Ordspråkene 10:15

Original Norsk Bibel 1866

En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Ordsp 18:11 : 11 Den Riges Gods er hans faste Stad, og som en høi Muur i hans Tanke.
  • Ordsp 19:7 : 7 Alle den Armes Brødre hade ham, ja hans Venner holde sig og langt fra ham; han forfølger dem (vel) med Ord, (men) de (hjælpe) ikke.
  • Sal 52:7 : 7 Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.
  • Mark 10:24 : 24 Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus svarede igjen og sagde til dem: Børn! hvor vanskeligt er det, at de, som forlade sig paa Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
  • Luk 12:19 : 19 Og jeg vil sige til min Sjæl: Sjæl! du haver meget Godt i Forraad til mange Aar; giv dig til Ro, æd, drik, vær glad!
  • 1 Tim 6:17 : 17 Forkynd dem, som ere rige i den nærværende Verden, at de ikke skulle hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde,
  • Ordsp 14:20 : 20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.
  • Job 31:24-25 : 24 Dersom jeg haver sat Guld til mit Haab, eller sagt til det (kostelige) Guld: Du er min Tillid, 25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt,
  • Sal 49:6 : 6 Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?
  • Ordsp 22:22-23 : 22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten. 23 Thi Herren skal udføre deres Sag, og berøve deres Sjæl, som berøve dem.
  • Fork 7:12 : 12 Thi (Nogle ere) under Viisdoms Skygge, (Nogle) under Penges Skygge, men Forstand haver den Fordeel, at Viisdommen kan holde dem i Live, som eie den.
  • Jer 9:23 : 23 Saa sagde Herren: En Viis rose sig ikke af sin Viisdom, og en Stærk rose sig ikke af sin Styrke, en Rig rose sig ikke af sin Rigdom;
  • Mika 2:1-2 : 1 Vee dem, som optænke Uret og gjøre Ondt paa deres Leie! naar det bliver lyst om Morgenen, gjøre de det; thi det er i deres Hænders Magt. 2 Og de begjærede Agre og røvede (dem), og Huse og toge (dem) bort, og de undertrykkede Manden og hans Huus, ja hver og hans Arv.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 11Den Riges Gods er hans faste Stad, og som en høi Muur i hans Tanke.

  • 20En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.

  • 11En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.

  • 16Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.

  • 78%

    7Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.

    8En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.

  • 4Gods kan tilføre mange Venner, men en Ringe maa skilles fra sin Ven.

  • 11saa skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 23Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.

  • 75%

    15og man fandt derudi en fattig, viis Mand, og han reddede Staden med sin Viisdom; men intet Menneske kom den samme fattige Mand ihu.

    16Da sagde jeg: Viisdom er bedre end Styrke; dog blev den Fattiges Viisdom foragtet, og hans Ord bleve ikke hørte.

  • 34da skal din Armod komme som en Vandringsmand, og din Mangel som En, (der er bevæbnet) med Skjold.

  • 74%

    13eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.

    14Ligesom han udkom af sin Moders Liv, saa skal han nøgen fare igjen, og gaae, saasom han kom, og han skal ikke tage Noget (med sig) af sit Arbeide, som han kan bortføre i sin Haand.

  • 4Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.

  • 3En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).

  • 8Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.

  • 31Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.

  • 16Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).

  • 73%

    15Men han frelser en Fattig fra Sværd, fra deres Mund og fra den Stærkes Haand.

    16Thi der er Haab for den Ringe, og Uretfærdighed maa lukke sin Mund.

  • 14De Vise skulle gjemme Kundskab, men en Daares Mund er nær ved Fordærvelse.

  • 6Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.

  • 10men den Rige (rose sig) af sin Ringhed; thi han skal forgaae som Græssets Blomster.

  • 6I en Retfærdigs Huus er meget Gods, men der er Forstyrrelse i en Ugudeligs Indkomme.

  • 16En Retfærdigs Arbeide er til Livet, en Ugudeligs Indkomme er til Synd.

  • 11Gods af Forfængelighed skal formindskes, men hvo, som samler med Haanden, skal formere det.

  • 7En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.

  • 23En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).

  • 2Den Ugudelige forfølger (grummelig) den Elendige af Hovmod; lad dem gribes i de Tanker, hvilke de tænkte.

  • 11Derfor, fordi I traadte paa den Fattige, og I toge Korns tunge (Rente) af ham, (saa) have I (vel) bygget Huse af hugne Stene, men I skulle ikke boe i dem, I have plantet ønskelige Viingaarde, men I skulle ikke drikke Viin af dem.

  • 22Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.

  • Jak 5:1-2
    2 vers
    72%

    1Velan nu, I Rige, græder og hyler over de Elendigheder, som komme over eder!

    2Eders Rigdom er raadnet, og eders Klæder ere mølædte;

  • 7Gud skal og nedbryde dig evindelig, han skal borttage dig og udrydde dig af Paulunet, ja oprykke dig med Rod af de Levendes Land. Sela.

  • 22Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.

  • 6Hvorfor skulde jeg frygte i de onde Dage, (naar) mine Skufferes Misgjerning omgiver mig?

  • 28Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde, men de Retfærdige skulle grønnes som et Blad.

  • 7En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.

  • 4Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.

  • 10Han gjør sig liden, han nedbøier sig, og falder med sine stærke (Laller) over de Svage.

  • 21En Lyd af (mange) Forskrækkelser er for hans Øren; i Fred (frygter han sig, at) en Ødelægger skal komme over ham.

  • 22En Viis farer op i de Vældiges Stad, og skal nedkaste dens Trygheds Styrke.

  • 19Thi han fortrykte, han forlod de Ringe; han røvede Huset, og han havde ikke bygget det.

  • 1Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 25Herren skal udrydde de Hovmodiges Huus, men stadfæste Enkens Landemærke.

  • 28Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.

  • 27Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.

  • 11Ved de Oprigtiges Velsignelse ophøies en Stad, men ved de Ugudeliges Mund nedbrydes den.

  • 6I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.