Matteus 21:20
Og der Disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: Hvorledes visnede Figentræet saa strax?
Og der Disciplene saae det, forundrede de sig og sagde: Hvorledes visnede Figentræet saa strax?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Men der han om Morgenen gik til Staden igjen, hungrede han.
19 Og han saae et Figentræ ved Veien, og gik til det og fandt Intet derpaa, uden Blade alene, og han sagde til det: Nu voxe aldrig mere Frugt paa dig! Og Figentræet visnede strax.
19 Og da det var blevet Aften, gik han ud udenfor Staden.
20 Og da de om Morgenen gik forbi, saae de, at Figentræet var visnet fra Rødderne af.
21 Og da Peder kom det ihu, sagde han til ham: Rabbi! see, Figentræet, det du forbandede, er visnet.
22 Og Jesus svarede og sagde til dem: Haver Tro til Gud.
29 Og han sagde dem en Lignelse: Seer Figentræet og alle Træer;
30 naar de allerede springe ud, og I see det, da skjønne I af eder selv, at Sommeren er nu nær.
31 Ligesaa og I, naar I see disse Ting at skee, da vide I, at Guds Rige er nær.
11 Og Jesus gik ind i Jerusalem og i Templet, og da han havde beseet alle Ting, gik han, der det allerede var Aftens Tid, ud til Bethanien med de Tolv.
12 Og den anden Dag, der de gik ud fra Bethanien, hungrede han.
13 Og da han saae et Figentræ langt borte, som havde Blade, traadte han til, om han kunde finde Noget derpaa; og der han kom til det, fandt han Intet uden Blade; thi det var ikke Figentid.
14 Og Jesus svarede og sagde til det: Nu skal Ingen æde Frugt mere af dig evindelig, og hans Disciple hørte det.
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene gjøre saadant, (som) med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det skee.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene og Bladene springe ud, saa vide I, at Sommeren er nær;
29 ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at (Christus) er nær for Dørene.
32 Men lærer en Lignelse, (tagen) af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene, og Bladene springe ud, da vide I, at Sommeren er nær.
6 Men han sagde denne Lignelse: Der havde En et Figentræ, som var plantet i hans Viingaard; og han kom og ledte efter Frugt derpaa, og fandt ingen.
7 Men han sagde til Viingaardsmanden: See, jeg er nu i tre Aar kommen og haver ledt efter Frugt paa dette Figentræ, og finder ingen; hug det om; hvi skal det ogsaa gjøre Jorden unyttig?
1 Og der de kom nær til Jerusalem, og vare komne til Bethphage ved Oliebjerget, da sendte Jesus to (af sine) Disciple og sagde til dem:
6 Men Herren sagde: Dersom I havde Tro som et Senepskorn, da maatte I sige til dette Morbærtræ: Ryk dig op med Rod og plant dig i Havet, og det skulde være eder lydigt.
9 Men hans Disciple spurgte ham ad og sagde: Hvad skal denne Lignelse være?
10 Da sagde Træerne til Figentræet: Kom du, regjer over os.
11 Men Figentræet sagde til dem: Skulde jeg forlade min Sødhed og min den gode Frugt, og gaae hen at svæve over Træerne?
19 Da gik Disciplene til Jesum i Eenrum og sagde: Hvi kunde vi ikke uddrive ham?
20 Men Jesus sagde til dem: For eders Vantroes Skyld; thi sandelig siger jeg eder: Dersom I have Tro som et Senepskorn, da maae I sige til dette Bjerg: Flyt dig herfra derhen, saa skal det flytte sig, og eder skal Intet være umuligt.
6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og efterdi det ikke havde Rod, visnede det.
39 Og de toge ham, og stødte ham ud udenfor Viingaarden og sloge ham ihjel.
40 Derfor, naar Viingaardens Herre kommer, hvad skal han gjøre med disse Viingaardsmænd?
41 De sagde til ham: Han skal ilde omkomme de Onde og leie andre Viingaardsmænd sin Viingaard, som skulle give ham Frugterne i deres Tider.
7 Da spurgte de ham ad og sagde: Mester! naar skal da dette være? og hvilket er Tegnet, naar det skal skee?
34 Men der Frugtens Tid kom, sendte han sine Tjenere til Viingaardsmændene, at annamme dens Frugter.
13 Men han svarede og sagde: Enhver Plante, som min himmelske Fader ikke haver plantet, skal med Rod oprykkes.
6 Men der Solen gik op, blev det forbrændt, og fordi det ikke havde Rod, visnede det.
9 om det da vil bære Frugt; men hvis ikke, da hug det siden om.
50 Nathanael svarede og sagde til ham: Rabbi! du er den Guds Søn, du er den Israels Konge.
1 Og der de kom nær til Jerusalem, til Bethphage og Bethanien ved Oliebjerget, sendte han to af sine Disciple og sagde til dem:
9 Men han begyndte at sige til Folket denne Lignelse: Et Menneske plantede en Viingaard og leiede den til Viingaardsmænd, og drog udenlands en lang Tid.
48 Jesus saae Nathanael komme til sig og sagde om ham: See, det er sandelig en Israelit, i hvilken der ikke er Svig.
22 Og der de hørte det, forundrede de sig, og forlode ham og ginge bort.
21 Og han sagde til dem: Hvorledes forstaae I da ikke?
29 Men naar Frugten bliver fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.
20 Det Træ, som du haver seet, som var stort og stærkt, og hvis Høide rakte til Himmelen, og som saaes over al Jorden,
1 Og der han gik ud af Templet, siger En af hans Disciple til ham: Mester, see, hvilke Stene og hvilke Bygninger!
19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden.
20 Derfor skulle I kjende dem af deres Frugter.
43 Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.
7 Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide.
5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
21 Men han haver ikke Rod i sig, men bliver ved til en Tid; men naar Trængsel eller Forfølgelse skeer for Ordets Skyld, forarges han strax.