Apostlenes gjerninger 11:17

Original Norsk Bibel 1866

Dersom Gud da haver givet dem ligesaadan Gave, som og os, der de troede paa den Herre Jesum Christum, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 10:47 : 47 Da svarede Petrus: Mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Hellig-Aand, ligesom og vi?
  • Matt 20:14-15 : 14 Tag Dit og gak bort. Men jeg vil give den Sidste ligesom dig. 15 Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god?
  • Apg 5:39 : 39 men er det af Gud, kunne I ikke forstyrre det. Lader eder dog ikke befindes som de, der endog ville stride mod Gud.
  • Apg 10:45 : 45 Og de af Omskjærelsen, som troede, saa Mange, som vare komne med Petrus, bleve meget forfærdede over, at den Hellig-Aands Gave blev og udøst over Hedningerne;
  • Apg 11:15 : 15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig-Aand paa dem, ligesom og paa os i Begyndelsen.
  • Apg 15:8-9 : 8 Og Gud, som kjender Hjerterne, vidnede for dem, idet han gav dem den Hellig-Aand, ligesom og os. 9 Og han gjorde ingen Forskjel imellem os og dem, idet han rensede deres Hjerter ved Troen.
  • Rom 9:15-16 : 15 Thi han siger til Moses: Jeg vil være den miskundelig, hvilken jeg er miskundelig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over. 16 Derfor staaer det ikke til den, som vil, ei heller til den, som løber, men til Gud, som gjør Miskundhed.
  • Rom 9:20-26 : 20 Men, o Menneske! hvo er du, at du vil gaae i Rette mod Gud? Mon Noget, som er dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvi gjorde du mig saaledes? 21 Eller haver Pottemageren ikke Magt over Leret, af det samme Stykke at gjøre et Kar til Ære, men et andet til Vanære? 22 Men hvad? om nu Gud, da han vilde vise Vreden og kundgjøre sin Magt, taalte med stor Langmodighed Vredens Kar, som vare dannede til Fordærvelse? 23 og (det) for at kundgjøre sin Herligheds Rigdom over Barmhjertighedens Kar, hvilke han forud havde beredt til Herlighed, 24 hvilke han og kaldte, os (nemlig), ikke alene af Jøder, men ogsaa af Hedninger; 25 som han og siger hos Hoseas: Jeg vil kalde det mit Folk, som ikke var mit Folk, og hende den Elskede, som ikke var den Elskede; 26 og det skal skee, at paa det Sted, hvor der var sagt til dem: I ere ikke mit Folk, der skulle de kaldes den levende Guds Børn.
  • Rom 11:34-36 : 34 Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver? 35 eller hvo gav ham først, at det igjen skulde betales ham? 36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.
  • Job 9:12-14 : 12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du? 13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige. 14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.
  • Job 33:13 : 13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
  • Job 40:2 : 2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
  • Job 40:8-9 : 8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte. 9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
  • Dan 4:35 : 35 Og Alle, som boe paa Jorden, ere som Intet at regne, og efter sin Villie gjør han med Himmelens Hær og dem, som boe paa Jorden, og der er Ingen, som kan forhindre hans Haand og sige til ham: Hvad gjør du?

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    15 Men idet jeg begyndte at tale, faldt den Hellig-Aand paa dem, ligesom og paa os i Begyndelsen.

    16 Men jeg kom Herrens Ord ihu, der han sagde: Johannes døbte vel med Vand, men I skulle døbes med den Hellig-Aand.

  • 18 Men der de hørte dette, bleve de rolige, og lovede Gud og sagde: Saa haver Gud og givet Hedningerne Omvendelse til Livet.

  • 76%

    44 Der Petrus endnu talede disse Ord, faldt den Hellig-Aand paa alle dem, som hørte Ordet.

    45 Og de af Omskjærelsen, som troede, saa Mange, som vare komne med Petrus, bleve meget forfærdede over, at den Hellig-Aands Gave blev og udøst over Hedningerne;

    46 thi de hørte dem tale med (fremmede) Tungemaal og høiligen prise Gud.

    47 Da svarede Petrus: Mon Nogen kan formene Vandet, at disse ikke skulle døbes, som have annammet den Hellig-Aand, ligesom og vi?

  • 75%

    9 Men sidst af Alle blev han og seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes en Apostel, fordi jeg haver forfulgt Guds Menighed.

    10 Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig haver ikke været forgjæves, men jeg haver arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.

    11 Hvad enten det da er mig, eller hine, da prædike vi saaledes, og saaledes troede I.

  • 75%

    7 Men der man havde tvistet meget herom, opstod Petrus og sagde til dem: I Mænd, Brødre! I vide, at Gud for lang Tid siden udvalgte mig iblandt os, til at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangelii Ord og troe.

    8 Og Gud, som kjender Hjerterne, vidnede for dem, idet han gav dem den Hellig-Aand, ligesom og os.

  • Gal 2:6-9
    4 vers
    75%

    6 Men de, som ansaaes for at være Noget, — hvor Meget de vare, vedkommer mig ikke; Gud seer ikke paa Menneskens Person — ja de Anseede lagde Intet til min Lærdom.

    7 Men tværtimod, der de saae, at mig var betroet at prædike Evangelium for de Uomskaarne, ligesom Petrus for de Omskaarne,

    8 — thi han, som gav Petrus Kraft til Apostelembede hos de Omskaarne, gav ogsaa mig Kraft (dertil) hos Hedningerne, —

    9 og da de erkjendte den Naade, som mig var given, gave de, nemlig Jakobus og Kephas og Johannes, som ansees for (Menighedens) Piller, mig og Barnabas Samfunds høire Haand, at vi skulde prædike hos Hedningerne, men de hos de Omskaarne;

  • 73%

    10 Hvi friste I da nu Gud (ved) at lægge et Aag paa Disciplenes Halse, hvilket hverken vore Fædre, ei heller vi have formaaet at bære?

    11 Men vi troe at blive salige ved den Herres Jesu Christi Naade paa samme Maade, som og de.

    12 Men al Mængden taug og hørte Barnabas og Paulus, som fortalte, hvor store Tegn og Undergjerninger Gud havde gjort ved dem iblandt Hedningerne.

  • 1 Men Apostlerne og Brødrene, som vare i Judæa, hørte, at ogsaa Hedningerne havde annammet Guds Ord.

  • 73%

    15 Dog haver jeg, Brødre! for en Deel skrevet noget dristigt til eder, som den, der paaminder eder, efter den Naade, som mig er given af Gud,

    16 at være Jesu Christi Tjener til Hedningerne og betjene Guds Evangelium, paa det at Hedningernes Offer maa blive velbehageligt, helliget formedelst den Hellig-Aand.

    17 Derfor haver jeg Ros i Christo Jesu i min Tjeneste for Gud.

    18 Thi jeg vil ikke fordriste mig til at tale Noget om det, som Christus ikke haver udrettet ved mig til Hedningernes Lydighed, ved Ord og Gjerning,

  • 23 Denne, der han var kommen derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Forsæt skulde blive ved Herren;

  • 5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.

  • 14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?

  • 72%

    7 hvis Tjener jeg er bleven ifølge den Guds Naades Gave, som mig er given efter hans Vældes Kraft.

  • 5 Hvo er da Paulus? og hvo er Apollos? Tjenere, ved hvilke I bleve troende, og det, eftersom Herren haver givet Enhver.

  • 72%

    2 Og han fandt nogle Disciple og sagde til dem: Fik I den Hellig-Aand, da I bleve troende? Men de sagde til ham: Vi have ikke engang hørt, om der er en Hellig-Aand.

    3 Og han sagde til dem: Med hvilken Daab bleve I da døbte? Men de sagde: Med Johannis Daab.

  • 7 Eller gjorde jeg Synd, der jeg fornedrede mig selv, paa det I skulde ophøies, da jeg for Intet forkyndte eder det Guds Evangelium?

  • 29 Derfor kom jeg og uden Modsigelse, der jeg blev hentet; jeg spørger eder derfor, hvorfor I hentede mig.

  • 12 Men Aanden sagde til mig, at jeg skulde gaae med dem og ikke tvivle; men og disse sex Brødre droge med mig, og vi gik ind i Mandens Huus.

  • 21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.

  • 27 Men der de kom derhen og havde forsamlet Menigheden, forkyndte de, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem, og at han havde opladt Hedningerne Troens Dør.

  • 17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand.

  • 3 De opholdt sig da en lang Tid der og talede frimodigen i Herren, som gav sin Naades Ord Vidnesbyrd og lod Tegn og Undergjerninger skee ved deres Hænder.

  • 13 Thi til eder, Hedninger! taler jeg. Forsaavidt som jeg er Hedningernes Apostel, priser jeg mit Embede,

  • 19 Og der han havde hilset dem, fortalte han det Ene efter det Andet, hvad Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved hans Tjeneste.

  • 46 Men Paulus og Barnabas talede frimodigen og sagde: Det var fornødent, at det Guds Ord skulde først tales for eder; men efterdi I forskyde det og agte eder selv ikke værdige til det evige Liv, see, saa vende vi os til Hedningerne;

  • 11 Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste.

  • 24 og de prisede Gud for mig.

  • 12 Og jeg takker Christum Jesum, vor Herre, som haver gjort mig stærk, at han agtede mig at være tro og satte mig til Embedet,

  • 48 Men der Hedningerne det hørte, bleve de glade og prisede Herrens Ord, og troede, saa mange, som vare beskikkede til det evige Liv.

  • 27 Men der han vilde reise til Achaja, formanede Brødrene og skreve til Disciplene, at de skulde annamme ham; og der han var kommen derhen, var han ved Guds Naade de Troende til megen Nytte;

  • 19 Og jeg sagde: Herre, de vide selv, at jeg satte i Fængsel og hudflettede i Synagogerne dem, som troede paa dig;

  • 19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske Syn;

  • 16 at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,

  • 17 idet jeg udfrier dig fra Folket og Hedningerne, til hvilke jeg nu udsender dig,