2 Korinterne 9:2

Original Norsk Bibel 1866

thi jeg kjender eders Redebonhed, for hvilken jeg roser eder hos de Macedonier (sigende): Achaja var alt for et Aar siden beredt, og den Nidkjærhed, som (udgik) fra eder, tilskyndte Mange.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kor 8:10 : 10 Og jeg giver min Mening herom (tilkjende); thi det er eder nyttigt, I, som for et Aar siden allerførst begyndte ikke alene at gjøre, men og at ville.
  • 2 Kor 8:8 : 8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.
  • 2 Kor 8:24 : 24 Giver dem altsaa for Menighedernes Aasyn Beviis paa eders Kjærlighed og paa det, vi have rost eder for.
  • 1 Kor 16:15 : 15 Men jeg formaner eder, Brødre! — I kjende Stephanæ Huus, at det er Førstegrøden i Achaja, og de have hengivet sig til at tjene de Hellige —
  • Hebr 10:24 : 24 og lader os give Agt paa hverandre, saa vi opmuntre hverandre til Kjærlighed og gode Gjerninger,
  • 2 Kor 1:1 : 1 Paulus, efter Guds Villie Jesu Christi Apostel, og Broderen Timotheus, til Guds Menighed, som er i Corinth, samt (til) alle de Hellige, som ere i hele Achaja:
  • 2 Kor 7:4 : 4 Min Frimodighed er stor imod eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fyldt med Trøst, jeg haver en overvættes stor Glæde i al vor Trængsel.
  • Apg 18:12 : 12 Men der Gallion var Landshøvding i Achaja, stode Jøderne samdrægtigen op imod Paulus, og førte ham for Domstolen og sagde:
  • 1 Tess 1:7 : 7 saa at I ere blevne Mønstre for alle de Troende i Macedonien og Achaia;
  • 2 Kor 8:19 : 19 men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    3 Men jeg haver sendt Brødrene, paa det at vor Ros om eder ikke i dette Stykke skulde blive til Intet, at, I, som jeg sagde, skulde være beredte;

    4 paa det at, om Macedonierne kom med mig og fandt eder uberedte, vi da ikke, for ei at sige I, skulde blive beskjæmmede over denne vor tillidsfulde Ros.

    5 Derfor agtede jeg det fornødent at formane Brødrene, at de skulde i Forveien drage til eder og forud bringe denne eders tilforn lovede Gave istand, paa det at den kan være rede som en velsignet og ikke som en karrig Gave.

  • 1 Thi jeg haver ikke behov at skrive til eder om Hjælpen til de Hellige;

  • 73%

    7 saa at I ere blevne Mønstre for alle de Troende i Macedonien og Achaia;

    8 thi fra eder er Herrens Ord lydeligen hørt, ikke alene i Macedonien og Achaia, men eders Tro til Gud er og bleven kundbar allevegne, saa at vi ikke have behov at tale derom;

  • 73%

    10 Og jeg giver min Mening herom (tilkjende); thi det er eder nyttigt, I, som for et Aar siden allerførst begyndte ikke alene at gjøre, men og at ville.

    11 Men fuldender nu og at gjøre det, at, ligesom der var Redebonhed til at ville, saaledes og Fuldbyrdelsen maa blive efter Evne.

  • 73%

    14 ligesom I og for en Deel have kjendt os, at vi ere eders Ros, ligesom og I vor, paa den Herres Jesu Dag.

    15 Og i Tillid hertil vilde jeg forhen kommet til eder, for at I anden Gang skulde annammet en Velgjerning;

    16 og (jeg vilde) igjennem eders (Stad) draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til eder, og blevet ledsaget af eder til Judæa.

  • 73%

    9 thi Brødrene, som kom fra Macedonien, afhjalp min Trang; og i alle Maader haver jeg holdt, og vil holde mig fra at falde eder til Byrde.

    10 Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke betages mig i Achajæ Lande.

  • 73%

    1 Men vi kundgjøre eder, Brødre! den Guds Naade, som haver viist sig i Menighederne i Macedonien,

    2 at, uagtet de bleve meget prøvede med Trængsel, blev deres overvættes Glæde og deres store Fattigdom overflødig til Rigdom hos dem af reen Velvillie.

    3 Thi de vare af sig selv villige efter Formue, —det vidner jeg — ja over Formue,

  • 8 Jeg siger det ikke som en Befaling, men formedelst de Andres Iver vil jeg og prøve eders Kjærligheds Oprigtighed.

  • 8 Derfor, endskjøndt jeg kunde med stor Frimodighed i Christo befale dig det, som er tilbørligt,

  • 24 Giver dem altsaa for Menighedernes Aasyn Beviis paa eders Kjærlighed og paa det, vi have rost eder for.

  • 19 men ikke det alene, men som og er beskikket af Menighederne til at reise med os med denne Velgjerning, som besørges af os, Herren selv til Ære og eders Redebonhed (til Priis);

  • 4 Min Frimodighed er stor imod eder; jeg roser mig meget af eder, jeg er fyldt med Trøst, jeg haver en overvættes stor Glæde i al vor Trængsel.

  • 21 I Tillid til din Lydighed haver jeg skrevet til dig, da jeg veed, at du vil gjøre endog over det, jeg siger.

  • 71%

    15 saa vi rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, af fremmede Arbeider, men vi have Haab om, at naar eders Tro voxer, ville vi ved eder, efter den (os givne) Bestemmelse, komme langt videre,

    16 (til) at prædike Evangelium for dem, som boe paa hiin Side af eder, men ikke rose os af det, der var en Anden bestemt, af det allerede Fuldførte.

  • 71%

    25 Og dette veed jeg og er forsikkret om, at jeg skal blive og forblive hos Eder alle til Eders Forfremmelse og Glæde i Troen;

    26 at Eders Ros kan tiltage i Christo Jesu ved mig, naar jeg atter er tilstede iblandt Eder.

  • 13 — idet at de formedelst denne Prøve paa (eders) Tjenstagtighed prise Gud for eders Lydighed til at bekjende Christi Evangelium og for eders oprigtige Gavmildhed mod dem og mod Alle —

  • 9 Thi derfor haver jeg og skrevet, at jeg vilde vide, hvorvidt I holde Prøve, om I ere lydige i Alt.

  • 17 thi han annammede vel Formaningen, men efterdi han selv havde en større Iver, reiste han villig ud til eder.

  • 16 Det glæder mig, at jeg kan lide paa eder i Alting.

  • 12 Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.

  • 10 Men jeg haver høiligen glædet mig i Herren, at I nu engang igjen have oplivet eders Omhu for mig, hvortil I og før havde Villie, men manglede Leilighed.

  • 14 Thi dersom jeg end haver rost eder meget for ham, er jeg ikke bleven beskjæmmet; men ligesom vi i alle Ting have talet Sandhed til eder, saa er og vor Ros for Titus bleven Sandhed.

  • 11 Thi see, just dette, at I bleve bedrøvede efter Gud, hvilken Iver virkede det i eder! ja Forsvar, ja Fortørnelse, ja Frygt, ja Længsel, ja Nidkjærhed, ja Revselse! i Alt beviste I, at I vare rene i Henseende til den Gjerning.

  • 17 men disse (forkynde ham) af Kjærlighed, da de vide, at jeg er sat til at forsvare Evangelium.

  • 13 Men jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om, at jeg haver ofte sat mig for at komme til eder, — men jeg er hidindtil bleven forhindret — paa det at jeg maatte have nogen Frugt ogsaa iblandt eder, ligesom og iblandt de andre Hedninger.

  • 17 Men jeg glæder mig ved Stephanæ og Fortunati og Achaici Nærværelse; thi Savnet af eder have de erstattet;

  • 5 Jeg mener dog, at jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler.

  • 12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.

  • 3 Og jeg skrev eder just saaledes til, for at jeg ikke, naar jeg kommer, skal have Bedrøvelse af dem, som mig burde at have Glæde af; efterdi jeg er forsikkret om eder alle, at min Glæde er alles eders.

  • 4 saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;

  • 5 Hvorfor og jeg, der jeg ikke længere kunde udholde det, sendte (ham) for at erfare eders Tro, om Fristeren ikke maaskee skulde have fristet eder, og vort Arbeide blive forgjæves.

  • 15 Saaledes er jeg og, hvad mig angaaer, redebon til at prædike Evangelium ogsaa for eder, som ere i Rom.

  • 22 Men vi have sendt den vor Broder med dem, hvilken vi have i mange Maader ofte befundet at være ufortrøden, men nu meget ivrigere formedelst den store Tillid til eder.

  • 5 for Eders Deeltagelse i Evangelium fra den første Dag indtil nu;

  • 2 thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkjærhed for Gud, men ikke med Kundskab.

  • 14 og at de fleste af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve desmere dristige til at tale Ordet uden Frygt.

  • 68%

    1 I vide selv, Brødre! om vor Indgang hos eder, at den ikke var forgjæves;

    2 men forud mishandlede og forhaanede, som I vide, i Philippi, vare vi (alligevel) frimodige i vor Gud til at tale Guds Evangelium hos eder under megen Kamp.

  • 19 Thi jeg veed, at det skal vorde mig til Frelse formedelst Eders Bøn og Jesu Christi Aands Bistand,