Apostlenes Gjerninger 15:12
Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.
Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
13 Men der de hørte op at tale, tog Jakobus Ordet og sagde: I Mænd, Brødre, hører mig!
3 De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.
19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.
20 Men der de det hørte, prisede de Herren; og de sagde til ham: Broder, du seer, hvor mange tusinde Jøder der ere, som have antaget Troen, og de ere alle nidkjære for Loven.
27 Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.
17 Dersom Gud da haver givet dem ligesaadan Gave, som og os, der de troede paa den Herre Jesum Christum, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?
18 Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.
3 Efterat da disse vare blevne ledsagede paa Veien af Menigheden, droge de igjennem Phoenicien og Samarien og fortalte Hedningernes Omvendelse; og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.
4 Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.
11 Og en stor Frygt kom over den ganske Menighed og over Alle, som dette hørte.
12 Men der skede mange Tegn og Undergjerninger iblandt Folket ved Apostlernes Hænder; — og de vare alle samdrægtigen i Salomons Buegang.
13 Men Ingen af de Andre turde holde sig til dem, men Folket gjorde meget af dem; —
2 — Men der de hørte, at han talede til dem i det ebraiske Sprog, holdt de sig end mere stille. — Og han sagde:
6 Og Folket gav samdrægtigen Agt paa det, som sagdes af Philippus, idet de hørte og saae de Tegn, som han gjorde.
11 Og Gud gjorde ikke ringe kraftige Gjerninger ved Pauli Hænder,
1 Men det skede i Iconium, at de gik tilsammen ind i Jødernes Synagoge og talede saaledes, at en stor Mængde baade af Jøder og Græker troede.
11 Jøder og Proselyter, Kreter og Araber? vi høre dem tale om Guds store Gjerninger i vore Tungemaal.
12 Men de forfærdedes alle og tvivlede, og sagde En til den Anden: Hvad monne dette være?
11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.
18 Og ved at sige dette, kunde de neppe stille Folket, at de ikke offrede til dem.
14 Men der Apostlerne, Barnabas og Paulus, hørte det, sønderreve de deres Klæder og sprang ind iblandt Folket,
15 raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med eder, og forkynde eder formedelst Evangelium, at I skulle vende om fra disse forfængelige (Guder) til den levende Gud, som haver gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
1 Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord.
42 Men der de gik ud af Jødernes Synagoge, bade Hedningerne, at de samme Ord maatte tales for dem paa den følgende Sabbat.
43 Men der Synagogen var opløst, fulgte mange Jøder og gudfrygtige Tilhængere af Jødernes Tro Paulus og Barnabas, hvilke talede til dem og formanede dem, at de skulde holde fast ved Guds Naade.
44 Men paa den følgende Sabbat forsamledes næsten den ganske Stad, for at høre Guds Ord.
16 Hvad skulle vi gjøre disse Mennesker? thi et vitterligt Tegn er skeet ved dem, som er aabenbart for alle dem, som boe i Jerusalem, og vi kunne ikke negte det.
31 saa at Folket forundrede sig, der de saae, at de Stumme talede, Krøblinger vare helbredede, Halte gik og Blinde saae; og de prisede Israels Gud.
21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.
22 Men Talen om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage til Antiochia.
23 Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;
43 Men der kom en Frygt over alle Sjæle; og der skede mange Undergjerninger og Tegn ved Apostlerne.
11 Men der Mængden saae det, som Paulus havde gjort, opløftede de deres Røst og sagde paa Lycaonisk: Guderne ere blevne Mennesker lige og ere komne ned til os.
12 Og de kaldte Barnabas Jupiter, men Paulus Mercurius, fordi han førte Ordet.
7 Men de forfærdedes alle og forundre de sig, og sagde til hverandre: See, ere ikke alle disse, som tale, Galilæer?
46 thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud.
7 som var hos Landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig Mand; denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og begjærede at høre Guds Ord.
21 Men de truede dem fremdeles og lode dem løs, der de ikke fandt, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi Alle lovede Gud for det, som var skeet.
46 Men Paulus og Barnabas talede frimodigen og sagde: Det var fornødent, at det Guds Ord skulde først tales for eder; men efterdi I forskyde det og agte eder selv ikke værdige til det evige Liv, see, saa vende vi os til Hedningerne;
15 Men efter Lovens og Propheternes Læsning sendte de Øverste for Synagogen til dem og lode sige: I Mænd, Brødre! have I nogen Formaningstale til Folket, da siger frem.
16 Men Paulus stod op, og slog til Lyd med Haanden og sagde: I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!
12 Der Landshøvdingen saae det, som var skeet, troede han og forundrede sig saare over Herrens Lære.
12 Der bleve jo gjorte en Apostels Tegn iblandt eder med al Taalmodighed, ved Tegn og Undere og kraftige Gjerninger.
22 I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesum den Nazaræer, en Mand af Gud, udmærket for eder ved kraftige Gjerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, saasom I og selv vide,
40 Men der han havde tilstedt ham det, stod Paulus frem paa Trapperne og slog til Lyd med Haanden for Folket. Men der det var blevet meget stille, raabte han til dem i det ebraiske Sprog og sagde:
2 Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig-Aand: Udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver kaldet dem.
28 Derfor være det eder vitterligt, at Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle og høre.
9 Denne hørte Paulum tale, som, der han saae stivt paa ham og mærkede, at han havde Tro til at frelses, sagde med høi Røst:
35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiochia, og lærte og forkyndte tilligemed mange Andre Herrens Ord ved Evangelium.
30 hvilket de ogsaa gjorde, og skikkede det til de Ældste ved Barnabæ og Sauli Haand.