1 Korinterne 4:10
Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.
Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christo; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 I ere allerede blevne mætte, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Herrer uden os; og gid I vare blevne Herrer, at og vi kunde herske med eder.
9 Thi mig synes, at Gud haver fremstillet os Apostler som de Ringeste, som overantvordede til Døden; thi vi ere blevne et Skuespil for Verden, baade for Engle og Mennesker.
11 Indtil denne Time lide vi baade Hunger og Tørst, og ere nøgne, og faae Mundslag, og have intet vist Opholdssted,
12 og arbeide møisommeligen med vore egne Hænder. Overskjældede velsigne vi; forfulgte taale vi;
13 bespottede formane vi; vi ere blevne som Udskud i Verden, Alles Skovisk indtil nu.
25 Thi det Daarlige fra Gud er visere end Menneskenes (Viisdom), og det Skrøbelige fra Gud er stærkere end Menneskenes (Styrke).
3 efterdi I fordre Beviis paa, at Christus taler i mig, han, som hos eder ikke er skrøbelig, men mægtig i eder;
4 thi omendskjøndt han blev korsfæstet i Skrøbelighed, lever han dog ved Guds Kraft, og endskjøndt ogsaa vi ere skrøbelige i ham, skulle vi dog leve med ham ved Guds Kraft hos eder.
19 Thi I fordrage gjerne Daarer, efterdi I ere kloge.
20 Thi I fordrage det, om Nogen gjør eder til Trælle, om Nogen opæder eder, om Nogen tager til sig, om Nogen ophøier sig, om Nogen slaaer eder i Ansigtet.
21 Til Skam siger jeg dette, at vi (deri) vare svage; men det hvoraf Nogen er dristig, — jeg taler i Daarlighed — er og jeg dristig af.
10 Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.
11 Jeg er bleven en Daare, idet jeg roser mig. I tvang mig dertil; thi jeg burde prises af eder; thi jeg er ikke ringere end de saare høie Apostler, alligevel jeg er Intet.
27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke;
12 Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.
13 Thi dersom vi gaae for vidt (i vor Ros), da er det for Gud, eller vi ere beskedne, er det for eder.
5 Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld.
7 Men vi have dette Liggendefæ i Leerkar, saa at den overvættes Kraft maa være Guds og ikke af os;
8 vi, som trænges paa alle Maader, men ikke forsage; som ere tvivlende, men ikke fortvivlende;
9 forfulgte, men ikke forladte; nedslagne, men ikke fortabte;
10 ombærende altid den Herres Jesu Død i Legemet, at og Jesu Liv maa aabenbares i vort Legeme;
11 thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.
12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
16 Jeg siger atter, at Ingen maa agte mig for en Daare; men hvis endog, da taaler mig dog som en Daare, at jeg ogsaa maa rose mig lidet.
9 Thi vi glæde os, naar vi ere skrøbelige, men I ere kraftige; men dette ønske vi og, at I maae blive fuldkommede.
8 under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue;
9 som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne;
10 som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, og dog besidde Alt.
1 Men vi, som formaae det, ere skyldige at bære over med de Svages Skrøbeligheder og ikke behage os selv.
7 See I paa det Udvortes? Dersom Nogen hos sig selv stoler paa, at han hører Christum til, han slutte igjen fra sig selv, at, ligesom han hører Christum til, saa høre og vi Christum til.
8 Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.
6 Vi søgte og ikke Ære af Mennesker, hverken af eder, eller af Andre, enddog vi kunde have brugt Myndighed som Christi Apostler;
8 Thi vi ville ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om vor Trængsel, som os er vederfaren i Asia, at vi vare overmaade besværede over Evne, saa at vi endog mistvivlede om Livet.
10 — thi Brevene, sige de, ere svare og stærke, men Legemets Nærværelse er skrøbelig, og Talen kraftesløs —
11 da betænke en Saadan dette, at saadanne, som vi fraværende ere med Ord ved Brevene, saadanne ville vi og nærværende være i Gjerningen.
12 Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men de forstaae ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig med sig selv.
18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.
19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.
4 saa at vi selv rose os af eder i Guds Menigheder, formedelst eders Taalmodighed og Tro under alle eders Forfølgelser og Trængsler, som I udholde;
9 Ikke fordi vi jo havde Magt dertil, men vi vilde give eder os selv til et Mønster at efterfølge.
1 Derfor, da vi have denne Tjeneste, efter som os er skeet Barmhjertighed, saa blive vi ikke trætte;
20 Hvor er en Viis? hvor er en Skriftklog? hvor er denne Verdens Grandsker? Haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed?
12 Dersom Andre have den Ret over eder, skulde da ikke vi meget mere? Men vi brugte ikke denne Ret, men taale Alt, for at vi ikke skulle gjøre Christi Evangelium nogen Forhindring.
19 Mene I atter, at vi forsvare os for eder? Vi tale i Christo for Guds Aasyn; men alt dette, I Elskelige! til eders Opbyggelse.
2 men forud mishandlede og forhaanede, som I vide, i Philippi, vare vi (alligevel) frimodige i vor Gud til at tale Guds Evangelium hos eder under megen Kamp.
18 Thi det Korsets Ord er vel dem en Daarlighed, som blive fortabte, men for os, som blive salige, er det en Guds Kraft.
36 — Ligesom skrevet er: For din Skyld dræbes vi den ganske Dag, vi ere regnede som Slagtefaar. —
6 Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
16 Derfor blive vi ikke trætte, men om endog vort udvortes Menneske gaaer til grunde, fornyes dog det indvortes Dag fra Dag;
17 Thi vi ere ikke som de Mange, der forfalske Guds Ord, men som af Retsindighed, ja som af Gud, tale vi for Guds Aasyn i Christo.