Markus 13:1

Original Norsk Bibel 1866

Og der han gik ud af Templet, siger En af hans Disciple til ham: Mester, see, hvilke Stene og hvilke Bygninger!

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

¶Καὶ ἐκπορευομένου αὐτοῦ ἐκ τοῦ ἱεροῦ, λέγει αὐτῷ εἷς τῶν μαθητῶν αὐτοῦ, Διδάσκαλε, ἴδε ποταποὶ λίθοι καὶ ποταπαὶ οἰκοδομαί!

Translitterasjon

And ekporeuomenou him from the hierou, legei to-him one of-the mathētōn of-him, Didaskale, ide what-manner-of lithoi and what-manner-of oikodomai!

Grammatikkdetaljer

• *ekporeuomenou*: present participle, genitive, masculine, singular - departing/going out [genitive absolute construction]
• *hierou*: genitive, neuter, singular - temple/sanctuary
• *legei*: present, indicative, active, 3rd singular - says/speaks
• *mathētōn*: genitive, masculine, plural - disciples/students
• *Didaskale*: vocative, masculine, singular - Teacher/Master
• *ide*: aorist imperative, 2nd singular - look/behold/see
• *lithoi*: nominative, masculine, plural - stones
• *oikodomai*: nominative, feminine, plural - buildings/structures

Ordbetydninger

• *ekporeuomenou*: departing/going out/exiting
• *hierou*: temple/sanctuary/holy place
• *Didaskale*: Teacher/Master/Instructor
• *lithoi*: stones/rocks
• *oikodomai*: buildings/structures/edifices

Henviste vers

• Esek 7:20-22 : 20 Og de havde sat deres Prydelses Deilighed til en Hovmod, og de gjorde deres Vederstyggeligheder (og) deres slemme (Afguders) Billeder deraf; derfor gjorde jeg dem det til Ureenhed. 21 Og jeg vil give det i de Fremmedes Haand til Rov, og de Ugudelige paa Jorden til Bytte, og de skulle vanhellige det. 22 Og jeg vil vende mit Ansigt om fra dem, og de skulle vanhellige mit skjulte Sted; og Røvere skulle komme derind og vanhellige det.
• Esek 8:6 : 6 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! seer du, hvad disse gjøre? (nemlig) de store Vederstyggeligheder, som de af Israels Huus gjøre her, at (jeg maa) vige langt fra min Helligdom; men du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder.
• Esek 10:4 : 4 Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed.
• Esek 10:19 : 19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
• Esek 11:22-23 : 22 Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem. 23 Og Herrens Herlighed opløftede sig fra midt i Staden, og stod paa Bjerget, som er Østen for Staden.
• Mal 3:1-2 : 1 See, jeg sender min Engel, at han skal berede Veien for mit Ansigt; og strax skal den Herre komme til sit Tempel, hvilken I opsøge, og Pagtens Engel, som I have Lyst til, see, han kommer, sagde den Herre Zebaoth. 2 Men hvo kan taale hans Tilkommelses Dag, og hvo kan staae, naar han skal sees? thi han er som en smeltende Ild og som Tvætteres Sæbe.
• Matt 24:1-9 : 1 Og Jesus gik ud og drog fra Templet, og hans Disciple gik til ham, for at vise ham Templets Bygninger. 2 Men Jesus sagde til dem: See I ikke alt dette? Sandelig siger jeg eder: Her skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes. 3 Men da han sad paa Oliebjerget, gik hans Disciple til ham i Eenrum og sagde: Siig os, naar skal dette skee, og hvad Tegn skal der være paa din Tilkommelse og Verdens Ende? 4 Og Jesus svarede og sagde til dem: Seer til, at Ingen forfører eder. 5 Thi Mange skulle komme i mit Navn og sige: Jeg er Christus; og de skulle forføre Mange. 6 Men I skulle høre Krige og Rygte om Krige. Seer til, at I ikke forskrækkes; thi dette maa altsammen skee, men Enden er ikke endda. 7 Thi Folk skal opreise sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hunger og Pestilentser og Jordskjælv her og der. 8 Men alle disse Ting skulle være en Begyndelse til Smerterne. 9 Da skulle de overantvorde eder til Trængsel og slaae eder ihjel, og I skulle hades af alle Folk for mit Navns Skyld. 10 Og da skulle Mange forarges og forraade hverandre og hade hverandre. 11 Og mange falske Propheter skulle opstaae og forføre Mange. 12 Og efterdi Uretfærdighed bliver mangfoldig, skal Kjærligheden blive kold i Mange. 13 Men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig. 14 Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme. 15 Naar I da see, at Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, staaer paa det hellige Sted, — hvo, som det læser, give Agt derpaa! — 16 da flye paa Bjergene hvo, som er i Judæa, 17 og hvo, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente Noget af sit Huus, 18 og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sine Klæder. 19 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage! 20 Men beder, at eders Flugt skal ikke skee om Vinteren, ei heller om Sabbaten; 21 thi da skal der være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Verdens Begyndelse hidindtil, og som ikke heller skal blive. 22 Og dersom disse Dage ikke bleve forkortede, da blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld skulle disse Dage forkortes. 23 Dersom Nogen da siger til eder: See, her er Christus, eller der, da skulle I ikke troe det. 24 Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre store Tegn og underlige Gjerninger, at de Udvalgte skulde og forføres, om det var muligt. 25 See, jeg haver sagt eder det forud. 26 Derfor, dersom de sige til eder: See, han er i Ørkenen, da gaaer ikke derud; see, han er i Kammerne, da troer det ikke. 27 Thi ligesom Lynet udgaaer fra Østen og skinner indtil Vesten, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være. 28 Thi hvor Aadselet er, der skulle Ørnene forsamles. 29 Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres. 30 Og da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himmelen, og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle see Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed. 31 Og han skal udsende sine Engle med Basunens høie Røst, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Verdenshjørner, fra den ene Ende af Himmelen til den anden. 32 Men lærer en Lignelse, (tagen) af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene, og Bladene springe ud, da vide I, at Sommeren er nær. 33 Saaledes og I, naar I see alt dette, da vider, at han er nær for Dørene. 34 Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen. 35 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae. 36 Men om den Dag og den Time veed Ingen, ikke engang Himmelens Engle, uden Faderen alene. 37 Men ligesom Noæ Dage vare, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være. 38 Thi ligesom de vare i de Dage før Syndfloden, de aade og drak, toge tilægte og gave tilægte, indtil den Dag, der Noah gik ind i Arken, 39 og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være. 40 Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal tages, og den Anden lades tilbage. 41 To (Qvinder) skulle male paa Qværnen; den ene skal tages, og den anden lades tilbage. 42 Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time eders Herre kommer. 43 Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus. 44 Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene. 45 Hvilken er derfor den tro og snilde Tjener, som hans Herre haver sat over sit Tyende, at give dem Mad itide? 46 Salig er den Tjener, hvilken hans Herre, naar han kommer, vil finde saaledes at gjøre. 47 Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods. 48 Men dersom nogen ond Tjener vilde sige i sit Hjerte: Min Herre tøver at komme, 49 og begyndte at slaae Medtjenerne, men at æde og drikke med Drankerne, 50 saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed, 51 og skal hugge ham i to, og give ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
• Luk 21:5-9 : 5 Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han: 6 (Angaaende) disse Ting, som I see, da skulle de Dage komme, paa hvilke der ikke skal lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes. 7 Da spurgte de ham ad og sagde: Mester! naar skal da dette være? og hvilket er Tegnet, naar det skal skee? 8 Men han sagde: Seer til, at I ikke blive forførte, thi Mange skulle komme under mit Navn og sige, at det er mig, og at Tiden er kommen nær; gaaer altsaa ikke efter dem. 9 Men naar I faae høre om Krige og Oprør, da forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax. 10 Da sagde han til dem: Folk skal opreise sig mod Folk, og Rige mod Rige. 11 Og der skal skee store Jordskjælv her og der, og Hunger og Pestilentser, og skee skrækkelige Ting og store Tegn fra Himmelen. 12 Men før alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder, og overantvorde eder i Synagoger og Fængsler, og føre eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld. 13 Men det skal vederfares eder til et Vidnesbyrd. 14 Lægger eder da paa Hjerte, at I ikke forud betænke, hvorledes I skulle forsvare eder. 15 Thi jeg vil give eder Mund og Viisdom, hvilken alle eders Modstandere ikke skulle kunne imodsige og ei imodstaae. 16 Men I skulle og forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner; og de skulle slaae Nogle af eder ihjel. 17 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld. 18 Og ikke et Haar af eders Hoved skal forkommes. 19 Bevarer eders Sjæle ved eders Taalmodighed. 20 Men naar I see Jerusalem beleiret rundt omkring af Krigshære, da mærker, at dens Ødelæggelse er kommen nær. 21 De, som da ere i Judæa, flye til Bjergene, og de, som ere midt i (Staden), vige derudfra, og de, som ere paa Landet, komme ikke ind i den. 22 Thi disse ere Hevns Dage, at Alt, hvad skrevet er, skal fuldkommes. 23 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk. 24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne, og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes. 25 Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse, 26 naar Menneskene forsmægte af Frygt og af de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres. 27 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed. 28 Men naar disse Ting begynde at skee, da seer op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til. 29 Og han sagde dem en Lignelse: Seer Figentræet og alle Træer; 30 naar de allerede springe ud, og I see det, da skjønne I af eder selv, at Sommeren er nu nær. 31 Ligesaa og I, naar I see disse Ting at skee, da vide I, at Guds Rige er nær. 32 Sandelig siger jeg eder, at denne Slægt skal ikke forgaae, førend det skeer altsammen. 33 Himmelen og Jorden skulle forgaae men mine Ord skulle ingenlunde forgaae. 34 Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder. 35 Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jordens Kreds. 36 Derfor vaager til enhver Tid og beder, at I maae agtes værdige til at undflye alle disse Ting, som skulle skee, og blive bestaaende for Menneskens Søn!