Galaterbrevet 2:1

Original Norsk Bibel 1866

Siden, efter fjorten Aar, drog jeg atter op til Jerusalem med Barnabas og tog ogsaa Titus med.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Gal 2:3 : 3 Men end ikke Titus, som var med mig, endskjøndt han var en Græker, blev tvungen til at omskjæres.
  • Gal 2:13 : 13 Og med ham hyklede ogsaa de andre Jøder, saa at endog Barnabas blev henreven med af deres Hykleri.
  • Tit 1:4 : 4 til Titus, (min) ægte Søn efter den fælles Tro: Naade, Barmhjertighed, Fred fra Gud Fader og den Herre Jesu Christo, vor Frelser!
  • Kol 4:10 : 10 Aristarchus, min Medfangne, hilser eder, og Marcus, Barnabas Søskendebarn, om hvem I have faaet Befalinger; dersom han kommer til eder, da annammer ham;
  • Apg 4:36-36 : 36 Men Joses, som af Apostlerne kaldtes med Tilnavn Barnabas,— det er udlagt: Trøstens Søn — en Levit, født paa Cypern, solgte en Ager, som han havde, og bragte Pengene og lagde dem for Apostlernes Fødder.
  • Apg 11:25 : 25 Men Barnabas drog ud til Tarsus for at opsøge Saulus; og der han fandt ham, førte han ham til Antiochia.
  • Apg 11:30 : 30 hvilket de ogsaa gjorde, og skikkede det til de Ældste ved Barnabæ og Sauli Haand.
  • Apg 12:25 : 25 Men Barnabas og Saulus kom tilbage fra Jerusalem, efterat de havde fuldført deres Ærinde; og de havde ogsaa taget Johannes med sig, som kaldtes med Tilnavn Marcus.
  • Apg 13:2 : 2 Men der de holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Hellig-Aand: Udtager mig dog Barnabas og Saulus til den Gjerning, til hvilken jeg haver kaldet dem.
  • Apg 13:50 : 50 Men Jøderne opirrede de andægtige og fornemme Qvinder og de Ypperste i Staden, og de opvakte en Forfølgelse over Paulus og Barnabas, og udstødte dem fra deres Grændser.
  • Apg 14:12 : 12 Og de kaldte Barnabas Jupiter, men Paulus Mercurius, fordi han førte Ordet.
  • Apg 15:2-4 : 2 Da der nu opstod en heftig Strid, og Paulus og Barnabas havde en ikke ringe Trætte med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle Andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlerne og de Ældste angaaende dette Spørgsmaal. 3 Efterat da disse vare blevne ledsagede paa Veien af Menigheden, droge de igjennem Phoenicien og Samarien og fortalte Hedningernes Omvendelse; og de gjorde alle Brødrene stor Glæde. 4 Men der de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlerne og de Ældste, og kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort ved dem.
  • Apg 15:25 : 25 have vi eendrægtigen forsamlede besluttet at udvælge Mænd og sende dem til eder med vore Elskelige, Barnabas og Paulus,
  • Apg 15:36-39 : 36 Men efter nogle Dage sagde Paulus til Barnabas: Lad os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i enhver Stad, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, (og see,) hvorledes de lide. 37 Men Barnabas gav det Raad, at de skulde tage Johannes med, som kaldtes Marcus. 38 Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage denne med, som var vegen fra dem i Pamphylien og var ikke dragen med dem til Arbeidet. 39 Der opstod da en Fortørnelse, saa at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Marcus til sig og seilede til Cypern.
  • 1 Kor 9:6 : 6 Eller haver alene jeg og Barnabas ikke Ret til ei at arbeide?
  • 2 Kor 8:16 : 16 Men Gud være Tak, der vakte den samme Iver for eder i Titi Hjerte!
  • 2 Kor 8:23 : 23 Hvad enten (der da tales) om Titus, da er han min Medbroder og Medarbeider hos eder, eller vore Brødre (menes), da ere de Menighedernes Apostler, Christi Ære.
  • Gal 1:18 : 18 Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem for at blive kjendt med Petrus, og blev femten Dage hos ham.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Gal 2:2-4
    3 vers
    85%

    2Men jeg drog op efter en Aabenbarelse og forelagde dem, men de Anseede i Særdeleshed, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, at jeg ikke skulde løbe eller have løbet forgjæves.

    3Men end ikke Titus, som var med mig, endskjøndt han var en Græker, blev tvungen til at omskjæres.

    4Men (det skede) for de falske Brødres Skyld, som havde indsneget sig, hvilke listigen vare komne ind for at bespeide vor Frihed, som vi have i Christo Jesu, paa det de kunde gjøre os til Trælle;

  • 80%

    16at aabenbare sin Søn i mig, paa det at jeg skulde ved Evangelium forkynde ham iblandt Hedningerne, da strax bespurgte jeg mig ikke med Kjød og Blod,

    17drog heller ikke op til Jerusalem, til dem, som vare Apostler før mig, men drog bort til Arabien og kom atter tilbage til Damascus.

    18Siden, efter tre Aar, drog jeg op til Jerusalem for at blive kjendt med Petrus, og blev femten Dage hos ham.

  • 72%

    17Haver jeg skuffet eder ved Nogen af dem, jeg sendte til eder?

    18Jeg opmuntrede Titus og sendte hiin Broder med. Haver Titus forfordelet eder i nogen Ting? Have vi ikke vandret i den samme Aand og i de samme Fodspor?

  • 14Men der jeg saae, at de ikke gik lige frem efter Evangelii Sandhed, sagde jeg til Petrus i Alles Paahør: Dersom du, som er en Jøde, lever paa hedensk Viis og ikke paa jødisk Viis, hvorfor tvinger du da Hedningerne til at leve paa jødisk Viis?

  • 72%

    21Derefter kom jeg til Syriæ og Ciliciæ Lande.

    22Men af Person var jeg ubekjendt for de christne Menigheder i Judæa;

  • 72%

    1At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; thi jeg vil komme til Syner og Herrens Aabenbarelser.

    2Jeg kjender et Menneske i Christo, som for fjorten Aar siden — hvad heller han var i Legemet, veed jeg ikke, eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det — blev henrykket indtil den tredie Himmel.

  • 15Men efter de Dage, der vi vare færdige, droge vi op til Jerusalem.

  • 11da du kan faae at vide, at det er ikke mere end tolv Dage siden jeg kom op, for at tilbede i Jerusalem;

  • 70%

    12Men der jeg kom til Troas, for (at prædike) Christi Evangelium, og en Dør var mig opladt i Herren, da havde jeg ingen Ro i min Aand, fordi jeg ikke fandt Titus, min Broder;

    13men jeg tog Afsked fra dem og drog til Macedonien.

  • 70%

    7Men tværtimod, der de saae, at mig var betroet at prædike Evangelium for de Uomskaarne, ligesom Petrus for de Omskaarne,

    8— thi han, som gav Petrus Kraft til Apostelembede hos de Omskaarne, gav ogsaa mig Kraft (dertil) hos Hedningerne, —

    9og da de erkjendte den Naade, som mig var given, gave de, nemlig Jakobus og Kephas og Johannes, som ansees for (Menighedens) Piller, mig og Barnabas Samfunds høire Haand, at vi skulde prædike hos Hedningerne, men de hos de Omskaarne;

    10kun at vi skulde komme de Fattige ihu, hvilket samme jeg og haver beflittet mig paa at gjøre.

  • 2Da der nu opstod en heftig Strid, og Paulus og Barnabas havde en ikke ringe Trætte med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle Andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlerne og de Ældste angaaende dette Spørgsmaal.

  • 17Men efter mange Aars Forløb kom jeg, for at bringe Almisser til mit Folk og Offere,

  • 69%

    15Og i Tillid hertil vilde jeg forhen kommet til eder, for at I anden Gang skulde annammet en Velgjerning;

    16og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.

  • 4Da drog med ham indtil Asien Sopater fra Beroea, men af Thessalonikerne Aristarchus og Secundus, og Cajus fra Derbe og Timotheus, men af Asiaterne Tychicus og Trophimus.

  • 21Og der de havde prædiket Evangelium i denne Stad og gjort mange Disciple, vendte de tilbage til Lystra og Iconium og Antiochia,

  • 69%

    13Derfor ere vi blevne trøstede ved den Trøst fra eder; men vi glædede os endnu langt mere over Titi Glæde, thi hans Aand er bleven vederqvæget af eder alle.

    14Thi dersom jeg end haver rost eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskjæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til eder, saa er og vor Ros for Titus bleven Sandhed.

  • 17thi han annammede vel Formaningen, men efterdi han selv havde en større Iver, reiste han villig ud til eder.

  • 36Men efter nogle Dage sagde Paulus til Barnabas: Lad os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i enhver Stad, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, (og see,) hvorledes de lide.

  • 5Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.

  • 2og alle de Brødre, som ere med mig, til Menighederne i Galatia:

  • 17Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket

  • 22Men Talen om dem kom Menigheden i Jerusalem for Øren, og de udsendte Barnabas, at han skulde drage til Antiochia.

  • 6Men efter de usyrede Brøds Dage seilede vi ud fra Philippi og kom til dem inden fem Dage til Troas, hvor vi opholdt os syv Dage.

  • 28Men de opholdt sig der en ikke liden Tid hos Disciplene.

  • 14hvor vi fandt Brødre og bleve budne af dem at blive (der) syv Dage. Og saa droge vi til Rom.

  • 28Og han gik ind og gik ud med dem i Jerusalem,

  • 67%

    2han havde et godt Vidnesbyrd af Brødrene i Lystra og Iconium.

    3Denne vilde Paulus skulde drage ud med ham; og han tog og omskar ham for Jødernes Skyld, som vare paa disse Steder; thi Alle kjendte hans Fader, at han var en Græker.

  • 12Thi førend Nogle fra Jakobus ankom, aad han med Hedningerne; men der de kom, unddrog og fraskilte han sig, fordi han frygtede for dem af Omskjærelsen.

  • 2Og der han var dragen igjennem disse Egne og havde formanet dem med megen Tale, kom han til Grækenland.

  • 18Men der de kom til ham, sagde han til dem: Fra den første Dag af, jeg kom til Asien, vide I, hvorledes jeg haver været hos eder den ganske Tid igjennem,

  • 22Og han kom til Cæsarea, og drog op og hilsede Menigheden, og drog saa ned til Antiochia.

  • 22Men vi have sendt den vor Broder med dem, hvilken vi have i mange Maader ofte befundet at være ufortrøden, men nu meget ivrigere formedelst den store Tillid til eder.

  • 1Derfor, efterdi vi ikke længere kunde udholde det, fandt vi forgodt at lades alene tilbage i Athenen,

  • 26Og de seilede derfra til Antiochia, hvorfra de vare blevne anbefalede Guds Naade til den Gjerning, som de havde fuldkommet.

  • 30Men da Brødrene fik det at vide, førte de ham til Cæsarea og sendte ham derfra til Tarsus.

  • 1Men jeg besluttede dette hos mig selv, at jeg ikke vilde atter komme til eder i Bedrøvelse.