Jobs bok 8:12

Original Norsk Bibel 1866

(Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jer 17:6 : 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).
  • Matt 13:20 : 20 Men den, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet og annammer det strax med Glæde.
  • Jak 1:10-11 : 10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster. 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.
  • 1 Pet 1:24 : 24 Thi alt Kjød er som Græs, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomster; Græsset visner og Blomsteret derpaa falder af;
  • Sal 129:6-7 : 6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend (Nogen) oprykker det, 7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    5 Du bortskyllede dem, de ere som en Søvn; om Morgenen ere de som Græs, der omskiftes.

    6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.

  • 82%

    7 Thi et Træ haver Haab, naar det er afhugget, og det kan endnu omskiftes, og dets (unge) Qvist skal ikke lade af.

    8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,

    9 (saa) grønnes det (dog igjen) af Vandets Lugt og skyder Grene som en Plante.

    10 Men en Mand døer og svækkes, og et Menneske opgiver Aanden; hvor er han da?

  • 11 Kan et Siv opvoxe uden Dynd? kan en Eng voxe foruden Vand?

  • 2 Thi de skulle hasteligen afhugges som Græs, og affalde som det grønne Græs.

  • 79%

    16 Han er saftig, førend Solen (gaaer op), og hans (unge Qvist) voxer op i hans Have.

    17 Hans Rødder groe i hverandre hos et Væld, han seer, (at hans) Huus er paa Stene.

  • 13 Saa ere alle deres Stier, som glemme Gud, og en Øienskalks Haab skal fortabes.

  • 78%

    9 Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.

    10 Ja, see, det var (vel) plantet, men mon det skulde lykkes? skulde det ikke vist blive tørt, saasnart Østenveir rører ved det, (ja) blive tørt i de Bede, som det voxer udi?

  • 32 Før hans Dag (kommer), skal den opfyldes, og hans Green skal ikke grønnes.

  • 16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.

  • 77%

    10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.

    11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.

  • 77%

    7 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø.

    8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.

  • 76%

    15 (Anlangende) et Menneske, hans Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa skal han blomstre.

    16 Naar Veir farer over det, da er det ikke (mere), og dets Sted kjender det ikke mere.

  • 30 Thi I skulle være som en Eeg, der fælder sit Blad, og som en Have, hvori der ikke er Vand.

  • 7 En ufornuftig Mand kjender det ikke, og en Daare forstaaer det ikke,

  • 2 Han gaaer op som et Blomster og afskjæres, og han flyer som en Skygge og bestaaer ikke.

  • 8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.

  • 27 Og de, som boede deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og (som) de grønne Urter, (som) Hø paa Tagene og en (forbrændt) Ager, før (Kornet) staaer (i Ax).

  • 24 Thi alt Kjød er som Græs, og al Menneskets Herlighed som Græssets Blomster; Græsset visner og Blomsteret derpaa falder af;

  • 75%

    6 De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend (Nogen) oprykker det,

    7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 11 for din Vredes og din Fortørnelses Skyld; thi du opløftede mig og kastede mig ned.

  • 14 paa det at ingen Træer hos Vandet skulle ophøie sig ved deres Væxt, og ei udgive deres Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og ingen (Træer), som drikke Vand, skulle staae (og stole) paa sig selv for deres Høiheds Skyld; thi de ere allesammen hengivne til Døden, (at komme) under Jorden, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.

  • 4 Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.

  • 5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.

  • 17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

  • 11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.

  • 15 Dog lader Stubben med dens Rødder i Jorden, og (han skal gaae) i Græs paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og han skal vædes med Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene i Urterne paa Jorden.

  • 24 Ja, de blive hverken plantede, ei heller saaede, og deres Stub rodfæstes ikke i Jorden; og han blæser ogsaa paa dem, at de blive tørre, og en Storm maa tage dem bort som Halm.

  • 26 Og de, som boe deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der visner, før det staaer (i Ax).

  • 9 Lad ham gaae som en Snegl, der smelter, som en Qvindes utidige Foster, som de, der ikke have seet Solen.

  • 4 Og hans deilige Prydelse skal være (som) et affaldet Blomster, som er ovenover den (meget) fede Dal; det (skal blive) som den første Frugt, før Sommeren (kommer), hvilken, naar Nogen, som seer til, faaer at see, (da) skal han opsluge (den), saasnart (han faaer) den i sin Haand.

  • 6 Thi Nimrims Vande skulle blive øde, thi Høet er tørt, Græsset er borte, (der er) intet Grønt.

  • 3 Thi han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, som giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder, og Alt, hvad han gjør, skal han faae Lykke til.

  • 25 (Naar) Høet er bortført, saa lader Græsset sig igjen see, og Urterne sankes paa Bjergene.

  • 6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.

  • 17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.

  • 12 Viintræet er tørret, og Figentræet er vansmægtet; (dertil) Granattræet, ja Palmetræet og Æbletræet, alle Træer paa Marken ere fortørrede, ja, Fryd er fortørret fra Menneskens Børn.

  • 24 De ere en liden (Tid) ophøiede, og (siden findes) Ingen af dem, og de blive nedtrykkede, de indelukkes som alle (Andre i Graven), og de afhugges som Toppen paa et Ax.

  • 35 Jeg saae en Ugudelig, en Tyran, der udbredte sig som et indfødt (Træ), der grønnes.

  • 6 Og Noget faldt paa Klippen; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske.

  • 25 Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?