Salmenes bok 136:21
og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,
og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;
25 han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig.
26 Takker Himlenes Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.
1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
2 Takker den Guders Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.
3 Takker den Herrers Herre, thi hans Miskundhed er evindelig;
4 han, som gjør store underlige Ting alene, thi hans Miskundhed er evindelig;
5 han, som gjorde Himlene med Forstand, thi hans Miskundhed er evindelig;
6 han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig;
7 han, som gjorde de store Lys, thi hans Miskundhed er evindelig,
8 Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig,
9 Maanen og Stjernerne til at regjere om Natten, thi hans Miskundhed er evindelig;
10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig,
11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,
12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig;
13 han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig,
14 og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig,
15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig;
16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;
17 han, som slog store Konger, thi hans Miskundhed er evindelig,
18 og ihjelslog mægtige Konger, thi hans Miskundhed er evindelig,
19 Sihon, de Amoriters Konge, thi hans Miskundhed er evindelig,
20 og Og, Kongen i Basan, thi hans Miskundhed er evindelig,
12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.
13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
2 Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
3 De, (som ere) Arons Huus, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
4 De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.
29 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
34 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig;
1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.
1 Halleluja! Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig.
2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.
5 Thi Herren er god, hans Miskundhed er evindelig, og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,
28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.
10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,
11 sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor;
8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de Øvrige af de Udvalgte, som vare nævnede ved Navne, til at takke Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.
17 Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt.
29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.
6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.
51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.
44 Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),