Salmenes bok 136:21

Original Norsk Bibel 1866

og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 32:33-42 : 33 Saa gav Mose dem, (nemlig) Gads Børn og Rubens Børn og Halvdelen af Manasse, Josephs Søns, Stamme, Sihons, den amoritiske Konges, Rige, og Ogs, Kongen af Basans, Rige, Landet med sine Stæder paa Grændserne, (ja) Landets Stæder trindt omkring. 34 Saa byggede Gads Børn Dibon og Ataroth og Aroer, 35 og Ataroth-Sophan og Jaeser og Jogbeha, 36 og Beth-Nimra og Beth-Haran, faste Stæder og Faarestier. 37 Og Rubens Børn byggede Hesbon og Eleale og Kirjathaim, 38 og Nebo og Baal-Meon, som de forandrede Navnene paa, og Sibma; og de nævnede med Navn Stæderne, (hver med sit) Navn, som de byggede 39 Og Machirs Børn, Manasse Søns, gik ind i Gilead og indtoge det; og han fordrev Amoriterne, som vare derudi. 40 Da gav Mose Machir, Manasse Søn, Gilead, og han boede derudi. 41 Men Jair, Manasse Søn, gik hen og indtog deres Byer, og kaldte dem Havoth-Jair. 42 Og Nobah gik hen og indtog Kenath og dens tilhørende Byer, og kaldte den Nobah efter sit Navn.
  • 5 Mos 3:12-17 : 12 Og vi toge det Land ind paa den samme Tid; fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæk, og Halvdelen af Gileads Bjerg med sine Stæder gav jeg Rubeniterne og Gaditerne. 13 Og det Øvrige af Gilead og al Basan, Ogs Rige, gav jeg Manasse halve Stamme; den ganske Egn Argob med al Basan, det samme er kaldet Kjæmpelandet. 14 Jair, Manasse Søn, indtog den ganske Egn Argob indtil Gesuriternes og Maachathiternes Landemærke; og han kaldte dem efter sit Navn Basan-Havoth-Jair, indtil denne Dag. 15 Saa gav jeg Machir Gilead. 16 Og jeg gav Rubeniterne og Gaditerne fra Gilead og indtil Arnons Bæk, midt i Bækken, og Landemærket, og indtil Jaboks Bæk, som er Ammons Børns Landemærke, 17 og den slette Mark, og Jordanen og Landemærket, fra Cinnereth og indtil Havet ved den slette Mark, nemlig det salte Hav, nede ved Pisgæ Vandløb imod Østen.
  • Jos 12:1-7 : 1 Og disse ere Landets Konger, som Israels Børn sloge, og eiede deres Land paa hiin Side Jordanen mod Solens Opgang, fra den Bæk Arnon indtil det Bjerg Hermon og al den slette Mark mod Østen: 2 Sihon, Amoriternes Konge, som boede i Hesbon, som herskede fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæks Bred, og midt i Bækken, og over Halvdelen af Gilead, og indtil den Bæk Jabok, (som er) Ammons Børns Landemærke, 3 og over den slette Mark indtil Cinneroths Hav mod Østen, og indtil Havet ved den slette Mark, det salte Hav mod Østen, paa den Vei til Beth-Jesimoth, og fra Sønden, nede ved Pisgæ Vandløb; 4 og Ogs Landemærke, Kongens af Basan, som var tilovers af Kjæmperne, han, som boede i Astharoth og i Edrei, 5 og som herskede over Hermons Bjerg og over Salcha og over al Basan, indtil de Gesuriters og Maachathiters Landemærke, og over Halvdelen af Gilead til Sihons, Kongen af Hesbons, Landemærke. 6 Mose, Herrens Tjener, og Israels Børn sloge dem; og Mose, Herrens Tjener, gav de Rubeniter og de Gaditer og Halvdelen af Manasse Stamme det til Eiendom. 7 Og disse ere Landets Konger, som Josva og Israels Børn sloge paa denne Side Jordanen mod Vesten, fra Baal-Gad i Libanons Dal og indtil det slette Bjerg, som strækker sig op mod Seir, — og Josva gav Israels Stammer det (Land) til Eiendom efter deres Afdelinger —
  • Jos 13:1-9 : 1 Og Josva var gammel, han var kommen tilaars, og Herren sagde til ham: Du er gammel, du er kommen tilaars, og der er saare meget af Landet blevet tilovers at indtage til Eiendom. 2 Dette er Landet, som er blevet tilovers: alle Philisternes Grændser og alle Gesuriter, 3 fra Sihor, som (flyder) frem for Ægypten, og indtil Ekrons Landemærke mod Norden, som regnes til de Cananiter: de fem Philisters Fyrster, (som ere) den Assiter og den Asdoditer, den Askloniter, den Gathiter og den Ekroniter, og de Avim; 4 fra Sønden, det ganske Cananiternes Land, og Meara, som hører de Zidonier til, indtil Aphek, indtil de Amoriters Landemærke, 5 og de Gibliters Land og det ganske Libanon mod Solens Opgang, fra Baal-Gad, nedenfor Hermons Bjerg, indtil man kommer til Hamath; 6 Alle, som boe paa Bjergene, fra Libanon indtil de brændende Vande, alle Zidonier; jeg, jeg vil fordrive dem for Israels Børns Ansigt; lad det ikkun falde Israel til Arv (ved Lodden), saasom jeg befoel dig. 7 Saa deel nu dette Land til Arv iblandt de ni Stammer og den halve Deel af Manasse Stamme, 8 med hvilken de Rubeniter og Gaditer have taget deres Arv, som Mose gav dem paa denne Side Jordanen mod Østen, ligesom Mose, Herrens Tjener, gav dem: 9 fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæks Bred, og fra den Stad, som er midt i Dalen, og alt det jævne (Land) ved Medba indtil Dibon, 10 og alle Sihons Stæder, Amoriternes Konges, som regjerede i Hesbon, indtil Ammons Børns Landemærke, 11 og Gilead, og de Gesuriters og Maachathiters Landemærke, og alt Hermons Bjerg og alt Basan indtil Salcha, 12 alt Ogs Rige i Basan, som regjerede i Astharoth og i Edrei; han var overbleven af de øvrige Kjæmper, og Mose slog dem og fordrev dem. 13 Men Israels Børn fordreve ikke de Gesuriter og Maachathiter, men Gesur og Maachath boede iblandt Israel indtil denne Dag. 14 Aleneste Levi Stamme gav han ikke Arv; Herrens, Israels Guds, Ildoffere, de ere hans Arv, saasom han sagde til ham. 15 Men Mose havde givet Rubens Børns Stamme (Arv) efter deres Slægter. 16 Nemlig deres Landemærke var fra Aroer, som ligger ved Arnons Bæks Bred, og fra den Stad, som er midt i Dalen, og alt det jævne (Land) ved Medba, 17 Hesbon og alle dens Stæder, som ligge i det jævne (Land): Dibon og Bamoth-Baal og Beth-Baal-Meon, 18 og Jahza og Kedemoth og Mephaath, 19 og Kirjathaim og Sibma og Zereth-Sahar ved Dalens Bjerg, 20 og Beth-Peor og Asdoth-Pisga og Beth-Jesimoth, 21 og alle Stæderne paa det jævne (Land), og alt Sihons, den amoritiske Konges, Rige, som regjerede i Hesbon, hvem Mose slog tilligemed de Fyrster af Midian, nemlig Evi og Rekem og Zur og Hur og Reba, Sihons ypperste (Mænd), som boede i Landet.
  • Neh 9:22-24 : 22 Og du gav dem Riger og Folk, og delede dem i (hvert) Hjørne, og de eiede Sihons Land, nemlig Hesbons Konges Land og Ogs, Basans Konges, Land. 23 Og du formerede deres Børn som Stjerner paa Himmelen, og førte dem til det Land, som du havde tilsagt deres Fædre, at de skulde komme og indtage det til Eiendom. 24 Og Sønnerne kom og indtoge Landet til Eiendom, og du ydmygede Landets Indbyggere, Cananiterne, for deres Ansigt, og gav dem og deres Konger og Folket i Landet i deres Haand, at de kunde gjøre med den: efter deres Villie.
  • Sal 44:2-3 : 2 Gud, vi have hørt med vore Øren, vore Fædre have fortalt os den Gjerning, du gjorde i deres Dage, i de forrige Dage. 3 Du, du fordrev Hedningerne ved din Haand, men du plantede dem; du, du handlede ilde mod Folkene, og udstødte dem.
  • Sal 78:55 : 55 Og han uddrev Hedningerne fra deres Ansigt og lod (Landet) tilfalde dem ved (deres) Arvs Snor, og han lod Israels Stammer boe i deres Pauluner.
  • Sal 105:44 : 44 Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),
  • Sal 135:12 : 12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;

    23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,

    24 og udrev os fra vore Fjender, thi hans Miskundhed er evindelig;

    25 han, som giver alt Kjød Spise, thi hans Miskundhed er evindelig.

    26 Takker Himlenes Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.

  • 84%

    1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.

    2 Takker den Guders Gud, thi hans Miskundhed er evindelig.

    3 Takker den Herrers Herre, thi hans Miskundhed er evindelig;

    4 han, som gjør store underlige Ting alene, thi hans Miskundhed er evindelig;

    5 han, som gjorde Himlene med Forstand, thi hans Miskundhed er evindelig;

    6 han, som udstrakte Jorden paa Vandet, thi hans Miskundhed er evindelig;

    7 han, som gjorde de store Lys, thi hans Miskundhed er evindelig,

    8 Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig,

    9 Maanen og Stjernerne til at regjere om Natten, thi hans Miskundhed er evindelig;

    10 han, som slog Ægypterne paa deres Førstefødte, thi hans Miskundhed er evindelig,

    11 og udførte Israel midt ud fra dem, thi hans Miskundhed er evindelig,

    12 med en stærk Haand og en udrakt Arm, thi hans Miskundhed er evindelig;

    13 han, som deelte det røde Hav i Dele, thi hans Miskundhed er evindelig,

    14 og lod Israel gaae midt igjennem det, thi hans Miskundhed er evindelig,

    15 og udstødte Pharao og hans Hær i det røde Hav, thi hans Miskundhed er evindelig;

    16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;

    17 han, som slog store Konger, thi hans Miskundhed er evindelig,

    18 og ihjelslog mægtige Konger, thi hans Miskundhed er evindelig,

    19 Sihon, de Amoriters Konge, thi hans Miskundhed er evindelig,

    20 og Og, Kongen i Basan, thi hans Miskundhed er evindelig,

  • 83%

    12 og gav deres Land til Arv, Israel, sit Folk, til Arv.

    13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.

  • 81%

    1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.

    2 Israel sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.

    3 De, (som ere) Arons Huus, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.

    4 De, som frygte Herren, sige nu: Hans Miskundhed er evindelig.

  • 29 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.

  • 34 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig;

  • 1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig.

  • 1 Halleluja! Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed (varer) evindelig.

  • 2 Thi hans Miskundhed er mægtig over os, og Herrens Sandhed er evindelig. Halleluja!

  • 17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,

  • 17 Og han, han kastede Lod for dem, og hans Haand deelte det ud iblandt dem ved Maalesnoren; de skulle eie det evindeligen, og fra Slægt til Slægt skulle de boe deri.

  • 5 Thi Herren er god, hans Miskundhed er evindelig, og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.

  • 50 Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn,

  • 28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.

  • 73%

    10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,

    11 sigende: Dig vil jeg give Canaans Land, eders Arvs Snor;

  • 8 Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —

  • 41 Og med dem vare Heman og Jeduthun og de Øvrige af de Udvalgte, som vare nævnede ved Navne, til at takke Herren, fordi hans Miskundhed varer evindelig.

  • 17 Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt.

  • 29 De Retfærdige skulle arve Landet og boe deri evindelig.

  • 6 Han haver ladet forkynde sine Gjerningers Kraft for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.

  • 51 som beviser sin Konge store Saligheder og gjør Miskundhed imod sin Salvede, mod David og mod hans Sæd evindeligen.

  • 44 Og han gav dem Hedningernes Land, og de eiede Folkenes (Gods, som disse havde havt) Møie (for),