Jobs bok 12:11
Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
3Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.
30Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?
7Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.
16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
10i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.
15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.
23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.
5Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?
6Mon det Usmagendes kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det Hvide om Æggeblommen?
7Min Sjæl vægrede sig ved at røre (derved); de ere mig som en usund Spise.
12Fra hans Læbers Bud er jeg og ikke afvegen, jeg gjemte hans Munds Tale mere end min Viis.
14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.
31Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
11Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?
13Æd Honning, min Søn! thi det er godt, og Honningkage er sød for din Gane.
25Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).
1See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.
2En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).
17Forstaae I ikke endnu, at alt det, som indkommer i Munden, gaaer i Bugen og bliver udkastet ad den naturlige Gang.
8Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.
11Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.
12Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge,
13(om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,
10skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?
103Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!
17Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.
2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.
14En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.
8Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
12Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.
1Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?
7En mæt Sjæl træder paa Honningkage, men for en hungrig Sjæl er alt Beeskt sødt.
12Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.
22Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
9Mon den, som plantede Øret, ikke skulde høre? (eller) den, som dannede Øiet, skulde han ikke see?
6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;
2Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
21En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.
6Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?
17Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
30En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.
21Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.
2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,
10Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.
31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.