Salmene 37:21
En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.
En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
26 Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
26 Han forbarmer sig den ganske Dag og udlaaner, og hans Sæd (skal blive) til en Velsignelse.
7 De Ugudeliges Ødelæggelse skal forfærde dem; thi de vægrede sig ved at gjøre Ret.
4 Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige; (han er) naadig og barmhjertig og retfærdig.
5 En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
18 En Ugudelig (skal blive) Løsepenge for den Retfærdige, og den Trædske for de Oprigtige.
17 En barmhjertig Mand gjør vel imod sin Sjæl, men en grum forstyrrer sit Kjød.
18 En Ugudelig gjør falskt Arbeide, men den, som saaer Retfærdighed, (faaer) en vis Løn.
22 Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
21 Ulykke skal forfølge Syndere, men han skal betale den Retfærdige med Godt.
22 En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
31 See, en Retfærdig skal betales paa Jorden, hvor meget mere en Ugudelig og en Synder.
7 En Retfærdig kjender de Ringes Sag; en Ugudelig forstaaer sig ikke paa Kundskab.
16 Det Lidet, som den Retfærdige haver, er bedre end mange Ugudeliges meget (Gods).
17 Thi de Ugudeliges Arme skulle sønderbrydes, men Herren opholder de Retfærdige.
34 Og dersom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Tak have I (derfor)? thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igjen.
2 Ugudeligheds Liggendefæ gavner ikke, men Retfærdighed redder fra Døden.
3 Herren lader ikke en Retfærdigs Sjæl hungre, men han skal udstøde de Ugudeliges Ondskab.
7 En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
8 Hvo, som saaer Uret, skal høste Uretfærdighed, og hans Grumheds Riis skal faae Ende.
27 Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
28 Naar Ugudelige opkomme, maa et Menneske skjule sig, men naar de omkomme, skulle de Retfærdige blive mange.
32 En Ugudelig lurer paa den Retfærdige og søger efter at dræbe ham.
7 Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
15 (saa) en Ugudelig giver Pant tilbage, betaler det Røvede, vandrer efter Livets Skikke, saa han ikke gjør Uret, — han skal visselig leve, han skal ikke døe.
8 Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.
8 En Retfærdig udfries af Nød, og en Ugudelig kommer i hans Sted.
25 Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham.
23 En Ugudelig tager Gave af Skjødet til at bøie Rettens Stier.
27 Hold ikke det Gode tilbage fra den, som bør have det, om din Haand haver Evne at gjøre det.
7 og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
8 som ikke sætter paa Aager og tager ikke Overgivt, som vender sin Haand fra Uret, som gjør Sandheds Dom imellem Mand og Anden,
6 Han lader en Ugudelig ikke leve, men skaffer de Elendige Ret.
23 dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)!
12 En Retfærdig faaer Forstand af en Ugudeligs Huus, naar (Gud) omkaster de Ugudelige til Ulykke.
31 Hvo, som fortrykker den Ringe, forhaaner den, som gjorde ham, men hvo, som forbarmer sig over en Fattig, ærer ham.
32 En Ugudelig skal omstødes formedelst sin Ondskab, men en Retfærdig har Tillid i sin Død.
4 Gods skal ikke hjælpe paa Grumheds Dag, men Retfærdighed skal redde fra Døden.
23 De Retfærdiges Begjæring er visseligen god, men de Ugudeliges Haab er til Fortørnelse.
16 Hvo, som fortrykker en Ringe for at formere Sit, (og) hvo, som giver en Rig, (den skal) visseligen (komme) til Mangel.
5 den, som ikke sætter sine Penge paa Aager, og ikke tager Gave imod en Uskyldig; hvo disse Ting gjør, skal ikke rokkes evindelig.
4 Giv dem efter deres Gjerning og efter deres Idrætters Ondskab; giv dem efter deres Hænders Gjerning, betal dem, hvad de have fortjent.
10 Den Ugudelige haver mange Smerter; men den, som forlader sig paa Herren, skal Miskundhed omringe.
12 Den Ugudelige tænker Skalkhed imod den Retfærdige og skjærer med sine Tænder over ham.
6 Retfærdighed skal bevare den, som (vandrer) fuldkommeligen paa Veien, men Ugudelighed skal omkaste (den, som gjør) Synd.
28 Den Retfærdiges Hjerte betænker sig for at svare, men de Ugudeliges Mund udgyder onde Ting.
10 Bliver en Ugudelig benaadet, da lærer han (dog) ikke Retfærdighed; han gjør Uret i Rettens Land og seer ikke til Herrens Høihed.
13 Hvo, som igjengiver Ondt for Godt, fra hans Huus skal Ondt ikke vige.
21 Den Retfærdige skal ingen Uret vederfares, men de Ugudelige ere fulde af Ondt.