1 Korinterbrev 1:31
at, som skrevet er: Hvo sig roser, rose sig i Herren.
at, som skrevet er: Hvo sig roser, rose sig i Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 (til) at prædike Evangelium for dem, som boe paa hiin Side af eder, men ikke rose os af det, der var en Anden bestemt, af det allerede Fuldførte.
17 Men hvo sig roser, rose sig i Herren!
18 Thi ikke den, der priser sig selv, holder Prøve, men den, som Herren priser.
29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
30 Men ved ham ere I udi Christo Jesu, hvilken er bleven os Viisdom fra Gud og Retfærdighed og Helliggjørelse og Forløsning,
17 Derfor haver jeg Ros i Christo Jesu i min Tjeneste for Gud.
17 Hvad jeg (nu) taler, taler jeg ikke efter Herren, men som i Daarlighed, idet jeg med saa fast Forvisning roser mig.
18 Efterdi Mange rose sig efter Kjødet, vil jeg og rose mig.
21 Derfor rose Ingen sig af Mennesker; thi alle Ting ere eders,
5 hvilken være Ære i al Evighed! Amen.
31 Hvad heller I derfor æde eller drikke, eller hvad I gjøre, da gjører Alt til Guds Ære.
12 paa det at vor Herres Jesu Christi Navn maa herliggjøres i eder, og I udi ham, efter vor Guds og den Herres Jesu Christi Naade.
30 Dersom jeg skal rose mig, da vil jeg rose mig af min Skrøbelighed.
16 Men nu rose I eder i eders Overmod; al saadan Ros er ond.
11 fyldte med Retfærdigheds Frugter, som (virkes) ved Jesum Christum, Gud til Ære og Lov.
24 og de prisede Gud for mig.
25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.
23 Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom;
24 men hvo, som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaaer og kjender mig, at jeg er Herren, som gjør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger Herren.
5 Af Saadant vil jeg rose mig; men af mig selv vil jeg ikke rose mig, uden af mine Skrøbeligheder.
6 Thi dersom jeg end vilde rose mig, blev jeg ikke en Daare, thi jeg vilde sige Sandhed; men jeg undlader det, for at ikke Nogen skal tænke høiere om mig, end det, han seer mig at være, eller det, han hører af mig.
36 Thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.
14 Men det være langt fra mig at rose mig, uden af vor Herres Jesu Christi Kors, formedelst hvem Verden er mig korsfæstet, og jeg Verden.
20 I ere jo vor Ære og Glæde.
6 Men dette, Brødre! haver jeg hentydet paa mig selv og Apollos for eders Skyld, at I kunne lære af os ikke at være kloge over det, som skrevet er, paa det at I ikke for Nogens Skyld skulle opblæses, den Ene imod den Anden.
7 Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad haver du, som du ikke haver annammet? men dersom du og haver annammet det, hvi roser du dig, som om du ikke havde annammet det?
2 Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
10 Ja det, som havde Herlighed, var i denne Henseende end ikke herligt imod den overvættes Herlighed.
11 Thi dersom det, der afskaffes, (skede) med Herlighed, da skal saa meget mere det, som vedbliver, (være) i Herlighed.
12 paa det at vi maatte være hans Herlighed til Priis, vi, som forud haabede paa Christum,
9 ikke af Gjerninger, for at ikke Nogen skal rose sig.
9 men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: Derfor vil jeg bekjende dig iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn.
17 See, du kalder dig en Jøde og forlader dig tryggeligen paa Loven, og roser dig i Gud,
14 ligesom I og for en Deel have kjendt os, at vi ere eders Ros, ligesom og I vor, paa den Herres Jesu Dag.
12 Thi vi prise os ikke atter selv for eder, men give eder Anledning til at rose eder af os, paa det I kunne have Noget mod dem, som rose sig af udvortes Anseelse og ikke af Hjertet.
27 ham, den ene vise Gud, være Ære ved Jesum Christum i al Evighed! Amen.
9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,
31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
2 Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort ved Gjerninger, haver han Ros, men ikke for Gud.
20 — thi saa mange, som Guds Forjættelser ere, ere de i ham Ja og i ham Amen — Gud til Ære formedelst os.
4 Men hver prøve sin egen Gjerning, og da skal han have Ros for sig selv alene, og ikke for Andre;
11 og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er en Herre til Gud Faders Ære.
27 hvem Gud vilde tilkjendegive, hvilken denne Hemmeligheds herlige Rigdom er iblandt Hedningerne, nemlig Christus i eder, det Herlighedens Haab,
1 At rose mig, er mig sandeligen ikke nyttigt; thi jeg vil komme til Syner og Herrens Aabenbarelser.
21 ham være Ære i Menigheden ved Christum Jesum gjennem alle Slægter, i alle Evigheder! Amen.
10 Saa vist som Christi Sandhed er i mig, skal denne Ros ikke betages mig i Achajæ Lande.
17 at vor Herres Jesu Christi Gud, Herlighedens Fader, vilde give Eder Viisdoms og Aabenbarelses Aand udi hans Kundskab,
8 Thi dersom jeg endog vilde rose mig noget mere af vor Magt, som Herren gav os til Opbyggelse og ikke til eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskjæmmet.
11 efter en evig Beslutning, hvilken han fuldbyrdede ved Christum Jesum, vor Herre,
12 Thi dette er vor Ros, vor Samvittigheds Vidnesbyrd, at vi i Eenfoldighed og Retsindighed for Gud, ikke i kjødelig Viisdom, men i Guds Naade, have vandret i Verden og fornemmelig hos eder.