Matteus 21:19
Og han saae et Figentræ ved Veien, og gik til det og fandt Intet derpaa, uden Blade alene, og han sagde til det: Nu voxe aldrig mere Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax.
Og han saae et Figentræ ved Veien, og gik til det og fandt Intet derpaa, uden Blade alene, og han sagde til det: Nu voxe aldrig mere Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseet alle Ting, gik han, der det allerede var Aftens Tid, ud til Bethanien med de Tolv.
12Og den anden Dag, der de gik ud fra Bethanien, hungrede han.
13Og da han saae et Figentræ langt borte, som havde Blade, traadte han til, om han kunde finde Noget derpaa; og der han kom til det, fandt han Intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
14Og Jesus svarede og sagde til det: Nu skal Ingen æde Frugt mere af dig evindelig, og hans Disciple hørte det.
20Og der Disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: Hvorledes visnede Figentræet saa strax?
21Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det skee.
19Og da det var blevet Aften, gik han ud udenfor Staden.
20Og da de om Morgenen gik forbi, saae de, at Figentræet var visnet fra Rødderne af.
21Og da Peder kom det ihu, sagde han til ham: Rabbi! see, Figentræet, det du forbandede, er visnet.
22Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud.
6Men han sagde denne Lignelse: Der havde En et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen.
7Men han sagde til Viingaardsmanden: See, jeg er nu i tre Aar kommen og haver ledt efter Frugt paa dette Figentræ, og finder ingen; hug det om; hvi skal det ogsaa gjøre Jorden unyttig?
8Men han svarede og sagde til ham: Herre! lad det staae ogsaa dette Aar, indtil jeg faaer gravet derom og gjødet det,
9om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.
29Og han sagde dem en Lignelse: Seer Figentræet og alle Træer;
30naar de allerede springe ud, og I see det, da skjønne I af eder selv, at Sommeren er nu nær.
18Men der han om Morgenen gik til Staden igjen, hungrede han.
16Af deres Frugter skulle I kjende dem; kan man og sanke Viindruer af Torne, eller Figen af Tidsler?
17Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter.
18Et godt Træ kan ikke bære onde Frugter, og et raaddent Træ kan ikke bære gode Frugter.
19Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
20Derfor skulle I kjende dem af deres Frugter.
10Da sagde Træerne til Figentræet: Kom du, regjer over os.
11Men Figentræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Sødhed og min den gode Frugt, og gaae hen at svæve over Træerne?
28Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene og Bladene springe ud, saa vide I, at Sommeren er nær;
9Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
32Men lærer en Lignelse, (tagen) af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene, og Bladene springe ud, da vide I, at Sommeren er nær.
13Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
43Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt.
44Thi hvert Træ kjendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske.
7Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide.
10Men Øxen ligger og allerede ved Roden af Træerne; derfor skal hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
33Lader enten Træet være godt, (saa er der) og god Frugt derpaa, eller lader Træet være raaddent, (saa er der) og raadden Frugt derpaa, thi Træet kjendes paa Frugten.
9Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en lang Tid.
10Og der Tiden kom, sendte han en Tjener til Viingaardsmændene, at de skulde give ham af Viingaardens Frugt; men Viingaardsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet fra sig.
13Jeg vil visseligen sanke dem, siger Herren; der ere ikke Druer paa Viintræet, og ei Figen paa Figentræet, ja, Bladene ere affaldne, og de (Bud), som jeg haver givet dem, overtræde de.
34Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.
1Og der de kom nær til Jerusalem, og vare komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus to (af sine) Disciple og sagde til dem:
9Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.
6Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.
7Og Noget faldt iblandt Torne; og Tornene voxte op og qvalte det, og det bar ikke Frugt.
6Men Herren sagde: Dersom I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ: Ryk dig op med Rod og plant dig i Havet, og det skulde være eder lydigt.
5Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
39Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
40Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?
14som raabte med Vælde og sagde saa: Hugger Træet om og afhugger dets Grene, afriver dets Blade og bortspreder dets Frugt, at Dyrene, (som ligge) derunder, maae fare bort, og Fuglene fra dets Grene.
32Før hans Dag (kommer), skal den opfyldes, og hans Green skal ikke grønnes.
2Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, den borttager han; og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt.
16Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
16Han skal komme og udrydde disse Viingaardsmænd, og leie Andre Viingaarden. Men der de det hørte, sagde de: Gid det aldrig skee!