Salmenes bok 37:26
Han forbarmer sig den ganske Dag og udlaaner, og hans Sæd (skal blive) til en Velsignelse.
Han forbarmer sig den ganske Dag og udlaaner, og hans Sæd (skal blive) til en Velsignelse.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
25Jeg har været ung og er bleven gammel, men jeg haver ikke seet en Retfærdig forladt, eller hans Sæd søge efter Brød.
2Hans Sæd skal være mægtig paa Jorden; de Oprigtiges Slægt skal velsignes.
3Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.
4Der er opgaaet et Lys i Mørket for de Oprigtige; (han er) naadig og barmhjertig og retfærdig.
5En god Mand forbarmer sig og udlaaner; han skal komme afsted med sine Sager for Dommen.
6Thi han skal ikke rokkes evindelig; en Retfærdig skal være til en evig Ihukommelse.
21En Ugudelig tager tillaans og betaler ikke, men en Retfærdig forbarmer sig og giver.
22Thi hans Velsignede skulle arve Landet, men hans Forbandede skulle udryddes.
17Hvo, som forbarmer sig over den Ringe, laaner Herren, og han skal betale ham hans Velgjerning.
27Vig fra Ondt og gjør Godt, og bo evindelig.
28Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
29De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
9Han udspreder, han giver de Fattige, hans Retfærdighed bestaaer altid, hans Horn skal ophøies med Ære.
9(Den, som haver) et godt Øie, den skal velsignes; thi han gav den Ringe af sit Brød.
13Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.
9ligesom skrevet er: Han udspredte, han gav de Fattige, hans Godgjørenhed bliver til evig Tid.
12Herren skal oplade for dig sit gode Liggendefæ, nemlig Himmelen, at give dit Land Regn i sin Tid, og at velsigne al din Haands Gjerning; og du skal laane til mange Folk, og du skal ikke tage tillaans.
30Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live.
22En God skal gjøre, at Børnebørn faae Arv, men en Synders Gods er gjemt til den Retfærdige.
8Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det, som ham fattes.
10Hans Børn skulle søge at behage de Ringe, og hans Hænder skulle igjengive hans Formue.
37Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.
38Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Fæ.
10Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde, naar du giver ham; thi Herren din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gjerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.
26Han begjærer saare den ganske Dag, men en Retfærdig skal give og ikke holde tilbage.
17Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
29Jeg vil holde ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham troligen.
1Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.
17Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
5den, som ikke sætter sine Penge paa Aager, og ikke tager Gave imod en Uskyldig; hvo disse Ting gjør, skal ikke rokkes evindelig.
27Hvo, som giver den Arme, (han skal) ikke (have) Mangel, men (over) den, som skjuler sine Øine, (skulle være) mange Forbandelser.
8Hvo, som formerer sit Gods med Aager og Overgift, samler det til at skjenkes de Ringe.
7En Rig hersker over Arme, og den, som tager tillaans, er den Mands Tjener, som udlaaner.
50Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
25Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham.
24Der er den, som udspreder, og ham tillægges ydermere, og der er den, som holder tilbage mere, end Ret er, dog kun til Mangel.
7Den, som vandrer frem i sin Fuldkommenhed, er retfærdig; salige ere hans Børn efter ham.
51som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
21og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,
22sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
9Og man skal kjende deres Sæd iblandt Hedningerne, og deres Afkomme midt iblandt Folkene; Alle, som see dem, skulle kjende dem, at de ere en Sæd, som Herren har velsignet.
4Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
36Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:
5Han skal annamme Velsignelse fra Herren, og Retfærdighed fra sin Saligheds Gud.
6Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.
4Og jeg vil gjøre din Sæd mangfoldig som Stjerner paa Himmelen, og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,
34Og dersom I laane dem, af hvilke I haabe at faae igjen, hvad Tak have I (derfor)? thi Syndere laane ogsaa Syndere, paa det de skulle faae lige igjen.
35Men elsker eders Fjender, og gjører vel og laaner, ventende Intet derfor, saa skal eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er god mod de Utaknemmelige og Onde.