Markus 12:44

Original Norsk Bibel 1866

Thi de lagde alle (deri) af det, de havde til Overflod, men denne lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, hendes ganske Eiendom.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Luk 8:43 : 43 og en Qvinde, som havde havt Blodflod i tolv Aar, og havde kostet al sin Formue paa Læger og kunde ikke blive helbredet af Nogen,
  • Luk 15:12 : 12 Og den yngste af dem sagde til Faderen: Fader! giv mig den Deel af Godset, som mig tilfalder. Og han skiftede Godset imellem dem.
  • Luk 15:30 : 30 Men da denne din Søn er kommen, som haver fortæret dit Gods med Skjøger, slagtede du den fedede Kalv til ham.
  • Luk 21:2-4 : 2 Men han saae og en arm Enke, som lagde to Skjærve deri. 3 Og han sagde: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt Mere end Alle. 4 Thi alle disse have lagt af det, som de have i Overflod, til Gaver for Gud; men denne haver af sin Fattigdom lagt Alt, hvad hun havde til Livsophold.
  • 2 Kor 8:2-3 : 2 at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie. 3 Thi de vare af sig selv villige efter Formue, —det vidner jeg — ja over Formue,
  • Fil 4:10-17 : 10 Men jeg haver høiligen glædet mig i Herren, at I nu engang igjen have oplivet eders Omhu for mig, hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed. 11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg haver lært at nøies med det, jeg haver. 12 Jeg forstaaer baade at være fornedret, og jeg forstaaer at have Overflod; i Alt og hos Alle er jeg vel erfaren, baade i at mættes og at hungre, baade i at have Overflod og at fattes. 13 Jeg formaaer Alt i Christo, som gjør mig stærk. 14 Dog gjorde I vel, at I deeltoge i min Trængsel. 15 Men og I vide det, I Philippenser! at ved Evangelii Begyndelse, der jeg drog fra Macedonien, haver ingen Menighed havt Regning med mig over Givet og Modtaget, uden I alene. 16 Thi ogsaa i Thessalonika sendte I mig een Gang, ja to Gange, hvad jeg behøvede. 17 Ikke at jeg attraaer Gaven, men jeg attraaer den Frugt, som bliver overvættes stor til eders Fordeel.
  • 1 Joh 3:17 : 17 Men den, som haver Verdens Gods, og seer sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham?
  • 5 Mos 24:6 : 6 Man skal ikke tage begge Møllestene eller (den øverste) Møllesteen til Pant; thi man tager saa Livet til Pant.
  • 1 Krøn 29:2-9 : 2 Og jeg haver beredt af al min Kraft til min Guds Huus Guld til Guldredskab, og Sølv til Sølvredskab, og Kobber til Kobberredskab, og Jern til Jernredskab, og Træ til Træredskab, Onyxstene og (Stene) til at fylde med, Karbunkelstene og stukkede (Klæder) og allehaande dyrebare Stene og mange Marmorstene. 3 Og endnu (dertil), fordi jeg haver Behagelighed til min Guds Huus, haver jeg en Eiendom af Guld og Sølv, (den) haver jeg givet til min Guds Huus foruden alt det, som jeg haver beredt til Helligdommens Huus, 4 (nemlig) tre tusinde Centner Guld af Ophirs Guld og syv tusinde Centner luttret Sølv til at beslaae Husenes Vægge med; 5 at (det skal være) Guld, som Guld (skal være), og Sølv, som Sølv (skal være), og til allehaande Gjerning ved Mesteres Haand; og hvo er frivillig til at fylde sin Haand idag for Herren? 6 Da gave Fædrenes Fyrster og Israels Stammers Fyrster og Fyrsterne over Tusinde og over Hundrede og Fyrsterne over Kongens Gjerning frivilligen. 7 Og de gave til Tjenesten i Guds Huus fem tusinde Centner Guld og ti tusinde Drachmer, og ti tusinde Centner Sølv, og atten tusinde Centner Kobber, og hundrede tusinde Centner Jern. 8 Og de, hos hvem der bleve fundne Stene, de gave (dem) til Herrens Huses Liggendefæ i Jehiels, den Gersoniters, Haand. 9 Og Folket var glad, at de gave frivilligen, thi de gave Herren af et retskaffent Hjerte, frivilligen; og Kong David glædede sig ogsaa med en stor Glæde. 10 Og David lovede Herren for den ganske Forsamlings Øine, og David sagde: Lovet være du, Herre, Israels, vor Faders, Gud, fra Evighed og til Evighed! 11 Dig, Herre, hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Seier og Ære til, thi Alt i Himmelen og paa Jorden, (ja) Riget er dit, Herre! og du er ophøiet over Alt til et Hoved. 12 Og Rigdom og Ære er for dit Ansigt, og du regjerer over Alting, og Kraft og Vælde er i din Haand, og i din Haand (staaer) at gjøre det alt stort og stærkt. 13 Og nu, vor Gud! vi takke dig og love din Herligheds Navn. 14 Thi hvo er jeg, og hvo er mit Folk, at vi skulle formaae (med vor) Kraft at give frivilligen, som dette (gaaer)? thi det er alt af dig, og af din Haand have vi givet dig det. 15 Thi vi ere fremmede for dit Ansigt og Gjæster, som alle vore Fædre; vore Dage paa Jorden ere som en Skygge, og (her er) ingen Forhaabning. 16 Herre, vor Gud! al denne Hob, som vi have beredt til at bygge dig et Huus af til dit hellige Navn, den er af din Haand, og det er altsammen dit. 17 Og, min Gud! jeg veed, at du prøver Hjerter og haver Behagelighed til Oprigtigheder; (derfor) haver jeg i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligen, og haver nu med Glæde seet dit Folk, som her fandtes, at det haver givet dig frivilligen.
  • 2 Krøn 24:10-14 : 10 Da bleve alle Øverster og alt Folket glade, og de indførte og kastede i Kisten, indtil de fuldendte (det). 11 Og det skede, naar det var Tid, at man indførte Kisten efter Kongens Befaling ved Leviternes Tjeneste, og naar de saae, at der vare mange Penge udi, da kom Kongens Skriver og den Ypperstepræsts Befalingsmand, og de tømte Kisten, og bare den hen og satte den igjen paa sit Sted; saa gjorde de fra Dag til Dag og samlede Penge i Mangfoldighed. 12 Og Kongen og Jojada gave dem til dem, som gjorde Gjerningen i Herrens Huses Tjeneste, og de leiede Steenhuggere og Tømmermænd til at fornye Herrens Huus, saa og Mestere (til at arbeide) i Jern og Kobber til at færdige Herrens Huus. 13 Og de, som gjorde Gjerningen, gjorde, at Forbedringen tog til paa Gjerningen ved deres Tjeneste; og de oprettede Guds Huus til sin (rette) Skik, og de befæstede det. 14 Og der de havde fuldendt det, førte de de øvrige Penge frem for Kongens og Jojadas Ansigt, og deraf gjorde man Redskaber til Herrens Huus, Redskaber til at tjene og til at offre, og Røgelseskaaler og Guldkar og Sølvkar; og de offrede stedse Brændoffer i Herrens Huus alle Jojadas Dage.
  • 2 Krøn 31:5-9 : 5 Og der det Ord kom ud (allevegne), gave Israels Børn meget af Førstegrøden af Korn, Most og Olie og Honning og allehaande Indkomme af Marken, og de indførte Tiende af Alt i Mangfoldighed. 6 Og Israels og Judæ Børn, som boede i Judæ Stæder, de (indførte) ogsaa Tienden af stort Qvæg og smaat Qvæg, og Tienden af de hellige Ting, som vare helligede for Herren deres Gud; de indførte (det) og lagde Hobe ved Hobe. 7 I den tredie Maaned begyndte de at lægge Grund til Hobene, og i den syvende Maaned fuldendte de det. 8 Og der Ezechias og de Øverste kom og saae Hobene, da lovede de Herren og hans Folk Israel. 9 Og Ezechias spurgte Præsterne og Leviterne om Hobene. 10 Og Asaria, den Ypperstepræst for Zadoks Huus, sagde til ham, ja han sagde: Siden man begyndte med at føre Opløftelsen til Herrens Huus, da have vi ædet og ere blevne mætte, og der er overblevet i Mangfoldighed: thi Herren haver velsignet sit Folk, saa at denne Hob er overbleven.
  • 2 Krøn 35:7-8 : 7 Og Josias gav for Folkets Børn Smaaqvæg, Lam og Kid, altsammen til Paaske for alle dem, som bleve fundne, efter Tallet tredive tusinde, og tre tusinde Øxne; disse (bleve givne) af Kongens Gods. 8 Ogsaa gave hans Fyrster en frivillig (Gave) til Folket, til Præsterne og til Leviterne; (nemlig) Hilkia og Sacharia og Jehiel, Fyrster i Guds Huus, de gave Præsterne (Smaaqvæg) til Paaske to tusinde og sex hundrede, og Øxne tre hundrede.
  • Esra 2:68-69 : 68 Og (nogle) af de øverste Fædre, der de kom til Herrens Huus, som var i Jerusalem, da gave de frivilligen til Guds Huus for at sætte det paa sin Grundvold. 69 De gave efter deres Formue til Gjerningens Liggendefæ, i Guld een og tredsindstyve tusinde Drachmer, og fem tusinde Pund Sølv, og hundrede Præstekjortler.
  • Neh 7:70-72 : 70 Og endeel af de øverste Fædre gave til Gjerningen: Hattirsatha gav til Liggendefæet tusinde Drachmer i Guld, halvtredsindstyve Bækkener, fem hundrede og tredive Præstekjortler. 71 Og (andre) af de øverste Fædre gave til Gjerningens Liggendefæ tyve tusinde Drachmer i Guld og to tusinde og to hundrede Pund Sølv. 72 Og det, som de Øvrige af Folket gave, var tyve tusinde Drachmer i Guld og to tusinde Pund Sølv og syv og tredsindstyve Præstekjortler.
  • Mark 14:8 : 8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 92%

    1 Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.

    2 Men han saae og en arm Enke, som lagde to Skjærve deri.

    3 Og han sagde: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt Mere end Alle.

    4 Thi alle disse have lagt af det, som de have i Overflod, til Gaver for Gud; men denne haver af sin Fattigdom lagt Alt, hvad hun havde til Livsophold.

    5 Og der Nogle sagde om Templet, at det var prydet med deilige Stene og Klenodier, sagde han:

  • 88%

    40 de, som opæde Enkers Huse og for et Syns Skyld bede længe; disse skulle faae des større Straf.

    41 Og da Jesus havde sat sig lige over for (Templets) Kiste, saae han, hvorledes Folket lagde Penge i Kisten; og mange Rige lagde meget (derudi).

    42 Og en fattig Enke kom og lagde to Skjerve (derudi), som ere en Hvid.

    43 Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: Sandelig siger jeg eder, at denne fattige Enke haver lagt mere derudi, end alle de, som lagde i Kisten.

  • 70%

    5 Hvorfor blev denne Salve ikke solgt for tre hundrede Penninge og givet Fattige?

    6 Men dette sagde han, ikke fordi han havde Omsorg for de Fattige, men fordi han var en Tyv og havde Pungen, og bar, hvad derudi blev lagt.

    7 Da sagde Jesus: Lad hende med Fred; den (Salve) haver hun forvaret til min Begravelses Dag.

    8 Thi I have altid Fattige hos eder, men mig have I ikke altid.

  • 70%

    5 Thi den kunde blevet solgt for mere end tre hundrede Penninge og givet de Fattige; og de overfusede hende.

    6 Men Jesus sagde: Lader hende med Fred, hvi gjøre I hende Fortræd? Hun gjorde en god Gjerning imod mig.

    7 Thi I have altid Fattige hos eder, og naar I ville, kunne I gjøre dem tilgode; men mig have I ikke altid.

    8 Hun gjorde, hvad hun kunde; hun haver forud salvet mit Legeme til Begravelsen.

    9 Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, siges til hendes Ihukommelse.

  • 67%

    44 Men alle de, som troede, vare tilsammen og havde alle Ting tilfælles.

    45 Og de solgte deres Eiendom og Gods, og delede det ud iblandt alle, eftersom Nogen havde behov.

  • 43 og en Qvinde, som havde havt Blodflod i tolv Aar, og havde kostet al sin Formue paa Læger og kunde ikke blive helbredet af Nogen,

  • 67%

    9 Thi denne Salve kunde blevet solgt for Meget og givet Fattige.

    10 Men der Jesus mærkede det, sagde han til dem: Hvi gjøre I denne Qvinde Fortræd? Hun haver jo gjort en god Gjerning imod mig.

    11 Thi I have altid Fattige hos eder, men mig have I ikke altid.

    12 Thi at hun udøste denne Salve paa mit Legeme, det haver hun gjort, for at berede mig til min Jordefærd.

    13 Sandelig siger jeg eder: Hvorsomhelst dette Evangelium bliver, prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun haver gjort, omtales til hendes Ihukommelse.

  • 67%

    14 men efter Ligelighed, saa at eders Overflod maa i nærværende Tid komme deres Trang til Hjælp, paa det at og deres Overflod maa herefter komme eders Trang til Hjælp, saa at der kan være Ligelighed,

    15 ligesom skrevet er: Den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.

  • 26 Og hun havde lidt meget af mange Læger, og havde tilsat alt det, hun havde, og hun var ikke bleven hjulpen, men det var blevet alt værre med hende.

  • 67%

    34 Thi der var ei heller Nogen iblandt dem, som led Mangel; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,

    35 og lagde den for Apostlernes Fødder; men der uddeeltes til Enhver, eftersom Nogen havde behov.

  • 66%

    33 Sælger hvad I have og giver Almisse. Gjører eder Poser, som ikke blive gamle, et Liggendefæ, som ikke forgaaer, i Himlene, der, hvor ingen Tyv kommer til, og ingen Møl fordærver.

    34 Thi hvor eders Liggendefæ er, der vil og eders Hjerte være.

  • 22 Men der Jesus det hørte, sagde han til ham: Endnu fattes dig Eet; sælg alt det, du haver, og giv Fattige det, saa skal du have et Liggendefæ i Himmelen; og kom, følg mig.

  • 6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.

  • 12 Thi hvo, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.

  • 2 at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie.

  • 25 Thi hvo, som haver, ham skal gives, og hvo, som ikke haver, fra ham skal tages ogsaa det, han haver.

  • 20 Hun udbreder sin Haand til den Elendige, og udstrækker sine Hænder til den Fattige.

  • 24 Men der Jesus saae, at han var bleven heel bedrøvet, sagde han: Hvor vanskelig skulle de, som have Rigdom, komme ind i Guds Rige!

  • 65%

    15 Og han sagde til dem: Seer til og vogter eder for Gjerrighed; thi Ingens Liv bestaaer i hans Gods, i det, at han haver Overflod.

    16 Men han talede (i) en Lignelse til dem og sagde: Der var et rigt Menneske, hvis Land havde baaret vel.

  • 5 Men den, som er en ret Enke og forladt, haver sat sit Haab til Gud og bliver ved i Bønner og Paakaldelser Nat og Dag;

  • 5 Og hun gik fra ham og lukkede Døren efter sig og efter sine Sønner; de bare frem til hende, og hun øste i.

  • 9 (Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.

  • 29 Thi hver, som haver, ham skal gives, og han skal have til Overflod; men hvo, som ikke haver, ham skal endog fratages det, han haver.

  • 42 Men Eet er fornødent. Men Maria haver udvalgt den gode Deel, som ikke skal borttages fra hende.

  • 32 Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.

  • 14 du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —