Salmene 105:8
Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —
16 hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak.
17 Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt.
9 som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.
10 Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,
17 Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
18 hos dem, som holde hans Pagt, og hos dem, som komme hans Befalinger ihu, at gjøre derefter.
9 Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som ham elske, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led.
42 Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener,
4 Han beskikkede en Ihukommelse om sine underlige Gjerninger, den naadige og barmhjertige Herre.
5 Han haver givet dem Spise, som ham frygte; han kommer evindeligen sin Pagt ihu.
45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
7 Hans Hænders Gjerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere trofaste.
8 De ere befæstede altid og evindelig, de ere gjorte i Sandhed og Oprigtighed.
9 Han sendte sit Folk en Forløsning, han befoel sin Pagt (at blive) evindelig; hans Navn er helligt og forfærdeligt.
5 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,
6 I, Abrahams, hans Tjeners, Sæd! I, Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
7 Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden.
5 Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn,
6 paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaae og fortælle dem for deres Børn,
7 og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud,
5 Thi Herren er god, hans Miskundhed er evindelig, og hans Sandhed fra Slægt til Slægt.
12 Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
89 Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.
90 Din Sandhed (varer) fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den skal bestaae.
72 (for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
28 Ja jeg, jeg vil gjøre ham til en førstefødt Søn, den Høieste for Kongerne paa Jorden.
13 Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
55 — som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
21 og gav deres Land til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig,
22 sin Tjener Israel til Arv, thi hans Miskundhed er evindelig;
23 han, som kom os ihu, der vi vare nedtrykte, thi hans Miskundhed er evindelig,
7 Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag.
9 Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og din Afkom efter dig, hos deres Efterkommere.
50 Og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt mod dem, som ham frygte.
10 og som gjør Miskundhed mod tusinde (Led), mod dem, som elske mig, og mod dem, som holde mine Bud.
8 Skal da Herren bortkaste i Evighederne, og ikke blive ved at have Behagelighed (til mig) ydermere?
11 Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel, ihu, hvilke du haver tilsvoret ved dig selv og tilsagt dem: Jeg vil gjøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen, og alt det Land, som jeg haver sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eie det evindeligen.
8 Og du fandt hans Hjerte trofast for dit Ansigt og gjorde en Pagt med ham, at give, (ja) at give hans Sæd Cananitens, Hethitens, Amoritens og Pheresitens og Jebusitens og Girgasitens Land; og du haver holdt dine Ord, thi du er retfærdig.
24 Og Gud hørte deres Suk; og Gud tænkte paa sin Pagt med Abraham, med Isak og med Jakob.
7 Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig.
31 Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.
7 Herren haver svoret ved Jakobs Ypperlighed: Jeg vil ikke glemme alle deres Gjerninger evindelig.
1 Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
2 Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
6 Og han haver befæstet dem altid, evindeligen; han gav (dem) en Skik, og den skal ikke forandres.
5 Og jeg, jeg haver ogsaa hørt Israels Børns Suk, hvilke Ægypterne have gjort til Trælle, og jeg haver ihukommet min Pagt.
12 Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,
16 han, som førte sit Folk igjennem Ørken, thi hans Miskundhed er evindelig;