Jobs bok 12:11

Original Norsk Bibel 1866

Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 34:3 : 3 Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.
  • 1 Kor 10:15 : 15 Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger:
  • Fil 1:10 : 10 saa I kunne vælge, hvad som bedst er, paa det I maae være rene og uden Anstød indtil Christi Dag,
  • Hebr 5:14 : 14 Men for de Fuldkomne er haard Føde, hvilke ved Erfarenhed have øvet Sands til at skjelne mellem Godt og Ondt.
  • 1 Pet 2:3 : 3 dersom I ellers have smagt, at Herren er god.
  • Job 6:30 : 30 Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    2Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!

    3Thi Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden.

  • 12I de Udlevede er Viisdom, og Dagenes Længde (giver) Forstand.

  • 30Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde forstaae, (hvad) Ondskaber (ere)?

  • 7Hvert Menneskes Arbeide er for hans Munds Skyld, men Sjælen kan dog ikke fyldes.

  • 16Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.

  • 10i hvis Haand Alles Sjæle ere, som leve, og hver Mands Kjøds Aand.

  • 15Et forstandigt Hjerte kjøber Kundskab, og de Vises Øre søger efter Kundskab.

  • 23Den Vises Hjerte skal undervise hans Mund og formere Lærdom paa hans Læber.

  • Job 6:5-7
    3 vers
    70%

    5Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?

    6Mon det Usmagendes kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det Hvide om Æggeblommen?

    7Min Sjæl vægrede sig ved at røre (derved); de ere mig som en usund Spise.

  • 12Fra hans Læbers Bud er jeg og ikke afvegen, jeg gjemte hans Munds Tale mere end min Viis.

  • 14Et forstandigt Hjerte søger Kundskab, men Daarers Mund fødes med Daarlighed.

  • 31Det Øre, som hører Livsens Straf, bliver om Natten midt iblandt de Vise.

  • 13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 11Mon en Kilde kan udgyde af det samme Væld sødt Vand og beskt?

  • 13Æd Honning, min Søn! thi det er godt, og Honningkage er sød for din Gane.

  • 25Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?

  • 12Ordene af den Vises Mund ere yndige, men en Daares Læber skulle opsluge ham (selv).

  • 1See, det haver mit Øie seet altsammen, mit Øre haver hørt og forstaaet sig derpaa.

  • 2En Mand skal nyde det Gode af (sin) Munds Frugt, men de Troløses Sjæl (skal æde) Volds (Frugt).

  • 17Forstaae I ikke endnu, at alt det, som indkommer i Munden, gaaer i Bugen og bliver udkastet ad den naturlige Gang.

  • 8Din Mundfuld, som du haver ædet, den skal du udspye, og du har spildt dine liflige Ord.

  • 11Naar et Øre hørte (mig), da prisede det mig salig, og naar et Øie saae mig, da gav det mig Vidnesbyrd.

  • 68%

    12Dersom Ondskab end er sød i hans Mund, (om) han vilde dølge den under sin Tunge,

    13(om) han vilde spare den og ikke forlade den, og vilde holde den tilbage inden i sin Gane,

  • 10skulle de, de ikke lære dig, (ja) sige dig (det) og udføre Tale af deres Hjerte?

  • 103Hvor vare dine Ord sødere for min Gane, end Honning for min Mund!

  • 17Bøi dit Øre og hør de Vises Ord, og sæt dit Hjerte til min Kundskab.

  • 2De Vises Tunge giver god Kundskab, men Daarers Mund udgyder Daarlighed.

  • 14En Mand skal mættes med Godt af sin Munds Frugt, og (Gud) skal igjen give et Menneske, hvad hans Hænder have fortjent.

  • 8Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?

  • 12Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.

  • 1Mon ikke Viisdom raabe, og Forstand udgive sin Røst?

  • 7En mæt Sjæl træder paa Honningkage, men for en hungrig Sjæl er alt Beeskt sødt.

  • 12Lad dit Hjerte komme til Tugt, og dine Øren til Kundskabs Taler.

  • 22Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.

  • 9Mon den, som plantede Øret, ikke skulde høre? (eller) den, som dannede Øiet, skulde han ikke see?

  • 6thi Herren giver Viisdom, af hans Mund er Kundskab og Forstand;

  • 2Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.

  • 21En Viis i Hjertet skal kaldes forstandig, og Læbernes Sødhed formerer Lærdom.

  • 6Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.

  • 12Men Viisdom, hvorfra vil man finde den? og hvor er Forstands Sted?

  • 17Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.

  • 30En Retfærdigs Mund skal tale om Viisdom, og hans Tunge skal tale Ret.

  • 21Død og Liv ere i Tungens Vold, og hvo, den elsker, skal æde dens Frugt.

  • 2at lade dit Øre give Agt paa Viisdommen, (saa) du bøier dit Hjerte til Forstand,

  • 10Der er Spaadom paa en Konges Læber, hans Mund skal ikke overtræde i Dom.

  • 31En Retfærdigs Mund fremfører Viisdom, men en Tunge, (som taler) forvendte Ting, skal udryddes.