2 Korinterbrev 5:12

Original Norsk Bibel 1866

Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kor 3:1 : 1 Begynde vi atter at prise os selv? eller behøve vi, som Nogle, Anbefalingsbreve til eder eller Anbefalingsbreve fra eder?
  • 2 Kor 1:14 : 14 ligesom I og for en Deel have kjendt os, at vi ere eders Ros, ligesom og I vor, paa den Herres Jesu Dag.
  • 2 Kor 11:12-16 : 12 Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige. 13 Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler; 14 og det er ikke Under; thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel; 15 derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger. 16 Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.
  • 2 Kor 12:1-9 : 1 At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; thi jeg vil komme til Syner og Herrens Aabenbarelser. 2 Jeg kjender et Menneske i Christo, som for fjorten Aar siden — hvad heller han var i Legemet, veed jeg ikke, eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det — blev henrykket indtil den tredie Himmel. 3 Og jeg kjender et saadant Menneske, — hvad heller han var i Legemet eller udenfor Legemet, veed jeg ikke, Gud veed det — 4 at han blev henrykket ind i Paradiis og hørte uudsigelige Ord, hvilke det ikke er et Menneske tilladt at udtale. 5 Af Saadant vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af mine Skrøbeligheder. 6 Thi dersom jeg end vilde rose mig, blev jeg ikke en Daare, thi jeg vilde sige Sandhed; men jeg undlader det, for at ikke Nogen skal tænke høiere om mig, end det, han seer mig at være, eller det, han hører af mig. 7 Og at jeg ikke skal hovmode mig af de høie Aabenbarelser, er mig given en Torn i Kjødet, (nemlig) en Engel Satan, for at han skal slaae mig paa Munden, paa det jeg ikke skal hovmode mig. 8 Om denne bad jeg Herren tre Gange, at den maatte lade af fra mig; 9 og han sagde til mig: Min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, paa det at Christi Kraft kan boe i mig.
  • 2 Kor 12:11 : 11 Jeg er bleven en Daare, idet jeg roser mig. I tvang mig dertil; thi jeg burde prises af eder; thi jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler, alligevel jeg er Intet.
  • Gal 6:12-14 : 12 Saa Mange, som ville have Anseelse efter Kjødet, de tvinge Eder til at omskjæres, alene for at de ikke skulle forfølges formedelst Christi Kors. 13 Thi end ikke de Omskaarne holde selv Loven, men de ville, at I skulle omskjæres, paa det de kunne rose sig af Eders Kjød. 14 Men det være langt fra mig at rose mig, uden af vor Herres Jesu Christi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.
  • 2 Kor 6:4 : 4 men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere: med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester,
  • 2 Kor 10:8 : 8 Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.
  • 2 Kor 10:12 : 12 Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men de forstaae ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig med sig selv.
  • 2 Kor 10:18 : 18 Thi ikke den, der priser sig selv, holder Prøve, men den, som Herren priser.
  • Ordsp 27:2 : 2 Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13 Thi dersom vi gaae for vidt (i vor Ros), da er det for Gud, eller vi ere beskedne, er det for eder.

  • 11 Efterdi vi da kjende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker, men ere aabenbare for Gud; ja jeg haaber, at vi ogsaa ere blevne aabenbare for eders Samvittighed.

  • 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.

  • 79%

    11 da betænke en Saadan dette, at saadanne, som vi fraværende ere med Ord ved Brevene, saadanne ville vi og nærværende være i Gjerningen.

    12 Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men de forstaae ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig med sig selv.

    13 Men vi rose os ikke af det, der ikke er (os) tilmaalt, men deraf, at vi efter det bestemte Maal, hvilket Maal Gud haver tildeelt os, ere komne ogsaa til eder.

  • 79%

    1 Begynde vi atter at prise os selv? eller behøve vi, som Nogle, Anbefalingsbreve til eder eller Anbefalingsbreve fra eder?

    2 I ere vort (Anbefalings-)Brev, indskrevet i vore Hjerter, som kjendes og læses af alle Mennesker,

  • 78%

    4 men ligesom vi ere fundne værdige af Gud til at Evangelium maatte os betroes, saaledes tale vi, ikke som vi vilde behage Menneskene, men Gud, som prøver vore Hjerter.

    5 Thi hverken omgikkes vi nogensinde med smigrende Ord, som I vide, ei heller med Paaskud for Gjerrighed; Gud er Vidne.

    6 Vi søgte og ikke Ære af Mennesker, hverken af eder, eller af Andre, enddog vi kunde have brugt Myndighed som Christi Apostler;

  • 5 Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld.

  • 19 Mene I atter, at vi forsvare os for eder? Vi tale i Christo for Guds Aasyn; men alt dette, I Elskelige! til eders Opbyggelse.

  • 77%

    7 See I paa det Udvortes? Dersom Nogen hos sig selv stoler paa, at han hører Christum til, han slutte igjen fra sig selv, at, ligesom han hører Christum til, saa høre og vi Christum til.

    8 Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.

  • 77%

    15 saa vi rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, af fremmede Arbeider, men vi have Haab om, at naar eders Tro voxer, ville vi ved eder, efter den (os givne) Bestemmelse, komme langt videre,

    16 (til) at prædike Evangelium for dem, som boe paa hiin Side af eder, men ikke rose os af det, der var en Anden bestemt, af det allerede Fuldførte.

    17 Men hvo sig roser, rose sig i Herren!

    18 Thi ikke den, der priser sig selv, holder Prøve, men den, som Herren priser.

  • 2 men vi have afsagt det skjændige Væsens skjulte (Gjerninger) og omgaaes ikke i Trædskhed, forfalske og ikke Guds Ord, men ved Sandhedens Aabenbarelse anbefale vi os til alle Menneskers Samvittighed for Guds Aasyn.

  • 76%

    5 Af Saadant vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af mine Skrøbeligheder.

    6 Thi dersom jeg end vilde rose mig, blev jeg ikke en Daare, thi jeg vilde sige Sandhed; men jeg undlader det, for at ikke Nogen skal tænke høiere om mig, end det, han seer mig at være, eller det, han hører af mig.

  • 12 Men hvad jeg gjør, det vil jeg fremdeles gjøre, for at jeg kan afskjære Anledningen for dem, som ville have Anledning, saa at de i det, hvoraf de rose sig, skulle findes os lige.

  • 9 Ikke fordi vi jo havde Magt dertil, men vi vilde give eder os selv til et Mønster at efterfølge.

  • 74%

    3 Men jeg haver sendt Brødrene, paa det at vor Ros om eder ikke i dette Stykke skulde blive til Intet, at, I, som jeg sagde, skulde være beredte;

    4 paa det at, om Macedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ei at sige I, skulde blive beskjæmmede over denne vor tillidsfulde Ros.

  • 2 men jeg beder, at jeg ikke nærværende maa komme til at bruge Myndighed med den Tillid, med hvilken jeg agter at være dristig mod Nogle, som ansee os for at omgaaes efter Kjødet.

  • 12 paa det at vor Herres Jesu Christi Navn maa herliggjøres i eder, og I udi ham, efter vor Guds og den Herres Jesu Christi Naade.

  • 74%

    20 thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,

    21 idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.

  • 14 Thi dersom jeg end haver rost eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskjæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til eder, saa er og vor Ros for Titus bleven Sandhed.

  • 24 Giver dem altsaa for Menighedernes Aasyn Beviis paa eders Kjærlighed og paa det, vi have rost eder for.

  • 74%

    16 Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.

    17 Hvad jeg (nu) taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg med saa fast Forvisning roser mig.

    18 Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.

  • 74%

    1 I vide selv, Brødre! om vor Indgang hos eder, at den ikke var forgjæves;

    2 men forud mishandlede og forhaanede, som I vide, i Philippi, vare vi (alligevel) frimodige i vor Gud til at tale Guds Evangelium hos eder under megen Kamp.

  • 17 Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.

  • 73%

    2 Giver os Indgang! vi have Ingen gjort Uret, vi have Ingen forført, vi have Ingen forfordelet.

    3 Jeg siger det ikke som Bebreidelse; thi jeg sagde tilforn, at I ere i vort Hjerte til at døe sammen og leve sammen.

  • 5 Thi vort Evangelium hos eder var ikke i Ord alene, men ogsaa i Kraft og i den Hellig-Aand og i fuld Overbeviisning; ligesom I og vide, hvorledes vi have været iblandt eder for eders Skyld.

  • 10 Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.

  • 5 ikke, at vi af os selv ere dygtige til at udtænke Noget, som af os selv, men vor Dygtighed er af Gud,

  • 9 Derfor beflitte vi os ogsaa paa, hvad enten vi ere hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelige.

  • 6 Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.

  • 3 og vi give ikke i nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten ikke skal blive lastet;

  • 7 — Thi vi vandre i Tro, ikke i Beskuelse. —

  • 5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.

  • 1 At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; thi jeg vil komme til Syner og Herrens Aabenbarelser.

  • 14 ligesom I og for en Deel have kjendt os, at vi ere eders Ros, ligesom og I vor, paa den Herres Jesu Dag.