Ordspråkene 22:7
En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
8 Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.
25 Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham.
2 Og det skal gaae Præsten saasom Folket, Tjeneren saasom hans Herre, Tjenestepigen saasom hendes Frue, den, der kjøber, saasom den, der sælger, den, der udlaaner, saasom den, der laaner, den, der sætter paa Aager, saasom den, der tager paa Aager af ham.
7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
8 som opreiser den Ringe af Støvet; han ophøier den Fattige af Skarnet, at sætte ham hos Fyrsterne, og skal lade dem arve Ærens Throne; thi Jordens Grundvolde høre Herren til, og han haver sat Jorderige paa dem.
8 Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.
6 Thi Herren din Gud haver velsignet dig, saasom han haver tilsagt dig; og du skal laane til mange Folk, men du, du skal ikke tage tillaans, og du skal herske over mange Folk, men de skulle ikke herske over dig.
7 Der er den, som holder sig rig og (haver) slet Intet, og den, som holder sig fattig og (haver) meget Gods.
8 En Mands Rigdom er en Forsoning for hans Liv, men en Arm hører ikke Skjælden.
2 En Rig og en Arm mødtes; Herren gjorde dem allesammen.
21 En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
6 Oplær den Unge efter hans Veis Beskaffenhed; ogsaa naar han bliver gammel, skal han ikke vige derfra.
44 Han skal laane dig, og du skal ikke laane ham; han skal være Hoved, og du skal være Hale.
23 En Arm taler med (ydmyge) Begjæringer, men en Rig svarer haarde (Ord).
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
15 Som en brølende Løve og en omkringløbende Bjørn er en Ugudelig, der hersker over et ringe Folk.
16 En Fyrste, som fattes (al) Forstand, fortrykker og (Andre) meget, men hvo, der hader Gjerrighed, skal forlænge (sine) Dage.
3 En arm Mand, som dog fortrænger de Ringe, er som en Regn, der nedslaaer (Kornet), saa (der bliver) ingen Spise (igjen).
11 En rig Mand er viis for sine (egne) Øine, men en Ringe, (som er) forstandig, skal randsage ham.
15 En Rigs Gods er hans faste Stad, men de Fattiges Armod er (deres) Fordærvelse.
8 Tjenere herske over os, der er Ingen, som river (os) af deres Haand.
24 De Flittiges Haand skal herske, men en svigefuld (Mand) skal vorde skatskyldig.
6 Bedre er en Fattig, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end den, som (vandrer) forvendt paa tvende Veie, om han (end) er rig.
21 Naar En opføder sin Tjener kræsent fra Ungdommen, da vil han paa det Sidste være en Søn.
2 En klog Tjener skal herske over en Søn, som beskjæmmer, og skal dele Arv midt iblandt Brødre.
12 Herren skal oplade for dig sit gode Liggendefæ, nemlig Himmelen, at give dit Land Regn i sin Tid, og at velsigne al din Haands Gjerning; og du skal laane til mange Folk, og du skal ikke tage tillaans.
26 Vær ikke iblandt dem, som slaae Haand (i Haand), iblandt dem, som borge for Gjæld.
27 Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?
22 Hvo, som haster til (at faae meget) Gods, er en Mand, som haver et ondt Øie, og kjender ikke, at Mangel skal komme paa ham.
47 Sandelig jeg siger eder, at han skal sætte ham over alt sit Gods.
5 Og Folket skal trænges, den Ene (skal være) imod den Anden, og hver imod sin Næste; de (skulle være) stolte, den Unge imod den Gamle, og den Ringeagtede imod den Ærede.
6 Thi hver skal tage fat paa sin Broder af sin Faders Huus (og) sige: Du haver Klæder, vær vor Fyrste, lad vort Anstød være under din Haand.
20 En Arm hades ogsaa af sin Næste, men de ere mange, som elske en Rig.
4 Den, som gjør (Arbeide) med en svigefuld Haand, bliver arm, men de Flittiges Haand gjør rig.
22 Herrens Velsignelse, den gjør rig, og han lægger ikke Smerte til den.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og udlaaner, og hans Sæd (skal blive) til en Velsignelse.
7 Jeg saae Tjenere paa Heste, og Fyrster gaae (tilfods) paa Jorden som Tjenere.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
23 Der er megen Mad i de Armes nyopdyrkede Land, men der er den, som omkommer, fordi (han) ikke (vil gjøre) Ret.
43 Du skal ikke strengeligen regjere over ham, men frygte for din Gud.
53 Ligesom en Daglønner skal han Aar fra Aar være hos ham; han skal ikke strengeligen regjere over han: for dine Øine.
37 Du skal ikke flye ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke flye ham din Spise paa Overgift.
27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
12 Men dersom han er en nødtørftig Mand, da skal du ikke lægge dig med hans Pant.
13 eller Rigdom selv forkommes ved ond Møie, og (om) han (end) avlede en Søn, da (bliver der) ikke Noget i hans Haand.
22 Røv ikke en Ringe, fordi han er ringe, og knus ikke en Elendig i Porten.