Galaterbrevet 2:11

Original Norsk Bibel 1866

Men der Petrus kom til Antiochia, modsagde jeg ham lige i Øinene, efterdi han var at laste.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Apg 15:1 : 1 Og Nogle, som kom ned fra Judæa, lærte Brødrene: Dersom I ikke lade eder omskjære efter Mose Skik, kunne I ikke blive salige.
  • 1 Tim 5:20 : 20 Irettesæt dem, som synde, for Alles Aasyn, at og de Andre kunne have Frygt.
  • Jak 3:2 : 2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.
  • 1 Joh 1:8-9 : 8 Dersom vi sige, vi have ikke Synd, bedrage vi os selv, og Sandheden er ikke i os. 9 Dersom vi bekjende vore Synder, er han trofast og retfærdig, saa at han forlader os Synderne og renser os fra al Uretfærdighed. 10 Dersom vi sige, at vi ikke have syndet, gjøre vi ham til en Løgner, og hans Ord er ikke i os.
  • Jud 1:3 : 3 I Elskelige! idet jeg anvender al Flid paa at skrive eder til om den fælles Frelse, fandt jeg det fornødent at skrive til eder med Formaning om at stride for den Tro, som eengang er overantvordet de Hellige.
  • Apg 15:30-35 : 30 Da disse nu vare afsendte, kom de til Antiochia, og forsamlede den hele Menighed og gave dem Brevet. 31 Men der de det læste, bleve de glade over den Trøst. 32 Men Judas og Silas, som og selv vare Propheter, formanede Brødrene med megen Tale og bestyrkede dem. 33 Men der de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til Apostlerne. 34 Men Silas besluttede at blive der. 35 Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiochia, og lærte og forkyndte tilligemed mange Andre Herrens Ord ved Evangelium.
  • Apg 15:37-39 : 37 Men Barnabas gav det Raad, at de skulde tage Johannes med, som kaldtes Marcus. 38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage denne med, som var vegen fra dem i Pamphylien og var ikke dragen med dem til Arbeidet. 39 Der opstod da en Fortørnelse, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Marcus til sig og seilede til Cypern.
  • Apg 23:1-5 : 1 Da saae Paulus stivt paa Raadet og sagde: I Mænd, Brødre! jeg haver med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag. 2 Men den Ypperstepræst Ananias befoel dem, som stode hos ham, at slaae ham paa Munden. 3 Da sagde Paulus til ham: Gud skal slaae dig, du kalkede Væg! baade sidder du og dømmer mig efter Loven, og tillige overtræder du Loven, idet du befaler, at jeg skal slaaes. 4 Men de, som stode hos, sagde: Skjælder du Guds Ypperstepræst? 5 Og Paulus sagde: Brødre, jeg vidste ikke, at det var den Ypperstepræst; thi der er skrevet: Du skal ikke skjælde dit Folks Øverste.
  • 2 Kor 5:16 : 16 Saa at vi herefter kjende Ingen efter Kjødet; men dersom vi og have kjendt Christum efter Kjødet, kjende vi ham dog nu ikke mere (saaledes).
  • 2 Kor 11:5 : 5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.
  • 2 Kor 11:21-28 : 21 Til Skam siger jeg dette, at vi (deri) vare svage; men det hvoraf Nogen er dristig, — jeg taler i Daarlighed — er og jeg dristig af. 22 Ere de Ebræer? jeg ogsaa; ere de Israeliter? jeg ogsaa; ere de Abrahams Afkom? jeg ogsaa; 23 ere de Christi Tjenere? — jeg taler uforstandigen — jeg er det mere; jeg haver arbeidet overflødigere, lidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Dødsfare. 24 Jeg haver fem Gange af Jøderne faaet fyrretyve (Slag) mindre end eet. 25 Jeg er tre Gange bleven hudstrøgen, een Gang stenet, jeg haver lidt tre Gange Skibbrud, jeg haver været et Døgn i Dybet. 26 Jeg haver gjort mange Reiser, jeg var i Farer i Vandstrømme, i Farer blandt Røvere, i Farer (paaførte) af (mit) Folk, i Farer (paaførte) af Hedninger, i Farer i Byer, i Farer i Ørkenen, i Farer paa Havet, i Farer blandt falske Brødre; 27 i Arbeide og Møie, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed; 28 foruden hvad der kommer til: det daglige Overløb og Bekymringen for alle Menigheder.
  • 2 Kor 12:11 : 11 Jeg er bleven en Daare, idet jeg roser mig. I tvang mig dertil; thi jeg burde prises af eder; thi jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler, alligevel jeg er Intet.
  • Gal 2:5 : 5 for hvilke vi ikke noget Øieblik vege med Underdanighed, paa det at Evangelii Sandhed maatte blive varig hos eder.
  • Gal 2:7 : 7 Men tværtimod, der de saae, at mig var betroet at prædike Evangelium for de Uomskaarne, ligesom Petrus for de Omskaarne,
  • Gal 2:9 : 9 og da de erkjendte den Naade, som mig var given, gave de, nemlig Jakobus og Kephas og Johannes, som ansees for (Menighedens) Piller, mig og Barnabas Samfunds høire Haand, at vi skulde prædike hos Hedningerne, men de hos de Omskaarne;
  • Gal 2:14 : 14 Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?
  • 2 Mos 32:21-22 : 21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det? 22 Og Aron svarede: Min Herres Vrede forhaste sig ikke; du, du kjender Folket, at det (ligger) i det Onde.
  • 4 Mos 20:12 : 12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.
  • Jer 1:17 : 17 Og du, du skal binde om dine Lænder og gjøre dig rede, og sige til dem alt det, jeg vil befale dig; vær ikke forskrækket for dem, at jeg ikke skal forskrække dig for dem.
  • Jona 1:3 : 3 Men Jonas gjorde sig rede at flye til Tharsis fra Herrens Ansigt, og kom ned til Japho, og fandt et Skib, som vilde fare til Tharsis, og gav Fragt derfor, og nedsteg derudi at fare med dem til Tharsis fra Herrens Ansigt.
  • Jona 4:3-4 : 3 Og nu, Herre! tag dog min Sjæl fra mig; thi det er mig bedre at døe end at leve. 4 Og Herren sagde: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes?
  • Jona 4:9 : 9 Men Gud sagde til Jonas: Mon det være vel, at din (Vrede) optændes for det Kikajons Skyld? og han sagde: (Ja,) det er vel, at min (Vrede) er optændt indtil Døden.
  • Matt 16:17-18 : 17 Og Jesus svarede og sagde til ham: Salig er du, Simon, Jonas Søn! thi Kjød og Blod haver ikke aabenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene. 18 Men jeg siger dig ogsaa, at du er Petrus; og paa denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Helvedes Porte skulle ikke faae Overhaand over den.
  • Matt 16:23 : 23 Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
  • Apg 11:19 : 19 De da, som vare adspredte formedelst den Trængsel, som opkom over Stephanus, gik omkring indtil Phoenicien og Cypern og Antiochia, og talede Ordet til Ingen, uden til Jøderne alene.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Gal 2:12-14
    3 vers
    79%

    12Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen.

    13Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven med af deres Hykleri.

    14Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?

  • Apg 11:2-4
    3 vers
    79%

    2Og der Petrus kom op til Jerusalem, tvistede de, som vare af Omskjærelsen, med ham og sagde:

    3Du gik ind til Mænd, som have Forhud, og aad med dem.

    4Men Petrus begyndte og forklarede dem det i Sammenhæng, og sagde:

  • Gal 1:16-19
    4 vers
    73%

    16at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,

    17drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som vare Apostler før mig, men drog bort til Arabien og kom atter tilbage til Damascus.

    18Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem for at blive kjendt med Petrus, og blev femten Dage hos ham.

    19Men nogen anden af Apostlerne saae jeg ikke, uden Jakobus, Herrens Broder.

  • Gal 2:6-10
    5 vers
    73%

    6Men de, som ansaaes for at være Noget, — hvor Meget de vare, vedkommer mig ikke; Gud seer ikke paa Menneskens Person — ja de Anseede lagde Intet til min Lærdom.

    7Men tværtimod, der de saae, at mig var betroet at prædike Evangelium for de Uomskaarne, ligesom Petrus for de Omskaarne,

    8— thi han, som gav Petrus Kraft til Apostelembede hos de Omskaarne, gav ogsaa mig Kraft (dertil) hos Hedningerne, —

    9og da de erkjendte den Naade, som mig var given, gave de, nemlig Jakobus og Kephas og Johannes, som ansees for (Menighedens) Piller, mig og Barnabas Samfunds høire Haand, at vi skulde prædike hos Hedningerne, men de hos de Omskaarne;

    10kun at vi skulde komme de Fattige ihu, hvilket samme jeg og haver beflittet mig paa at gjøre.

  • 2 Kor 11:5
    70%

    5Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.

  • Apg 11:17
    70%

    17Dersom Gud da haver givet dem ligesaadan Gave, som og os, der de troede paa den Herre Jesum Christum, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?

  • Apg 2:14
    69%

    14Da stod Petrus frem med de Elleve og opløftede sin Røst og talede til dem: I jødiske Mænd og alle I, som boe i Jerusalem! det være eder vitterligt, og giver vel Agt paa mine Ord;

  • Gal 1:21-22
    2 vers
    69%

    21Derefter kom jeg til Syriæ og Ciliciæ Lande.

    22Men af Person var jeg ubekjendt for de christne Menigheder i Judæa;

  • Mark 8:32-33
    2 vers
    68%

    32Og han sagde dette reent ud. Og Peder tog ham til sig og begyndte at irettesætte ham.

    33Men han vendte sig og saae paa sine Disciple, og irettesatte Peder og sagde: Vig bag mig, Satan! thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.

  • Apg 10:25-27
    3 vers
    68%

    25Men som det skede, at Petrus gik ind, mødte Cornelius ham, og faldt ned for hans Fødder og tilbad.

    26Men Petrus reiste ham op og sagde: Staa op; jeg er og selv et Menneske.

    27Og der han havde talet med ham, gik han ind og fandt Mange, som vare komne tilsammen.

  • Gal 2:1-4
    4 vers
    68%

    1Siden, efter fjorten Aar, drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med.

    2Men jeg drog op efter en Aabenbarelse og forelagde dem, men de Anseede i Særdeleshed, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, at jeg ikke skulde løbe eller have løbet forgjæves.

    3Men end ikke Titus, som var med mig, endskjøndt han var en Græker, blev tvungen til at omskjæres.

    4Men (det skede) for de falske Brødres Skyld, som havde indsneget sig, hvilke listigen vare komne ind for at bespeide vor Frihed, som vi have i Christo Jesu, paa det de kunde gjøre os til Trælle;

  • Apg 11:22
    67%

    22Men Talen om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage til Antiochia.

  • 1 Tess 2:2
    67%

    2men forud mishandlede og forhaanede, som I vide, i Philippi, vare vi (alligevel) frimodige i vor Gud til at tale Guds Evangelium hos eder under megen Kamp.

  • Apg 1:15
    67%

    15Og i de Dage stod Petrus op midt iblandt Disciplene og sagde: — men der var en Skare af henved hundrede og tyve Personer tilsammen —

  • 2 Kor 11:12
    67%

    12Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.

  • 2 Kor 10:2
    67%

    2men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.

  • Apg 15:6-7
    2 vers
    67%

    6Men Apostlerne og de Ældste kom sammen for at overveie denne Sag.

    7Men der man havde tvistet meget herom, opstod Petrus og sagde til dem: I Mænd, Brødre! I vide, at Gud for lang Tid siden udvalgte mig iblandt os, til at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangelii Ord og troe.

  • Apg 4:19
    66%

    19Men Petrus og Johannes svarede og sagde til dem: Dømmer, om det er ret for Gud, at lyde eder mere end Gud;

  • 2 Kor 12:13
    66%

    13Thi hvad er det, hvorudi I vare ringere end de andre Menigheder, uden deri, at jeg ikke selv var eder til Besvær? Tilgiver mig denne Uret!

  • Mark 14:29
    66%

    29Men Peder sagde til ham: Dersom de endog Alle forarges, vil jeg dog ikke forarges.

  • Apg 5:29
    66%

    29Men Petrus og Apostlerne svarede og sagde: Man bør adlyde Gud mere end Menneskene.

  • Apg 12:16
    66%

    16Men Petrus blev ved at banke paa; og der de lode op, saae de ham og bleve saare forfærdede.

  • 2 Tim 4:15
    66%

    15For ham vogte ogsaa du dig, thi han stod vore Ord saare imod.

  • Apg 12:11
    66%

    11Og der Petrus kom til sig selv, sagde han: Nu veed jeg i Sandhed, at Herren udsendte sin Engel og udfriede mig fra Herodis Haand og fra alt det jødiske Folks Forventelse.

  • Apg 22:11
    66%

    11Men der Synet var mig betaget ved Glandsen af hiint Lys, blev jeg ledet ved Haanden af dem, som vare med mig, og kom til Damascus.

  • 2 Kor 11:18
    66%

    18Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.

  • Apg 15:2
    66%

    2Da der nu opstod en heftig Strid, og Paulus og Barnabas havde en ikke ringe Trætte med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle Andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlerne og de Ældste angaaende dette Spørgsmaal.

  • Luk 22:58
    66%

    58Og lidt derefter saae en Anden ham og sagde: Du er og En af dem. Men Peder sagde: Menneske! jeg er ikke.

  • 1 Tess 2:6
    65%

    6Vi søgte og ikke Ære af Mennesker, hverken af eder, eller af Andre, enddog vi kunde have brugt Myndighed som Christi Apostler;

  • Luk 22:55
    65%

    55Men da de havde tendt en Ild midt i Paladset og sat sig tilsammen, sad Peder midt iblandt dem.

  • Apg 4:8
    65%

    8Da sagde Petrus, fyldt af den Hellig-Aand, til dem: I Folkets Øverster og Israels Ældste!