Jobs bok 6:5

Original Norsk Bibel 1866

Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 42:1 : 1 Til Sangmesteren; (en Psalme), som giver Underviisning, for Korahs Børn.
  • Sal 104:14 : 14 Han lader Græs groe for Fæ, og Urter til Menneskets Tjeneste, for at fremføre Brød af Jorden.
  • Jer 14:6 : 6 Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.
  • Joel 1:18-20 : 18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte. 19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken. 20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 76%

    5 Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.

    6 Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.

  • 75%

    5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,

    6 (naar) de bøie sig, (naar) de føde deres Unger, (og) udlade (det, de have) Smerte af?

    7 Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken; de gaae ud og komme ikke tilbage til dem.

    8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?

    9 hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger.

    10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.

  • 6 Mon det Usmagendes kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det Hvide om Æggeblommen?

  • 18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.

  • 4 Mon en Løve brøler i Skoven, naar den haver ikke Rov? mon en ung Løve udgiver sin Røst af sin Hule, uden den haver fanget Noget?

  • 11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.

  • 1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv,

  • 71%

    19 Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.

    20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.

    21 Paa den Tid, naar den opsvinger sig i Høiden, da beleer den Hesten og den, der rider paa den.

  • 12 Mon Heste skulle løbe paa Klippen? mon man skal pløie der med Øxnene? thi I omvende Ret til Galde, og Retfærdigheds Frugt til Malurt,

  • 5 See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.

  • 15 Thi Bjergene bære Foder til den, og alle (vilde) Dyr paa Marken lege der.

  • 3 Hvorfor blive vi agtede som Fæ, (og) ere blevne urene for eders Øine?

  • 12 Men mon en uvittig Mand skal faae (et viist) Hjerte, og et vildt Æsels Føl fødes (som) et Menneske?

  • 24 Og Øxnene og Folerne, som arbeide Jorden, skulle æde reent Foder, som er kastet med Skuffe og med Kastestovl.

  • 13 (Mener du, at) jeg vil æde de stærke (Øxnes) Kjød, eller drikke Bukkeblod?

  • 11 Mon ikke Øret prøver Talen, og Ganen smager Maden?

  • 9 Thi der er skrevet i Mose Lov: Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, som tærsker. Er det Øxnene, Gud sørger for?

  • 4 Thi den Almægtiges Pile ere i mig, hvis Forgift min Aand drikker; Guds Forfærdelser ere stillede mod mig.

  • 7 Og sandeligen, spørg dog Dyrene ad, og (hvert af dem) skal lære dig (det), og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig (det);

  • 24 (Som) et vildt Æsel, (der er) vant i Ørken, (saa) tog hun Luft (til sig) efter sin Sjæls Begjæring, (ja efter) sin Leilighed; hvo kan vende hende? alle de, som søge hende, skulle ikke blive trætte, de skulle finde hende, (endog) i hendes Maaneds (Tid).

  • 24 (Dens Fødder) grave i Dalen, og den glæder sig ved sin Kraft; den kan udgaae imod den, (som bærer) Rustning.

  • 20 Kan du drage Leviathan med en Krog, eller (drage) dens Tunge med en Snor, (som) du lader synke ned?

  • 7 Imellem Buskene skrydede de, de samledes under Nelder,

  • 3 En Oxe kjender sin Eiermand, og et Asen sin Herres Krybbe, (men) Israel kjender det ikke, mit Folk forstaaer det ikke.

  • 6 Herre! hvor store er dine Gjerninger! dine Tanker ere meget dybe.

  • 20 Salige ere I, som saae hos alle Vande, I, som udlade Oxens og Æselets Fod (derhen)!

  • 24 Thi før (jeg æder) mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen udøses som Vandet.

  • 16 men blev overbeviist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talede med menneskelig Røst, forhindrede Prophetens Daarlighed.

  • 14 da kom der et Bud til Job og sagde: Øxnene pløiede, og Aseninderne gik i Græsset ved Siden af dem.

  • 7 Du gjør, at han hersker over dine Hænders Gjerninger, du haver lagt Alting under hans Fødder,

  • 4 Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, naar den tærsker.

  • 30 Da sagde Aseninden til Bileam: Er jeg ikke din Aseninde, som du haver redet paa, siden du blev (min Herre), indtil denne Dag? pleiede jeg nogensinde at gjøre saaledes imod dig? og han sagde: Nei.

  • 33 Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).

  • 11 som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?

  • 13 Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?

  • 9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?

  • 3 En Svøbe hører til Hesten, og en Tømme til Asenet, og et Riis til Daarers Ryg.

  • 10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.

  • 38 Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen,

  • 3 Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed.