børns Veie, til at give hver efter sine Veie og efter sine Idrætters Frugt;
8 Alle (disse) Ting ere møisommelige, Ingen kan udsige det; Øiet mættes ei af at see, og Øret fyldes ei af at høre.
3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
15 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
31 Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
18 Aabne mine Øine, at jeg maa see de underlige Ting af din Lov.
3 Og hans Lugten (skal være) i Herrens Frygt, og han skal ikke dømme efter det, hans Øine see, ei heller straffe efter det, hans Øren høre.
4 Du møder den, som er glad, og den, som gjør Retfærdighed, dem, som komme dig ihu paa dine Veie; see, du, du var vred, da vi syndede; (vare vi) evindelig (blevne) paa hine, da vare vi blevne frelste.
2 Alle en Mands Veie ere rette for hans Øine, men Herren veier Hjerter.
21 Øiet kan ikke sige til Haanden: Jeg haver dig ikke behov; eller atter Hovedet til Fødderne: Jeg haver eder ikke behov.
8 Herren aabner de Blindes (Øine), Herren opreiser de Nedbøiede, Herren elsker de Retfærdige.
16 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.
17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
5 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.
6 De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte.
12 Thi Herrens Øine ere over de Retfærdige, og hans Øren til deres Bøn; men Herrens Ansigt er ogsaa over dem, som gjøre Ondt.