Apostlenes gjerninger 2:44

Original Norsk Bibel 1866

Men alle de, som troede, vare tilsammen og havde alle Ting tilfælles.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 4:32 : 32 Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.
  • 1 Joh 3:16-18 : 16 Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han haver sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene. 17 Men den, som haver Verdens Gods, og seer sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham? 18 Mine Børn! lader os ikke elske med Ord, ei heller med Tunge, men i Gjerning og Sandhed.
  • Apg 6:1-3 : 1 Men i de Dage, der Disciplene formeredes, begyndte de græskfødte Jøder at knurre imod Ebræerne, fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling. 2 Men de Tolv kaldte Disciplenes hele Mængde sammen og sagde: Det sømmer sig ikke, at vi forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene. 3 Udseer derfor, Brødre! blandt eder syv Mænd, som have (godt) Vidnesbyrd og ere fyldte af den Hellig-Aand og Viisdom, hvilke vi kunne beskikke til denne Forretning.
  • 2 Kor 8:9 : 9 Thi I kjende vor Herres Jesu Christi Naade, at han for eders Skyld blev fattig, der han var rig, for at I ved hans Fattigdom skulde blive rige.
  • 2 Kor 8:14-15 : 14 men efter Ligelighed, saa at eders Overflod maa i nærværende Tid komme deres Trang til Hjælp, paa det at og deres Overflod maa herefter komme eders Trang til Hjælp, saa at der kan være Ligelighed, 15 ligesom skrevet er: Den, som sankede Meget, havde ikke overflødigt, og den, som sankede Lidet, fattedes ikke.
  • 2 Kor 9:6-9 : 6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse. 7 Hver give eftersom han haver sat sig for i Hjertet, ikke med Bedrøvelse, eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver. 8 Men Gud er mægtig til at lade al Naade rigeligen tilflyde eder, saa at I altid i alle Ting have Alt, hvad I behøve, og have rigeligen til al god Gjerning; 9 ligesom skrevet er: Han udspredte, han gav de Fattige, hans Godgjørenhed bliver til evig Tid. 10 Men den, som giver Sædemanden Sæd og Brød til at æde, skal og skjenke eder Sæd og formere (den), og forøge eders Godgjørenheds Frugter, 11 at I kunne være rige i Alt til oprigtig Gavmildhed, hvilken ved os bevirker Taksigelse til Gud; 12 thi Besørgelsen af denne Understøttelse afhjælper ikke alene de Helliges Trang, men bærer ogsaa rig Frugt ved mange Taksigelser til Gud, 13 — idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle — 14 og ved deres Bøn for eder, saasom de hjertelig elske eder formedelst Guds overvættes Naade mod eder. 15 Men Gud være Tak for sin uudsigelige Gave!
  • Apg 5:4 : 4 Var den ikke din, der du eiede den, og det, den blev solgt for, var i din Magt? Hvi haver du sat dig denne Gjerning for i dit Hjerte? Du haver ikke løiet for Menneskene, men for Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    31Og der de havde bedet, bevægedes Stedet, hvor de vare forsamlede, og de bleve alle fyldte med den Hellig-Aand og talede Guds Ord med Frimodighed.

    32Men den ganske Hob, som troede, havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke Een sagde Noget af sit Gods at være hans eget, men alle Ting vare dem tilfælles.

    33Og Apostlerne gave Vidnesbyrd med stor Kraft om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Naade over dem alle.

    34Thi der var ei heller Nogen iblandt dem, som led Mangel; thi saa Mange, som eiede Agre eller Huse, solgte dem og frembare Værdien af det Solgte,

    35og lagde den for Apostlernes Fødder; men der uddeeltes til Enhver, eftersom Nogen havde behov.

  • 88%

    45Og de solgte deres Eiendom og Gods, og delede det ud iblandt alle, eftersom Nogen havde behov.

    46Og de vare hver Dag samdrægtigen varagtige i Templet, og brøde Brødet i Husene og nøde Maaltidet med Fryd og Hjertets Eenfoldighed,

    47idet de lovede Gud og havde Yndest hos alt Folket. Men Herren lagde dagligen dem til Menigheden, som bleve frelste.

  • 80%

    41De, som nu gjerne annammede hans Ord, bleve døbte; og der lagdes den samme Dag til (Menigheden) henved tre tusinde Sjæle.

    42Men de vare varagtige i Apostlernes Underviisning og Samfundet og Brøds-Brydelsen og Bønnerne.

    43Men der kom en Frygt over alle Sjæle; og der skede mange Undergjerninger og Tegn ved Apostlerne.

  • 73%

    11Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte.

    12Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.

    13Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem, men Folket gjorde meget af dem; —

    14og der kom stedse Flere til, som troede paa Herren, en Mængde baade af Mænd og Qvinder,

  • Apg 2:1-2
    2 vers
    73%

    1Og der Pintsefestens Dag var kommen, vare de alle eendrægtigen tilsammen.

    2Og der kom pludseligen en Lyd af Himmelen, som af et fremfarende vældigt Veir, og opfyldte det ganske Huus, hvor de sadde.

  • Apg 2:4-7
    4 vers
    71%

    4Og de bleve alle opfyldte af den Hellig-Aand og begyndte at tale med andre Tungemaal, eftersom Aanden gav dem at tale.

    5Men der vare Jøder, boende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag, som ere under Himmelen.

    6Der denne Lyd hørtes, kom Mængden tilsammen og blev forvirret; thi Enhver hørte dem tale i sit eget Tungemaal.

    7Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer?

  • 44Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten den ganske Stad, for at høre Guds Ord.

  • 6Og Folket gav samdrægtigen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.

  • 1Men det skede i Iconium, at de gik tilsammen ind i Jødernes Synagoge og talede saaledes, at en stor Mængde baade af Jøder og Græker troede.

  • 12Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være?

  • 18Der kom og Mange af dem, som vare blevne troende, hvilke bekjendte og aabenbarede deres Gjerninger.

  • 42Men det blev vitterligt over hele Joppe, og Mange troede paa Herren.

  • 14du skal kaste din Lod midt iblandt os, vi ville allesammen have een Pose, —

  • 2da fuldkommer min Glæde, saa at I mene det Samme, have den samme Kjærlighed, ere eens sindede, mene Eet,

  • 24Men der de hørte det, opløftede de samdrægtigen Røsten til Gud og sagde: Herre, du Gud! som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

  • 44Der Petrus endnu talede disse Ord, faldt den Hellig-Aand paa alle dem, som hørte Ordet.

  • 4Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.

  • 14men efter Ligelighed, saa at eders Overflod maa i nærværende Tid komme deres Trang til Hjælp, paa det at og deres Overflod maa herefter komme eders Trang til Hjælp, saa at der kan være Ligelighed,

  • 26Hvad er derfor, Brødre! (at gjøre)? Naar I komme sammen, haver hver af eder en Psalme, han haver en Lærdom, han haver et (fremmed) Tungemaal, han haver en Aabenbarelse, han haver en Udlæggelse: lader Alt skee til Opbyggelse!

  • 14Og de talede med hverandre om alle disse Ting, som vare skete.

  • 67%

    14Disse holdt alle eendrægtigen ved i Bøn og Paakaldelse tilligemed Qvinderne og Maria, Jesu Moder, og med hans Brødre.

    15Og i de Dage stod Petrus op midt iblandt Disciplene og sagde: — men der var en Skare af henved hundrede og tyve Personer tilsammen —

  • 21Derfor bør det, at En af disse Mænd, som have været med os den ganske Tid, i hvilken den Herre Jesus gik ind og gik ud hos os,

  • 37Men der de det hørte, gik det dem igjennem Hjertet, og de sagde til Petrus og de andre Apostler: I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gjøre?

  • 4Men Mængden i Staden blev splidagtig, og Nogle holdt med Jøderne, men Nogle med Apostlerne.

  • 27Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.

  • 33Og den ganske Stad var forsamlet for Døren.

  • 32Og de talede Herrens Ord til ham og til alle dem, som vare i hans Huus.

  • 12Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.

  • 44Thi de lagde alle (deri) af det, de havde til Overflod, men denne lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, hendes ganske Eiendom.

  • 5ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.

  • 17Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand.

  • 9Og han gjorde ingen Forskjel imellem os og dem, idet han rensede deres Hjerter ved Troen.

  • 4De Adspredte gik imidlertid omkring og forkyndte Evangeliets Lære.