2 Korinterbrev 8:24

Original Norsk Bibel 1866

Giver dem altsaa for Menighedernes Aasyn Beviis paa eders Kjærlighed og paa det, vi have rost eder for.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kor 7:14 : 14 Thi dersom jeg end haver rost eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskjæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til eder, saa er og vor Ros for Titus bleven Sandhed.
  • 2 Kor 7:4 : 4 Min Frimodighed er stor imod eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fyldt med Trøst, jeg haver en overvættes stor Glæde i al vor Trængsel.
  • 2 Kor 8:8 : 8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.
  • 2 Kor 9:2-4 : 2 thi jeg kjender eders Redebonhed, for hvilken jeg roser eder hos de Macedonier (sigende): Achaja var alt for et Aar siden beredt, og den Nidkjærhed, som (udgik) fra eder, tilskyndte Mange. 3 Men jeg haver sendt Brødrene, paa det at vor Ros om eder ikke i dette Stykke skulde blive til Intet, at, I, som jeg sagde, skulde være beredte; 4 paa det at, om Macedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ei at sige I, skulde blive beskjæmmede over denne vor tillidsfulde Ros.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    16Men Gud være Tak, der vakte den samme Iver for eder i Titi Hjerte!

    17thi han annammede vel Formaningen, men efterdi han selv havde en større Iver, reiste han villig ud til eder.

    18Men vi sendte og den Broder med ham, som hos alle Menigheder har Ros, (for sin Iver) i Evangeliet;

    19men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);

    20thi vi vogte os for, at Nogen skal kunne laste os i Anledning af denne rige Hjælp, som besørges af os,

    21idet vi have Omsorg for det Gode, ikke alene for Herren, men ogsaa, for Menneskene.

    22Men vi have sendt den vor Broder med dem, hvilken vi have i mange Maader ofte befundet at være ufortrøden, men nu meget ivrigere formedelst den store Tillid til eder.

    23Hvad enten (der da tales) om Titus, da er han min Medbroder og Medarbeider hos eder, eller vore Brødre (menes), da ere de Menighedernes Apostler, Christi Ære.

  • 78%

    1Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien,

    2at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie.

    3Thi de vare af sig selv villige efter Formue, —det vidner jeg — ja over Formue,

    4idet de bade os med megen Overtalelse om (at annamme deres) Gave og Bidrag til Hjælpen for de Hellige.

    5Og (de gjorde) ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren, og (dernæst) til os, formedelst Guds Villie;

    6saa at vi have formanet Titus, at, ligesom han tilforn begyndte, saa skulde han og fuldende ogsaa denne Velgjerning hos eder.

    7Men ligesom I ere overflødige i Alt, i Tro og Lære og Kundskab og al Iver, og i eders Kjærlighed til os, (saa seer til), at I og blive overflødige i denne Velgjørenhed.

    8Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.

  • 78%

    12Derfor, naar jeg og skrev eder til, saa var det ikke for dens Skyld, som gjorde Uret, ikke heller for dens Skyld, som led Uret, men paa det at vor Iver for eder skulde blive aabenbar hos eder for Guds Aasyn.

    13Derfor ere vi blevne trøstede ved den Trøst fra eder; men vi glædede os endnu langt mere over Titi Glæde, thi hans Aand er bleven vederqvæget af eder alle.

    14Thi dersom jeg end haver rost eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskjæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til eder, saa er og vor Ros for Titus bleven Sandhed.

    15Og han haver en overvættes Kjærlighed til eder, naar han tænker paa alle eders Lydighed, hvorledes I annammede ham med Frygt og Bævelse.

  • 74%

    8Derfor formaner jeg eder, at I kraftigen vise (eders) Kjærlighed mod ham.

    9Thi derfor haver jeg og skrevet, at jeg vilde vide, hvorvidt I holde Prøve, om I ere lydige i Alt.

  • 12Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.

  • 6hvilke have vidnet for Menigheden om din Kjærlighed; og du vil gjøre vel, naar du befordrer deres Reise, saaledes som det er sømmeligt for Gud.

  • 4saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;

  • 73%

    2thi jeg kjender eders Redebonhed, for hvilken jeg roser eder hos de Macedonier (sigende): Achaja var alt for et Aar siden beredt, og den Nidkjærhed, som (udgik) fra eder, tilskyndte Mange.

    3Men jeg haver sendt Brødrene, paa det at vor Ros om eder ikke i dette Stykke skulde blive til Intet, at, I, som jeg sagde, skulde være beredte;

    4paa det at, om Macedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ei at sige I, skulde blive beskjæmmede over denne vor tillidsfulde Ros.

  • 20I ere jo vor Ære og Glæde.

  • 12Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.

  • 14ligesom I og for en Deel have kjendt os, at vi ere eders Ros, ligesom og I vor, paa den Herres Jesu Dag.

  • 8Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.

  • 19Mene I atter, at vi forsvare os for eder? Vi tale i Christo for Guds Aasyn; men alt dette, I Elskelige! til eders Opbyggelse.

  • 73%

    3Jeg siger det ikke som Bebreidelse; thi jeg sagde tilforn, at I ere i vort Hjerte til at døe sammen og leve sammen.

    4Min Frimodighed er stor imod eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fyldt med Trøst, jeg haver en overvættes stor Glæde i al vor Trængsel.

  • 72%

    7saa at I ere blevne Mønstre for alle de Troende i Macedonien og Achaia;

    8thi fra eder er Herrens Ord lydeligen hørt, ikke alene i Macedonien og Achaia, men eders Tro til Gud er og bleven kundbar allevegne, saa at vi ikke have behov at tale derom;

  • 72%

    7Thi vi have stor Glæde og Trøst af din Kjærlighed, efterdi de Helliges Hjerter ere blevne vederqvægede ved dig, Broder!

    8Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,

  • 8som ogsaa gav os eders Kjærlighed i Aanden tilkjende.

  • 13— idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle —

  • 2I ere vort (Anbefalings-)Brev, indskrevet i vore Hjerter, som kjendes og læses af alle Mennesker,

  • 72%

    15saa vi rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, af fremmede Arbeider, men vi have Haab om, at naar eders Tro voxer, ville vi ved eder, efter den (os givne) Bestemmelse, komme langt videre,

    16(til) at prædike Evangelium for dem, som boe paa hiin Side af eder, men ikke rose os af det, der var en Anden bestemt, af det allerede Fuldførte.

  • 72%

    6Men nu, der Timotheus er kommen til os fra eder og haver forkyndt os til Glæde eders Tro og Kjærlighed, og at I altid tænke paa os til det Bedste og forlænges efter at see os, ligesom og vi eder,

    7saa ere vi derved, Brødre! trøstede ved eder i al vor Trængsel og Nød, formedelst eders Tro.

  • 12paa det at vor Herres Jesu Christi Navn maa herliggjøres i eder, og I udi ham, efter vor Guds og den Herres Jesu Christi Naade.

  • 8saaledes ere vi, af inderlig Kjærlighed til eder, villige til at dele med eder, ikke aleneste Guds Evangelium, men ogsaa vort eget Liv, fordi I ere blevne os elskelige.

  • 24Ikke at vi herske over eders Tro; men vi ere Medarbeidere til eders Glæde, thi I staae faste i Troen.

  • 10I ere Vidner, og Gud, til, hvor helligen og retfærdigen og ustraffeligen vi omgikkes med eder, I Troende!