2 Korinterne 12:1

Original Norsk Bibel 1866

At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; thi jeg vil komme til Syner og Herrens Aabenbarelser.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

¶Καυχᾶσθαι δὴ οὐ συμφέρει μοι. Ἐλεύσομαι γὰρ εἰς ὀπτασίας καὶ ἀποκαλύψεις Κυρίου.

Translitterasjon

Kauchasthai dē not sympherei to me. Eleusomai for into optasias and apokalypseis of Kyriou.

Grammatikkdetaljer

• *Kauchasthai*: present infinitive, middle/passive - to boast/glory
• *dē*: particle - indeed/truly/now
• *sympherei*: present indicative, 3rd singular - it profits/benefits/is expedient
• *Eleusomai*: future indicative, 1st singular - I will come/proceed
• *optasias*: accusative, feminine, plural - visions/appearances
• *apokalypseis*: accusative, feminine, plural - revelations/disclosures
• *Kyriou*: genitive, masculine, singular - of the Lord

Ordbetydninger

• *Kauchasthai*: to boast/to glory/to exult
• *dē*: indeed/truly/now/therefore
• *sympherei*: benefits/profits/is advantageous/is expedient
• *Eleusomai*: I will come/I will proceed/I will go on
• *optasias*: visions/appearances/sightings
• *apokalypseis*: revelations/disclosures/unveilings
• *Kyriou*: Lord/master/owner

Henviste vers

• Gal 1:12 : 12 thi hverken annammede, ei heller lærte jeg det af noget Menneske, men ved Jesu Christi Aabenbarelse.
• Gal 2:2 : 2 Men jeg drog op efter en Aabenbarelse og forelagde dem, men de Anseede i Særdeleshed, det Evangelium, som jeg prædiker iblandt Hedningerne, at jeg ikke skulde løbe eller have løbet forgjæves.
• 2 Kor 12:7 : 7 Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kjødet, (nemlig) en Engel Satan, for at han skal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig.
• 2 Kor 12:11 : 11 Jeg er bleven en Daare, idet jeg roser mig. I tvang mig dertil; thi jeg burde prises af eder; thi jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler, alligevel jeg er Intet.
• Ef 3:3 : 3 at han ved Aabenbarelse haver kundgjort mig hiin Hemmelighed, hvorom jeg foran haver korteligen skrevet;
• 1 Joh 5:20 : 20 Men vi vide, at Guds Søn er kommen og haver givet os Forstand, saa at vi kjende den Sande; og vi ere i den Sande, i hans Søn Jesu Christo; denne er den sande Gud og det evige Liv.
• 4 Mos 12:6 : 6 Og han sagde: Kjære, hører mine Ord: Dersom Nogen er eders Prophet, vil jeg Herren give mig tilkjende for ham i et Syn, i en Drøm vil jeg tale med ham.
• Esek 1:1-9 : 1 Og det skede i det tredivte Aar, i den fjerde (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, da jeg var midt iblandt de Bortførte ved Chebars Flod, at Himlene aabnedes, og jeg saae Guds Syner. 2 Paa den femte (Dag) i Maaneden, — det var i det femte Aar, efterat Kong Jojachin var bortført — 3 da skede (klarlig,) Herrens Ord til Ezechiel, Busi Søn, Præsten, i de Chaldæers Land, ved Chebars Flod; og Herrens Haand var der over ham. 4 Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden. 5 Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse. 6 Og ethvert havde fire Ansigter, og ethvert af dem havde fire Vinger. 7 Og (hver) af deres Fødder var en lige Fod; men deres Fødders Saale var som en Kalvs Fodsaale, og de vare skinnende som Farven af poleret Kobber. 8 Og der vare Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde (alle) fire deres Ansigter og deres Vinger. 9 Deres Vinger vare sammenføiede, den ene til den anden; de vendte ikke om, naar de gik, de gik hver lige for sig. 10 Og deres Ansigters Lignelse var et Menneskes Ansigt, og en Løves Ansigt paa den høire Side paa de Fire, og en Oxes Ansigt paa den venstre Side paa de Fire, og en Ørns Ansigt var paa de Fire. 11 Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende, som vare sammenføiede, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe. 12 Og de gik hver lige for sig; derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, de vendte ikke om, naar de gik. 13 Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden. 14 Og Dyrene løb frem og tilbage, som Lynet er af Skikkelse. 15 Og jeg saae Dyrene, og see, der var et Hjul paa Jorden hos Dyrene, det var vendt imod fire (Hjørner). 16 Hjulenes Skikkelse og deres Arbeide var som Farven af en Turkous, og de fire vare efter een Lignelse; og deres Skikkelser og deres Arbeider vare, saasom der havde været Hjul midt i Hjul. 17 Naar de skulde gaae, gik de mod deres fire Sider; de vendte ikke om, naar de gik. 18 Og de havde Fælger, og de vare høie, at man maatte frygte for dem; og deres Fælger vare fulde af Øine trindt omkring paa de fire (Hjul). 19 Og naar Dyrene gik, gik Hjulene hos dem, og naar Dyrene opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene. 20 Derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, derhen, hvor Aanden vilde gaae; og Hjulene opløftedes hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene. 21 Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene. 22 Og over Hovederne af Dyrene var en Lignelse af en udstrakt Befæstning, af Farve som Krystal, forfærdelig; den var udbredt ovenover deres Hoveder. 23 Og under den udstrakte Befæstning (stode) deres Vinger lige (op), den ene hos den anden; der vare to paa hver, som skjulte deres Kroppe her, og to paa hver, som skjulte deres Kroppe der. 24 Og jeg hørte deres Vingers Lyd som Lyd af store Vande, som den Almægtiges Lyd, naar de gik, (og) et Bulders Lyd som Lyd af en Hær; naar de stode, lode de deres Vinger synke. 25 Og der var en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stode, lode de deres Vinger synke. 26 Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var en Thrones Lignelse som en Saphirsteens Skikkelse; og over Thronens Lignelse var en Lignelse som et Menneskes Skikkelse, ovenover den. 27 Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring. 28 Som Buens Skikkelse, naar den er i Skyen paa den Dag, naar det regner, saa var Glandsens Skikkelse trindt omkring; denne var Herrens Herligheds Lignelses Syn; og jeg saae det og faldt paa mit Ansigt, og hørte en Røst, som talede.
• Esek 11:24 : 24 Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.
• Dan 10:5-9 : 5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas. 6 Og hans Legeme var som en Turkous, og hans Ansigt var som en Lynets Skikkelse, og hans Øine som gloende Blus, og hans Arme og hans Fødder som poleret Kobbers Farve, og hans Ords Røst var som et Bulders Røst. 7 Og jeg, Daniel, jeg saae det samme Syn alene, men de Mænd, som vare hos mig, saae ikke det Syn; men der faldt en stor Forfærdelse paa dem, og de flyede for at skjule sig. 8 Og jeg, jeg blev tilovers alene og saae dette store Syn, men der blev ingen Kraft tilovers i mig, og min Magt blev forvendt i mig, saa den blev fordærvet, og jeg formaaede ikke (Noget) med (min) Kraft. 9 Og jeg hørte hans Ords Røst; og som jeg hørte hans Ords Røst, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt, og mit Ansigt var (vendt) mod Jorden. 10 Og see, en Haand rørte ved mig og gjorde, at jeg ravede paa mine Knæ og paa mine flade Hænder.
• Joh 16:7 : 7 Men jeg siger eder Sandheden: Det er eder gavnligt, at jeg gaaer bort; thi gaaer jeg ikke bort, skal Talsmanden ikke komme til eder; men gaaer jeg bort, saa vil jeg sende ham til eder.
• Joh 18:14 : 14 Men det var Caiphas, som havde givet Jøderne det Raad, at det var gavnligt, at eet Menneske skulde omkomme for Folket.
• Apg 9:10-17 : 10 Men der var en Discipel i Damascus, ved Navn Ananias, og Herren sagde til ham i et Syn: Ananias! men han sagde: See, her er jeg, Herre! 11 Men Herren sagde til ham: Staa op og gaa hen i den Gade, som kaldes den Lige, og spørg i Judæ Huus efter En, ved Navn Saulus, fra Tarsus; thi see, han beder; 12 og han haver seet i et Syn en Mand, ved Navn Ananias, komme ind og lægge Haanden paa ham, at han skulde faae sit Syn igjen. 13 Men Ananias svarede: Herre! jeg haver hørt af Mange om denne Mand, hvor meget Ondt han haver gjort dine Hellige i Jerusalem; 14 og han haver her Magt af de Ypperstepræster at binde alle dem, som paakalde dit Navn. 15 Men Herren sagde til ham: Gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab til at bære mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn; 16 thi jeg vil vise ham, hvormeget det bør ham at lide for mit Navns Skyld. 17 Men Ananias gik hen og kom ind i Huset, og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, ad hvilken du kom, haver udsendt mig, at du skal faae dit Syn igjen og fyldes med den Hellig-Aand.
• Apg 18:9 : 9 Men Herren sagde til Paulus i et Syn om Natten: Frygt ikke, men tal og ti ikke;
• Apg 22:17-21 : 17 Og det skede mig, der jeg kom tilbage til Jerusalem og bad i Templet, at jeg blev henrykket 18 og saae ham, og han sagde til mig: Skynd dig og gak hastig ud af Jerusalem, fordi de ville ikke annamme dit Vidnesbyrd om mig. 19 Og jeg sagde: Herre, de vide selv, at jeg satte i Fængsel og hudflettede i Synagogerne dem, som troede paa dig; 20 og der Stephani, dit Vidnes, Blod blev udøst, stod jeg og selv hos og havde Behagelighed i hans Mord, og forvarede deres Klæder, som ihjelsloge ham. 21 Og han sagde til mig: Reis hen; thi jeg vil udsende dig langt bort til Hedningerne.
• Apg 23:11 : 11 Men Natten derefter stod Herren for ham og sagde: Vær frimodig, Paulus! thi ligesom du haver vidnet om mig i Jerusalem, saaledes bør det dig og at vidne i Rom.
• Apg 26:13-19 : 13 men midt om Dagen saae jeg paa Veien, o Konge! et Lys af Himmelen, som overgik Solens Glands, omskinne mig og dem, som reiste med mig. 14 Men der vi alle faldt ned til Jorden, hørte jeg en Røst, som talede til mig og sagde i det ebraiske Sprog: Saul! Saul! hvi forfølger du mig? det vil blive dig haardt at stampe imod Braadden. 15 Men jeg sagde: Herre, hvo er du? men han sagde: Jeg er Jesus, hvem du forfølger. 16 Men reis dig og staa paa dine Fødder; thi derfor haver jeg aabenbaret mig for dig, for at udkaare dig til en Tjener og et Vidne baade om det, som du haver seet, og om det, hvori jeg vil aabenbare mig for dig, 17 idet jeg udfrier dig fra Folket og Hedningerne, til hvilke jeg nu udsender dig, 18 for at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det at de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig. 19 Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig mod det himmelske Syn;
• 1 Kor 6:12 : 12 Jeg haver Lov til Alt, men ikke Alt er nyttigt; jeg haver Lov til Alt, men jeg skal ikke lade mig beherske af Noget.
• 1 Kor 10:23 : 23 Alt er mig vel tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig vel tilladt, men ikke Alt opbygger.
• 2 Kor 8:10 : 10 Og jeg giver min Mening herom (tilkjende); thi det er eder nyttigt, I, som for et Aar siden allerførst begyndte ikke alene at gjøre, men og at ville.
• 2 Kor 11:16-30 : 16 Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet. 17 Hvad jeg (nu) taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg med saa fast Forvisning roser mig. 18 Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig. 19 Thi I fordrage gjerne Daarer, efterdi I ere kloge. 20 Thi I fordrage det, om Nogen gjør eder til Trælle, om Nogen opæder eder, om Nogen tager til sig, om Nogen ophøier sig, om Nogen slaaer eder i Ansigtet. 21 Til Skam siger jeg dette, at vi (deri) vare svage; men det hvoraf Nogen er dristig, — jeg taler i Daarlighed — er og jeg dristig af. 22 Ere de Ebræer? jeg ogsaa; ere de Israeliter? jeg ogsaa; ere de Abrahams Afkom? jeg ogsaa; 23 ere de Christi Tjenere? — jeg taler uforstandigen — jeg er det mere; jeg haver arbeidet overflødigere, lidt flere Slag, været flere Gange i Fængsler, ofte i Dødsfare. 24 Jeg haver fem Gange af Jøderne faaet fyrretyve (Slag) mindre end eet. 25 Jeg er tre Gange bleven hudstrøgen, een Gang stenet, jeg haver lidt tre Gange Skibbrud, jeg haver været et Døgn i Dybet. 26 Jeg haver gjort mange Reiser, jeg var i Farer i Vandstrømme, i Farer blandt Røvere, i Farer (paaførte) af (mit) Folk, i Farer (paaførte) af Hedninger, i Farer i Byer, i Farer i Ørkenen, i Farer paa Havet, i Farer blandt falske Brødre; 27 i Arbeide og Møie, ofte i Nattevaagen, i Hunger og Tørst, ofte i Fasten, i Kulde og Nøgenhed; 28 foruden hvad der kommer til: det daglige Overløb og Bekymringen for alle Menigheder. 29 Hvo er skrøbelig, uden at jeg og er skrøbelig? hvo bliver forarget, uden at det brænder i mig? 30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.