Matteus 24:1

Original Norsk Bibel 1866

Og Jesus gik ud og drog fra Templet, og hans Disciple gik til ham, for at vise ham Templets Bygninger.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

¶Καὶ ἐξελθὼν ὁ Ἰησοῦς, ἐπορεύετο ἀπὸ τοῦ ἱεροῦ: καὶ προσῆλθον οἱ μαθηταὶ αὐτοῦ ἐπιδεῖξαι αὐτῷ τὰς οἰκοδομὰς τοῦ ἱεροῦ.

Translitterasjon

And exelthōn the Iēsous, eporeueto from the hierou: and prosēlthon the mathētai of him epideixai to him the oikodomas of the hierou.

Grammatikkdetaljer

• *exelthōn*: aorist active participle, nominative masculine singular - having gone out/departed
• *Iēsous*: nominative masculine singular - Jesus
• *eporeueto*: imperfect middle/passive, 3rd person singular - was going/proceeding
• *hierou*: genitive neuter singular - temple/sanctuary
• *prosēlthon*: aorist active, 3rd person plural - came to/approached
• *mathētai*: nominative masculine plural - disciples/students
• *epideixai*: aorist active infinitive - to show/point out
• *oikodomas*: accusative feminine plural - buildings/structures

Ordbetydninger

• *exelthōn*: having gone out/departed/exited
• *eporeueto*: was proceeding/journeying/traveling
• *hierou*: temple/sanctuary/sacred place
• *prosēlthon*: approached/came to/came near
• *mathētai*: disciples/students/followers
• *epideixai*: to show/point out/display
• *oikodomas*: buildings/structures/edifices

Henviste vers

• Matt 23:39 : 39 Thi jeg siger eder: I skulle fra nu af ikke see mig, indtil I sige: Velsignet være den, som kommer i Herrens Navn!
• Mark 13:1-9 : 1 Og der han gik ud af Templet, siger En af hans Disciple til ham: Mester, see, hvilke Stene og hvilke Bygninger! 2 Og Jesus svarede og sagde til ham: Seer du disse store Bygninger? der skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes. 3 Og der han sad paa Oliebjerget, lige over for Templet, spurgte Peder og Jakob og Johannes og Andreas ham ad i Eenrum: 4 Siig os, naar skulle disse Ting skee? og hvad Tegn skal der være, naar alle disse Ting skulle fuldkommes? 5 Men Jesus svarede dem og begyndte at sige: Seer til, at ikke Nogen forfører eder. 6 Thi der skal komme Mange under mit Navn, og sige: Jeg er (Christus); og de skulle forføre Mange. 7 Men naar I høre om Krig og Krigsrygte, da forskrækkes ikke; thi det maa skee, men Enden er ikke endda. 8 Thi Folk skal opreise sig mod Folk og Kongerige mod Kongerige, og der skal skee Jordskjælv her og der, og der skal være Hunger og Oprør. Disse Ting ere en Begyndelse til Smerterne. 9 Men seer I eder selv for; thi de skulle overantvorde eder til Raadet og til Synagoger; I skulle hudstryges og stilles for Fyrster og Konger for min Skyld, dem til et Vidnesbyrd. 10 Og Evangelium bør først at prædikes for alle Folk. 11 Men naar de føre eder hen for at overantvorde eder, da bekymrer eder ikke forud, hvad I skulle tale, betænker eder ei heller derpaa; men hvad som eder bliver givet i den samme Time, det taler; thi I ere ikke de, som tale, men den Hellig-Aand. 12 Men en Broder skal overantvorde den anden til Døden, og Faderen Barnet, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaae dem ihjel. 13 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld; men hvo, som bliver bestandig indtil Enden, han skal blive salig. 14 Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel haver talet, staaende der, hvor den ikke bør, — hvo det læser, give Agt derpaa! — da flye til Bjergene de, som ere i Judæa! 15 Men hvo, som er paa Taget, stige ikke ned i Huset, eller gaae ind at hente Noget af sit Huus, 16 og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage for at hente sit Klædebon. 17 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage! 18 Men beder, at eders Flugt ikke maa skee om Vinteren. 19 Thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Skabningens Begyndelse, hvilken Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive. 20 Og dersom Herren ikke forkortede de Dage, blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld, som han haver udvalgt, haver han forkortet de Dage. 21 Og naar Nogen da siger til eder: See, her er Christus, eller see der, da skulle I ikke troe. 22 Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre Tegn og underlige Gjerninger, til at forføre endog de Udvalgte, om det var muligt. 23 Men seer I eder for; see, jeg haver sagt eder Alt forud. 24 Men i de Dage, efter den Trængsel, skal Solen formørkes og Maanen ikke give sit Skin, 25 og Himmelens Stjerner skulle nedfalde, og de Kræfter, som ere i Himlene, skulle røres. 26 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed. 27 Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Verdens Hjørner, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende. 28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene og Bladene springe ud, saa vide I, at Sommeren er nær; 29 ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at (Christus) er nær for Dørene. 30 Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ingenlunde forgaae, førend disse Ting skee allesammen. 31 Himmelen og Jorden skulle forgaae, men mine Ord skulle ingenlunde forgaae. 32 Men om den Dag og Time veed Ingen, hverken Englene, som ere i Himmelen, ikke heller Sønnen, uden Faderen (alene). 33 Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er. 34 Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere Magten, og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage. 35 Derfor vaager; — thi I vide ikke, naar Husets Herre kommer, om Aftenen, eller ved Midnat, eller ved Hanegal, eller om Morgenen, — 36 at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende. 37 Men hvad jeg siger eder, det siger jeg Alle: Vaager!
• Luk 21:5-9 : 5 Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han: 6 (Angaaende) disse Ting, som I see, da skulle de Dage komme, paa hvilke der ikke skal lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes. 7 Da spurgte de ham ad og sagde: Mester! naar skal da dette være? og hvilket er Tegnet, naar det skal skee? 8 Men han sagde: Seer til, at I ikke blive forførte, thi Mange skulle komme under mit Navn og sige, at det er mig, og at Tiden er kommen nær; gaaer altsaa ikke efter dem. 9 Men naar I faae høre om Krige og Oprør, da forfærdes ikke; thi dette bør først at skee, men Enden er ikke strax. 10 Da sagde han til dem: Folk skal opreise sig mod Folk, og Rige mod Rige. 11 Og der skal skee store Jordskjælv her og der, og Hunger og Pestilentser, og skee skrækkelige Ting og store Tegn fra Himmelen. 12 Men før alt dette skulle de lægge Haand paa eder og forfølge eder, og overantvorde eder i Synagoger og Fængsler, og føre eder for Konger og Fyrster for mit Navns Skyld. 13 Men det skal vederfares eder til et Vidnesbyrd. 14 Lægger eder da paa Hjerte, at I ikke forud betænke, hvorledes I skulle forsvare eder. 15 Thi jeg vil give eder Mund og Viisdom, hvilken alle eders Modstandere ikke skulle kunne imodsige og ei imodstaae. 16 Men I skulle og forraades af Forældre og Brødre og Frænder og Venner; og de skulle slaae Nogle af eder ihjel. 17 Og I skulle hades af Alle for mit Navns Skyld. 18 Og ikke et Haar af eders Hoved skal forkommes. 19 Bevarer eders Sjæle ved eders Taalmodighed. 20 Men naar I see Jerusalem beleiret rundt omkring af Krigshære, da mærker, at dens Ødelæggelse er kommen nær. 21 De, som da ere i Judæa, flye til Bjergene, og de, som ere midt i (Staden), vige derudfra, og de, som ere paa Landet, komme ikke ind i den. 22 Thi disse ere Hevns Dage, at Alt, hvad skrevet er, skal fuldkommes. 23 Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage; thi der skal være stor Nød paa Jorden og Vrede over dette Folk. 24 Og de skulle falde for Sværdets Od og føres fangne til alle Hedningerne, og Jerusalem skal nedtrædes af Hedningerne, indtil Hedningernes Tider fuldkommes. 25 Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse, 26 naar Menneskene forsmægte af Frygt og af de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres. 27 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed. 28 Men naar disse Ting begynde at skee, da seer op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til. 29 Og han sagde dem en Lignelse: Seer Figentræet og alle Træer; 30 naar de allerede springe ud, og I see det, da skjønne I af eder selv, at Sommeren er nu nær. 31 Ligesaa og I, naar I see disse Ting at skee, da vide I, at Guds Rige er nær. 32 Sandelig siger jeg eder, at denne Slægt skal ikke forgaae, førend det skeer altsammen. 33 Himmelen og Jorden skulle forgaae men mine Ord skulle ingenlunde forgaae. 34 Men vogter eder selv, at ikke eders Hjerter nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorg for Næring, og (saaledes) hiin Dag skulde komme uforvarende over eder. 35 Thi den skal komme som en Snare over alle dem, som boe paa den ganske Jordens Kreds. 36 Derfor vaager til enhver Tid og beder, at I maae agtes værdige til at undflye alle disse Ting, som skulle skee, og blive bestaaende for Menneskens Søn!
• Joh 2:20 : 20 Derfor sagde Jøderne: Paa dette Tempel er bygget i sex og fyrretyve Aar, og du vil opreise det i tre Dage?
• Jer 6:8 : 8 Lad dig tugte, Jerusalem! at mit Hjerte ikke skal drages fra dig, at jeg ikke gjør dig til en Ødelæggelse, et Land, som Ingen boer udi.
• Esek 8:6 : 6 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! seer du, hvad disse gjøre? (nemlig) de store Vederstyggeligheder, som de af Israels Huus gjøre her, at (jeg maa) vige langt fra min Helligdom; men du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder.
• Matt 21:23 : 23 Og der han kom i Templet, traadte til ham, idet han lærte, de Ypperstepræster og Folkets Ældste og sagde: Af hvad Magt gjør du dette? og hvo haver givet dig denne Magt?
• Hos 9:12 : 12 Thi om de end opføde deres Børn, vil jeg dog berøve dem deres Børn, at (der skal) ikke (blive) en Mand (tilbage); thi vee ogsaa dem, naar jeg viger fra dem!
• Esek 10:17-19 : 17 Naar hine stode, stode disse, og naar de opløftede sig, opløftede disse sig med dem; thi der var en levende Aand i dem. 18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim. 19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
• Esek 11:22-23 : 22 Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem. 23 Og Herrens Herlighed opløftede sig fra midt i Staden, og stod paa Bjerget, som er Østen for Staden.