Jeremia 14:5

Original Norsk Bibel 1866

Thi ogsaa en Hind paa Marken fødte og maatte forlade (sine Kalve), fordi der ikke var Græs.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 29:9 : 9 Herrens Røst kommer Hinder til at føde og blotter Skovene; men i hans Tempel siger Enhver (ham) Ære.
  • Jes 15:6 : 6 Thi Nimrims Vande skulle blive øde, thi Høet er tørt, Græsset er borte, (der er) intet Grønt.
  • Job 39:1-4 : 1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv, 2 naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure? 3 Hvo kan berede Ravnen dens Spise, naar dens Unger skrige til Gud, (naar) de fare hid og did, fordi de have Intet at æde? 4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 6 Og Vildæsler stode paa høie (Steder), toge Luft (til sig) som Dragerne; deres Øine forsmægtede, fordi der ikke vare Urter.

  • 77%

    17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

    18 Hvor sukker Qvæget! Øxnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Føde, (ja) Faarehjordene ere ogsaa ødelagte.

    19 Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.

    20 Ogsaa Dyrene paa Marken skrige til dig; thi Vandstrømmene ere fortørrede, og en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken.

  • 4 Thi Jorden er sprukken, fordi der haver ikke været Regn paa Jorden; Agermændene ere beskjæmmede, de skjule deres Hoveder.

  • 1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv,

  • 6 Thi Nimrims Vande skulle blive øde, thi Høet er tørt, Græsset er borte, (der er) intet Grønt.

  • 10 Thi den faste Stad (skal blive) eenlig, den (deilige) Bolig skal være bortkastet og forladt som Ørken; der skulle Kalve gaae i Græs, og der skulle de ligge og fortære dens Qviste.

  • 5 Mon et vildt Æsel skryder over Græsset? eller skulde en Oxe brøle over sit Foder?

  • 5 See, som vilde Æsler i Ørken ere de udgangne til deres Gjerning, de stode aarle op efter Føde; (paa den) slette Mark er Brød for dem (og) for (deres) Drenge.

  • 17 Thi Figentræet grønnes ikke, og der er ikke Grøde i Viintræerne, Olietræets Frugt slaaer feil, og ingen af Agrene giver Spise; man skiller Faarene fra Stien, og der skulle ikke være Øxne i Staldene.

  • 72%

    15 Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?

    16 (Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre?

    17 at den forlader sine Æg paa Jorden, og varmer dem i Støvet,

  • 72%

    4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?

    5 Kan du tælle de Maaneder, som de opfylde, eller veed du Tiden, naar de føde,

  • 10 Hans Tyr befrugter og bortkaster ikke (Sæden), hans Ko kalver og er ikke ufrugtbar.

  • 25 (Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene.

  • 3 (De, som vare) eenlige for Mangel og for Hunger, ja, som flyede til tørre (Steder), til Mørkhed, til øde og ødelagte (Stæder),

  • 71%

    12 Det udbredte sine Grene til Havet, og sine unge Qviste til Floden.

    13 Hvorfor haver du sønderrevet Gjærdet derfor, saa at alle de, som gaae forbi ad Veien, afbrøde af det?

  • 71%

    5 Og de ere adspredte, fordi de have ingen Hyrde, og de ere blevne alle (vilde) Dyr paa Marken til Spise, og ere adspredte.

    6 Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle ophøiede Høie, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er Ingen, som spørger, og Ingen, som leder efter (dem).

  • 4 Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.

  • 11 De give alle (vilde) Dyr paa Marken at drikke; Vildæsler slukke deres Tørst.

  • 12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.

  • 5 Hjort og Raa og Bøffel og Steenbuk og Daadyr og Urnød og Steengjed.

  • 10 Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.

  • 8 Hvo haver ladet det vilde Æsel gaae frit, og hvo løste Skovæslets Baand?

  • 6 Der de fik Føde, da bleve de mætte, de bleve mætte, og deres Hjerte ophøiede sig; derfor forglemte de mig.

  • 18 for Zions Bjergs Skyld, som er øde; Ræve løbe derpaa.

  • 5 Og Achab havde sagt til Obadias: Drag igjennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække; maaskee vi kunde finde Hø og beholde Hestene og Mulerne ilive, at ikke Bæsterne udryddes for os.

  • 27 at det mætter de øde og ødelagte (Stæder), og gjør, at Græsset opvoxer og udkommer.

  • 3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.

  • 21 Thi Hyrderne ere ufornuftige og søgte ikke Herren; derfor handle de ikke klogeligen, og al deres Fødes (Hjord) er adspredt.

  • 15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.

  • 69%

    3 Selv Drager frembyde Brystet, de give deres Unger Die; (men) mit Folks Datter (er bleven) som (den, der er) grum, som Strudser i Ørken.

    4 Den Diendes Tunge hænger ved hans Gane for Tørst; spæde Børn begjære Brød, der er Ingen, som meddeler dem (det).

  • 7 Og et tørt (Sted) skal blive til en Sø, og et tørstigt (Sted) til Vandkilder; i den Bolig, hvori Drager laae, skal være Hø, tilmed Rør og Siv.

  • 30 Thi I skulle være som en Eeg, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.

  • 27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax).

  • 69%

    24 (Som) et vildt Æsel, (der er) vant i Ørken, (saa) tog hun Luft (til sig) efter sin Sjæls Begjæring, (ja efter) sin Leilighed; hvo kan vende hende? alle de, som søge hende, skulle ikke blive trætte, de skulle finde hende, (endog) i hendes Maaneds (Tid).

    25 Hold din Fod tilbage fra (at løbe) barfodet, og din Strube fra Tørst; men du sagde: (Det er) forloret; ikke (saa), thi jeg haver elsket Fremmede, og efter dem vil jeg gaae.

  • 11 Den (stærke) Løve omkommer, fordi der er intet Rov, og den (gamle) Løves Unger adspredes.

  • 22 Frygter ikke, I Dyr paa Marken! thi Græsgangene i Ørken udgive Græs; thi (hvert) Træ bærer sin Frugt, Figentræerne og Viintræerne give deres Formue.

  • 18 De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.

  • 9 Landet sørger, er forsmægtet, Libanon er beskjæmmet, er afhugget; Saron er som en øde Mark, og Basan og Carmel er afrystet.

  • 14 Thi Paladserne ere forladte, Stadens Mangfoldighed er forladt; Ophel og Vagttaarnet er blevet til Huler evindeligen, til Glæde for Vildæsler, til Føde for Hjordene;

  • 6 Da skulle de gaae med deres Faar og med deres Øxne at søge Herren, og ikke finde ham; han haver draget sig fra dem.