Jeremia 9:23

Original Norsk Bibel 1866

Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom;

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 9:11 : 11 Jeg vendte mig og saae under Solen, at Løbet er ikke i de Lettes (Magt), og Krigen ikke i de Vældiges (Magt), og ei heller Brød i de Vises (Magt), og ei heller Rigdom i de Forstandiges (Magt), og ei heller Gunst i de Vittiges (Magt); men ved Tid og Hændelse hændes det dem alle;
  • Job 31:24-25 : 24 Dersom jeg haver sat Guld til mit Haab, eller sagt til det (kostelige) Guld: Du er min Tillid, 25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,
  • 1 Kor 1:27-29 : 27 men hvad der er daarligt for Verden, haver Gud udvalgt, for at beskjæmme de Vise; og Gud haver udvalgt, hvad der er skrøbeligt for Verden, for at beskjæmme det Stærke; 28 og Gud haver udvalgt, hvad som er uædelt for Verden, og hvad som er ringeagtet, og hvad som Intet er, for at tilintetgjøre det, som er (Noget), 29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.
  • 1 Kor 3:18-20 : 18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis. 19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed. 20 Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.
  • 1 Kong 20:10-11 : 10 Da sendte Benhadad til ham og lod sige: Guderne gjøre mig saa og lægge saa dertil, om Støvet af Samaria skal blive nok til, at alt Folket, som er i Følge med mig, (skal kunne føre hver) en Haand fuld (deraf). 11 Da svarede Israels Konge og sagde: Siger: Den, som ombinder (Bæltet), skal ikke rose sig som den, der løser det.
  • Mark 10:24 : 24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
  • Rom 1:22 : 22 Der de sagde sig at være Vise, bleve de Daarer,
  • Jes 5:21 : 21 Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!
  • Jes 10:8 : 8 Thi han skal sige: Ere mine Fyrster ikke Konger tillige?
  • Jes 10:12-13 : 12 Og det skal skee, naar Herren haver udrettet al sin Gjerning paa Zions Bjerg og i Jerusalem, da vil jeg hjemsøge over Kongen af Assyriens store Mods Frugt og over hans høie Øines Herlighed, 13 fordi han sagde: Jeg haver gjort det ved min Haands Kraft og ved min Viisdom, thi jeg var forstandig, og jeg haver borttaget Folkenes Landemærker og røvet deres Forraad og nedkastet Indbyggere, som den Mægtige.
  • Jes 36:8-9 : 8 Og nu, Kjære, sæt et Pant imod min Herre, Kongen af Assyrien, saa vil jeg give dig to tusinde Heste, om du kan skaffe dig Ryttere til dem. 9 Hvorledes vilde du da drive een Fyrstes Magt tilbage af de mindste min Herres Tjenere? men du forlader dig paa Ægypten for Vognes og for Rytteres Skyld.
  • Esek 7:19 : 19 De skulle kaste deres Sølv paa Gaderne, og deres Guld skal være (dem) som en Ureenhed; deres Sølv og deres Guld skal ikke kunne frie dem paa Herrens Grumheds Dag, de skulle ikke mætte deres Sjæl, og ei fylde deres Indvolde; thi det var et Anstød til deres Misgjerning.
  • Esek 28:2-9 : 2 Du Menneskesøn! siig til Tyri Fyrste: Saa sagde den Herre Herre: Fordi dit Hjerte er ophøiet, og du sagde: Jeg er Gud, jeg sidder paa Guds Sæde midt i Havet; (fordi) du er et Menneske og ikke Gud, (og) dog holdt dit Hjerte som Guds Hjerte; 3 see, (fordi) du er klogere end Daniel, alt det, som er lønligt, kan man ikke skjule for dig; 4 (fordi) du haver forhvervet dig Formue ved din Viisdom og ved din Forstand, og gjort (det, at der er) Guld og Sølv i dine Liggendefæ; 5 (fordi) du haver formeret din Formue ved din Viisdoms Mangfoldighed, ved dit Kjøbmandskab, og dit Hjerte er ophøiet for din Formues Skyld, 6 derfor sagde den Herre Herre saaledes: Efterdi du holdt dit Hjerte som Guds Hjerte, 7 derfor, see, jeg vil lade komme Fremmede over dig, de Forfærdelige iblandt Hedningerne; og de skulle uddrage deres Sværd over din Viisdoms Deilighed, og vanhellige din Herlighed. 8 De skulle kaste dig ned i Graven, og du skal døe, (som) de Saarede døe, midt i Havet. 9 Mon du (da) vel skulde sige for den, som ihjelslaaer dig: Jeg er Gud? da du (dog) er et Menneske og ikke Gud i hans Haand, som ihjelslaaer dig.
  • Esek 29:9 : 9 Og Ægypti Land skal blive til en Ødelæggelse og et øde (Sted), og de skulle fornemme, at jeg er Herren; fordi han sagde: Det er min Strøm, og jeg, jeg gjorde den.
  • Dan 3:15 : 15 Nu, dersom I ere rede paa den Tid, I høre Basunernes, Pibernes, Harpernes, Gigernes, Psalternes og sammenstemmende Musiks Lyd og alle Slags Sange, at falde ned og tilbede det Billede, som jeg lod gjøre, (er det godt;) men dersom I ikke tilbede, skulle I i den samme Time kastes midt i den gloende brændende Ovn; og hvo er den Gud, som skal redde eder af mine Hænder?
  • Dan 4:30-31 : 30 svarede Kongen og sagde: Mon dette ikke være det store Babel, som jeg, jeg haver bygget til et kongeligt Huus ved min stærke Magt og til min Herligheds Ære? 31 (Der) Ordet (var) endnu i Kongens Mund, faldt en Røst af Himmelen: Det være dig sagt, Kong Nebucadnezar! Riget er gaaet fra dig.
  • Dan 4:37 : 37 Nu priser og ophøier og ærer jeg, Nebucadnezar, Himmelens Konge, thi al hans Gjerning er Sandhed, og hans Stier ere rette, og han kan fornedre dem, som vandre i Hovmodighed.
  • Dan 5:18-23 : 18 Du Konge! den høieste Gud gav din Fader Nebucadnezar Riget og Magten og Æren og Herligheden. 19 Og for den Magts Skyld, som han havde givet ham, skjælvede og frygtede alle Folk, Almue og Tungemaal for ham; han ihjelslog, hvem han vilde, og lod leve, hvem han vilde, og ophøiede, hvem han vilde, og fornedrede, hvem han vilde. 20 Og der hans Hjerte blev ophøiet, og hans Aand blev stiv til Hovmodighed, blev han nedstødt af sin kongelige Throne, og man tog Æren fra ham. 21 Og han blev udstødt fra Menneskens Børn, og hans Hjerte blev ligesom Dyrenes, og hans Bolig var hos vilde (Dyr); man lod ham smage Urter som Øxne, og hans Legeme vædedes af Himmelens Dug, indtil han kjendte, at den høieste Gud haver Magt over Menneskenes Rige, og opreiser over det, hvem han vil. 22 Og du, Beltsazar, hans Søn, haver ikke fornedret dit Hjerte, alligevel at du vidste dette alt. 23 Men du haver ophøiet dig over Himmelens Herre, og man frembar hans Huses Kar for dig, og du og dine Vældige, dine Hustruer og dine Medhustruer drak Viin af dem, og du prisede Guder af Sølv og Guld, Kobber, Jern, Træ og Steen, som ikke see og ei høre og ei forstaae; men den Gud, i hvis Haand din Aande er, og hos hvilken al din Vei er, haver du ikke æret.
  • Sal 33:16-17 : 16 En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig (Mand) fries ikke ved stor Kraft. 17 Hesten slaaer Feil til Frelse, og kan ikke redde ved sin store Styrke.
  • Sal 49:6-9 : 6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig? 7 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom. 8 Der kan ingen Mand nogenlunde frelse en Broder, han kan ikke give Gud hans Forsoning; 9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen — 10 at han fremdeles skulde leve evindeligen (og) ikke see Graven. 11 Thi man skal see, at de Vise skulle døe, at en Daare og en Ufornuftig skulle omkomme tillige, og de skulle forlade deres Gods til Andre. 12 Deres inderste (Tanker ere, at) deres Huus (skal blive) evindelig, deres Boliger fra Slægt til Slægt; de kalde Jorden efter deres Navn. 13 Dog bliver et Menneske, (som er) i Værdighed, ikke varagtigt (derudi); han bliver lignet ved Bæsterne, som udryddes.
  • Sal 49:16-18 : 16 Men Gud skal forløse min Sjæl af Gravens Vold, thi han haver antaget mig. Sela. 17 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor. 18 Thi han skal slet Intet tage (med sig), naar han døer; hans Herlighed skal ikke fare ned efter ham.
  • Sal 52:6-7 : 6 Du elskede alle fordærvelige Ord (og) en svigefuld Tunge. 7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
  • Sal 62:10 : 10 Menneskens Børn ere aleneste Forfængelighed, Menneskene ere Løgn; naar de oplægges i Vægtskaalen, (da) findes de tilhobe (lettere), end Forfængelighed.
  • Ordsp 11:4 : 4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.
  • Fork 2:13-16 : 13 Da saae jeg, at der er Fordeel ved Viisdom mere end ved Daarlighed, som Lyset har Fordeel fremfor Mørket. 14 Den Vises Øine ere i hans Hoved, men Daaren vandrer i Mørket; dog fornam jeg ogsaa, at hvad der hændes den Ene, hændes dem alle. 15 Da sagde jeg i mit Hjerte: Som det hændes Daaren, saa hændes det og mig, og hvorfor haver jeg, jeg da villet være viis mere (end Andre)? da sagde jeg i mit Hjerte: Saadant er og Forfængelighed. 16 Thi hverken den Vises eller en Daares Ihukommelse skal være evindelig, efterdi det, som allerede er, altsammen bliver forglemt i de tilkommende Dage, og hvor maa dog den Vise døe tilligemed Daaren!
  • Fork 2:19 : 19 Thi hvo veed, om han skal blive Viis eller en Daare? og han skal (dog) herske i alt mit Arbeide, som jeg haver arbeidet, og som jeg haver været viis udi under Solen; dette er og Forfængelighed.
  • 1 Kor 1:19-21 : 19 Thi der er skrevet: Jeg vil forkaste de Vises Viisdom og tilintetgjøre de Forstandiges Forstand. 20 Hvor er en Viis? hvor er en Skriftklog? hvor er denne Verdens Grandsker? Haver ikke Gud gjort denne Verdens Viisdom til Daarlighed? 21 Thi efterdi Verden formedelst Viisdom ikke kjendte Gud i Guds Viisdom, da behagede det Gud, formedelst denne Prædikens Daarlighed, at gjøre dem salige, som troe;
  • Luk 12:19-20 : 19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad! 20 Men Gud sagde til ham: Du Daare! i denne Nat kræve de din Sjæl af dig; men hvem skal det tilhøre, som du haver beredt?
  • Apg 12:22-23 : 22 Men Folket raabte til ham: Det er Guds Røst og ikke et Menneskes. 23 Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.
  • Job 5:12-14 : 12 som gjør de Trædskes Anslag til Intet, at deres Hænder ikke kunne udføre Sagen; 13 som griber de Vise i deres Trædskhed, at de Fortrædeliges Raad hasteligen omstødes. 14 Om Dagen skulle de løbe an i Mørket, og føle sig for om Middagen som om Natten.
  • 5 Mos 8:17 : 17 og du maatte sige i dit Hjerte: Min Kraft og min Haands Styrke har udrettet mig disse mægtige (Gjerninger).
  • 1 Sam 17:4-9 : 4 Da udgik en Kjæmpe af Philisternes Leire, hans Navn var Goliath af Gath; han var sex Alen og en Haandbred høi. 5 Og der var en Kobberhjelm paa hans Hoved, og han var iført en Skjæl-Kyrads, og Kyradsens Vægt var fem tusinde Sekel Kobber. 6 Og (han havde) et Beenharnisk af Kobber over sine Fødder, og et Kobberglavind imellem sine Skuldre. 7 Og hans Spydstage var som en Væverstang, og Bladet paa hans Spyd var sex hundrede Sekel Jern; og Skjolddrageren gik frem for hans Ansigt. 8 Og han stod og raabte til Israels Slagordener, og sagde til dem: Hvorfor droge I ud at ruste eder til Krig? er jeg ikke en Philister, og I Sauls Tjenere? udvælger eder en Mand, at han kommer ned til mig. 9 Dersom han kan stride mod mig, og han slaaer mig, da ville vi være eders Tjenere; men dersom jeg kan faae Magt over ham og slaaer ham, da skulle I være vore Tjenere og tjene os. 10 Fremdeles sagde den Philister: Jeg, jeg har forhaanet Israels Slagordener paa denne Dag; giver mig en Mand, saa ville vi stride tilhobe.
  • 1 Sam 17:42 : 42 Der Philisteren saae op og saae David, da foragtede han ham; thi han var en ung Person, rødagtig og deilig af Udseende.
  • 1 Tim 6:10 : 10 thi Pengegjerrighed er en Rod til alt Ondt; derfor, da Nogles Lyst stod til den, fore de vild fra Troen og have gjennemstunget sig selv med mange Smerter.
  • Jak 3:14-16 : 14 Men have I besk Nid og Kivagtighed i eders Hjerter, da roser eder ikke eller lyver mod Sandheden. 15 Dette er ikke den Viisdom, som kommer ovenfra ned, men en jordisk, sandselig, djævelsk; 16 thi hvor Nid og Trætte er, der er Forvirring og al Ond Handel.
  • Sef 1:18 : 18 Hverken deres Sølv eller deres Guld skal kunne redde dem paa Herrens Grumheds Dag, men alt Landet skal fortæres ved hans Nidkjærheds Ild; thi han skal gjøre en hastig Ende med alle Landets Indbyggere.
  • Amos 2:14-16 : 14 saa en Let skal ikke kunne flye, og den Stærke ikke bestyrke sig ved sin Kraft, og en Vældig ikke redde sit Liv. 15 Og den, som tager fat paa Buen, skal ikke staae, og den, som er let paa sine Fødder, skal ikke redde sig, og den, som rider paa Hesten, skal ikke redde sit Liv. 16 Og den, som er stærk i sit Hjerte iblandt de Vældige, den skal flye nøgen paa den samme Dag, siger Herren.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 24 men hvo, som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaaer og kjender mig, at jeg er Herren, som gjør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger Herren.

  • 17 Men hvo sig roser, rose sig i Herren!

  • 4 Bemøi dig ikke for at blive rig; hold op fra at (anvende dertil) din Forstand.

  • 31 at, som skrevet er: Hvo sig roser, rose sig i Herren.

  • 3 Taler ikke saa mangfoldeligen saa saare høie Ting, lader (ikke) haarde Ting udgaae af eders Mund; thi Herren er Vidskabers Gud, skulde (hans) Gjerninger da ikke være rette?

  • 11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 29 paa det at intet Kjød skal rose sig for ham.

  • 11 Den Riges Gods er hans faste Stad, og som en høi Muur i hans Tanke.

  • 72%

    9 Men en Broder, som er ringe, rose sig af sin Høihed,

    10 men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.

  • 15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.

  • 23 Jeg veed, Herre! at Menneskets Vei (staaer) ikke til ham, (ja, det staaer) ikke til ham, som vandrer, at han kan befæste sin Gang.

  • 27 At æde megen Honning er ikke godt, (ei heller er det) en Ære, naar (Folk) randsage deres (egen) Ære.

  • 16 Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

  • 6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?

  • 71%

    1 Ros dig ikke af den Dag imorgen; thi du veed ikke, hvad Dagen vil føde.

    2 Lad en Fremmed rose dig, og ikke din Mund, en Ubekjendt, og ikke dine Læber.

  • 71%

    18 Ingen bedrage sig selv; dersom Nogen iblandt eder tykkes sig at være viis i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.

    19 Thi denne Verdens Viisdom er Daarlighed hos Gud; thi der er skrevet: Han er den, som griber de Vise i deres Trædskhed.

    20 Og atter: Herren kjender de Vises Tanker, at de ere forfængelige.

    21 Derfor rose Ingen sig af Mennesker; thi alle Ting ere eders,

  • 7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • 9 Saa sagde Herren: Saaledes vil jeg fordærve Judæ Hovmodighed, ja Jerusalems megen Hovmodighed.

  • 13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.

  • 11 Da svarede Israels Konge og sagde: Siger: Den, som ombinder (Bæltet), skal ikke rose sig som den, der løser det.

  • 9 De Vise ere beskjæmmede, forskrækkede og fangne; see, de forkastede Herrens Ord, hvad for Viisdom skulde de da have?

  • 10 Menneskens Børn ere aleneste Forfængelighed, Menneskene ere Løgn; naar de oplægges i Vægtskaalen, (da) findes de tilhobe (lettere), end Forfængelighed.

  • 17 og du maatte sige i dit Hjerte: Min Kraft og min Haands Styrke har udrettet mig disse mægtige (Gjerninger).

  • 7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

  • 35 De Vise skulle arve Ære, men (hver) af Daarerne skal optage Skam.

  • 2 (Naar) Hovmodighed kommer, kommer og Forsmædelse, men Viisdom er hos de Ydmyge.

  • 23 Menneskets Hovmod skal nedtrykke ham, men den Ydmyge skal holde fast ved Ære.

  • 16 Vær ikke (for) meget retfærdig, og hold dig ikke selv for viis; hvorfor vil du ødelægge dig selv?

  • 16 Men Gud skal forløse min Sjæl af Gravens Vold, thi han haver antaget mig. Sela.

  • 5 (fordi) du haver formeret din Formue ved din Viisdoms Mangfoldighed, ved dit Kjøbmandskab, og dit Hjerte er ophøiet for din Formues Skyld,

  • 6 Ær dig ikke selv for Kongens Ansigt, og staa ikke i de Mægtiges Sted.

  • 9 De Store ere ikke (altid) vise, ei heller forstaae de Gamle (altid) Retten.

  • 1 Davids Sang paa Trapperne. Herre! mit Hjerte er ikke ophøiet, og mine Øine ere ikke høie, og jeg vandrer ikke i store Ting eller i dem, som ere mig for underlige.

  • 6 See, du haver sat mine Dage som en Haandbred, og min Livstid er som Intet for dig; visseligen, hvert Menneske er idel Forfængelighed, (hvor fast han end) staaer. Sela.

  • 22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.

  • 28 Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.

  • 11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag.

  • 15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

  • 7 Lad dig ikke tykkes at være viis, (men) frygt Herren og vig fra det Onde.

  • 21 Vee dem, som ere vise for deres (egne) Øine og forstandige hos sig selv!

  • 4 Og han lagde en ny Sang i min Mund, en Lov for vor Gud; det skulle Mange see og frygte, og forlade sig paa Herren.

  • 19 Det er bedre (at være) ringe i Aanden med de Sagtmodige, end at dele Rov med de Hovmodige.

  • 9 Den Herre Zebaoth haver raadslaget det for at besmitte al den deiligste Herlighed, for at gjøre de Herlige i Landet ringe.

  • 13 I, som glædes ved ingen Ting, som sige: Have vi ikke taget os Horn ved vor Styrke?

  • 4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.