Markus 4:6
Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.
Tilleggsressurser
Henviste vers
- Jak 1:11 : 11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.
- Jud 1:12 : 12 Disse ere Skampletter ved eders Kjærligheds-Maaltider, naar de uden Undseelse fraadse iblandt eder, idet de pleie sig selv; de ere vandløse Skyer, som omdrives af Vindene, bladløse Træer, ufrugtbare, to Gange døde, oprykte med Rod,
- Åp 7:16 : 16 De skulle ikke hungre mere, ei heller tørste mere, Solen skal ei heller falde paa dem, ei heller nogen Hede.
- Sal 1:3-4 : 3 Thi han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, som giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder, og Alt, hvad han gjør, skal han faae Lykke til. 4 Saaledes ere de Ugudelige ikke, men (de ere) ligesom Avnen, den Veiret bortdriver.
- Sal 92:13-15 : 13 Den Retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal voxe som et Cedertræ paa Libanon. 14 De, som ere plantede i Herrens Huus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde. 15 De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede; de skulle være saftige og grønne,
- Høys 1:6 : 6 Seer ikke paa mig, at jeg er sortagtig, thi Solen haver brændt mig; min Moders Børns (Vrede) er optændt imod mig, de have sat mig til Viingaardenes Vogterinde; (men) jeg bevarede ikke min Viingaard, som jeg havde.
- Jes 25:4 : 4 Thi du var den Ringes Styrke, den Fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt for Vandskyl, en Skygge for Heden; thi de Forfærdeliges Aand er som et Vandskyl imod en Væg.
- Jer 17:5-8 : 5 Saa sagde Herren: Forbandet er den Mand, som forlader sig paa Mennesket og holder Kjød for sin Arm, og hvis Hjerte viger fra Herren. 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der). 7 Velsignet er den Mand, som forlader sig paa Herren, og hvis Tillid Herren er. 8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
- Jona 4:8 : 8 Og det skede, der Solen var opgangen, da beskikkede Gud en stille Aftenvind, og Solen stak paa Jonas Hoved, og han vansmægtede; da bad han, at hans Sjæl maatte døe, og sagde: Det er bedre, at jeg døer end lever.
- Ef 3:17 : 17 saa at Christus maa boe formedelst Troen i Eders Hjerter,
- Kol 2:7 : 7 rodfæstede og opbyggede i ham, og stadfæstede i Troen, ligesom I ere lærte, voxende i den med Taksigelse.
- 2 Tess 2:10 : 10 og med al Ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandhedens Kjærlighed til deres Frelse.
Lignende vers (AI)
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
- Matt 13:4-85 vers95%
4 Og idet han saaede, faldt Noget ved Veien; og Fuglene kom og aade det op.
5 Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.
6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
7 Men Noget faldt iblandt Torne, og Tornene voxte op og qvalte det.
8 Men Noget faldt i god Jord og bar Frugt, Noget hundrede Fold, Noget tredsindstyve Fold, og Noget tredive Fold.
- Mark 4:7-82 vers89%
7 Og Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op og qvalte det, og det bar ikke Frugt.
8 Og Noget faldt i god Jord, og bar Frugt, som voxte og blev stor; og Noget bar tredive Fold, og Noget tredsindstyve Fold, og Noget hundrede Fold.
- Luk 8:5-73 vers87%
5 Der gik en Sædemand ud at saae sin Sæd; og idet han saaede, faldt Noget ved Veien og blev nedtraadt, og Himmelens Fugle aade det op.
6 Og Noget faldt paa Klippen; og der det voxte op, visnede det, fordi det ikke havde Vædske.
7 Og Noget faldt midt iblandt Torne; og Tornene voxte op med og qvalte det.
- Mark 4:3-53 vers86%
3 Hører til! See, en Sædemand gik ud at saae.
4 Og det skede, idet han saaede, at Noget faldt ved Veien, og Himmelens Fugle kom og aade det op.
5 Men Noget faldt paa Steengrund, hvor det ikke havde megen Jord; og det voxte snart op, fordi det ikke havde dyb Jord.
- Mark 4:14-207 vers83%
14 Den, som saaer, saaer Ordet.
15 Men de ved Veien ere de, hvor Ordet bliver saaet, og naar de have hørt det, kommer strax Satan og tager Ordet bort, som var saaet i deres Hjerter.
16 Og ligeledes de, som ere saaede paa Steengrund, ere de, som, naar de have hørt Ordet, annamme det strax med Glæde,
17 og have ingen Rod i sig, men blive ved til en Tid; naar siden Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges de strax.
18 Og de, som ere saaede iblandt Tornene, ere de, som høre Ordet;
19 og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og indbrydende Begjærligheder til de andre Ting qvæle Ordet, og det bliver uden Frugt.
20 Og de, som ere saaede i god Jord, ere de, som høre Ordet og annamme det og bære Frugt, Endeel tredive Fold, og Endeel tredsindstyve Fold, og Endeel hundrede Fold.
- Matt 13:19-235 vers78%
19 Naar Nogen hører Rigets Ord og forstaaer det ikke, da kommer den Onde og river bort det, som er saaet i hans Hjerte; denne er den (Sæd), som er saaet ved Veien.
20 Men den, som er saaet paa Steengrund, er den, som hører Ordet og annammer det strax med Glæde.
21 Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.
22 Men den, som er saaet iblandt Tornene, er den, som hører Ordet; og denne Verdens Bekymring og Rigdoms Forførelse qvæler Ordet, og det bliver uden Frugt.
23 Men den, som er saaet i den gode Jord, er den, som hører Ordet og forstaaer det, og bærer ogsaa Frugt; og En bærer hundrede Fold, en Anden tredsindstyve Fold, og en Anden tredive Fold.
- Luk 8:11-155 vers78%
11 Men dette er Lignelsen: Sæden er Guds Ord.
12 Men de ved Veien ere de, som det høre; derefter kommer Djævelen og tager Ordet af deres Hjerte, at de ikke skulle troe og blive salige.
13 Men de paa Klippen ere de, som annamme Ordet med Glæde, naar de det høre; og disse have ikke Rod; de troe til en Tid og falde fra i Fristelsens Tid.
14 Men det, som faldt iblandt Tornene, ere de, som det høre; og idet de vandre under dette Livs Bekymringer og Rigdom og Vellyster, qvæles de og bære ingen fuldkommen Frugt.
15 Men det i den gode Jord ere de, hvilke, naar de høre Ordet, beholde det i et smukt og godt Hjerte, og bære Frugt i Taalmodighed.
- 75%
20 Og da de om Morgenen gik forbi, saae de, at Figentræet var visnet fra Rødderne af.
- Mark 4:31-322 vers74%
31 (Det er) ligesom et Senepskorn, hvilket, naar det saaes i Jorden, er mindre end al anden Sæd paa Jorden.
32 Og naar det er saaet, voxer det op og bliver større end alle Madurter og faaer store Grene, saa at Himmelens Fugle kunne gjøre Rede under Skyggen deraf.
- 74%
11 Thi Solen gik op med Hede og gjorde Græsset vissent, og Blomsteret derpaa faldt af, og den deilige Skikkelse, som var at see derpaa, blev fordærvet. Saaledes skal og den Rige visne i sine Veie.
- 74%
26 Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.
- 74%
8 men den, som bærer Torne og Tidsler, er ubrugbar og Forbandelsen nær, og Enden med den er at brændes.
- 74%
10 Ja, see, det var (vel) plantet, men mon det skulde lykkes? skulde det ikke vist blive tørt, saasnart Østenveir rører ved det, (ja) blive tørt i de Bede, som det voxer udi?
- 73%
6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.
- Mark 4:26-294 vers72%
26 Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,
27 og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan).
28 Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldkomment Korn i Axet.
29 Men naar Frugten bliver fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.
- 72%
12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.
- 71%
19 Og han saae et Figentræ ved Veien, og gik til det og fandt Intet derpaa, uden Blade alene, og han sagde til det: Nu voxe aldrig mere Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax.
- 71%
17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.
- 71%
17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.
- 70%
4 Thi Jorden er sprukken, fordi der haver ikke været Regn paa Jorden; Agermændene ere beskjæmmede, de skjule deres Hoveder.
- 70%
11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
- 70%
13 Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
- 70%
12 da blev det oprykket i Grumhed, kastet til Jorden, og Østenvind tørrede dets Frugter; dets stærke Kjeppe bleve brudte og bleve tørre, Ild fortærede dem.