1 Krønikebok 16:15
Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —
Kommer evindeligen hans Pagt ihu, — det Ord, han haver befalet til tusinde Slægter —
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7Han er Herren vor Gud, hans Domme ere over al Jorden.
8Han kommer evindelig sin Pagt ihu, — det Ord, som han haver befalet til tusinde Slægter —
9som han gjorde med Abraham, og sin Ed til Isak.
10Og han stillede den for Jakob til en Skik, for Israel til evig Pagt,
16hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak.
17Og han stadfæstede den for Jakob til en Skik, for Israel til en evig Pagt.
17Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed til Børnebørn,
18hos dem, som holde hans Pagt, og hos dem, som komme hans Befalinger ihu, at gjøre derefter.
9Saa skal du vide, at Herren din Gud, han er Gud, den trofaste Gud, som holder Pagten og Miskundheden mod dem, som ham elske, og mod dem, som holde hans Bud, til tusinde Led.
12Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,
13Israels, hans Tjeners, Sæd! Jakobs, hans Udvalgtes, Børn!
14Han er Herren vor Gud, hans Domme ere i al Verden.
5Kommer hans underlige Gjerninger ihu, som han haver gjort, hans underlige Ting og hans Munds Domme,
5Han haver givet dem Spise, som ham frygte; han kommer evindeligen sin Pagt ihu.
9Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og din Afkom efter dig, hos deres Efterkommere.
16Derfor skulle Israels Børn tage vare paa Sabbaten, at holde Sabbaten hos deres Efterkommere til en evig Pagt.
11Vogt dig, at du ikke forglemmer Herren din Gud, saa du ikke holder hans Bud og hans Rette og hans Skikke, som jeg byder dig idag;
72(for) at gjøre Barmhjertighed mod vore Fædre og tænke paa sin hellige Pagt,
5Thi han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob, og satte en Lov i Israel, hvilke han bød vore Fædre at kundgjøre deres Børn,
6paa det den Slægt, som kom herefter, ja de Børn, som skulde fødes, kunde vide (dem), at de kunde opstaae og fortælle dem for deres Børn,
7og at de skulde sætte deres Haab paa Gud, og ikke glemme Guds Gjerninger, men bevare hans Bud,
1Og du skal elske Herren din Gud, og tage vare paa hans Varetægt og hans Skikke og hans Rette og hans Bud, alle Dage.
7Og jeg vil stadfæste hans Rige indtil evig (Tid), dersom han holder fast ved at gjøre mine Bud og mine Rette, som paa denne Dag.
8Og nu, for ganske Israels, Herrens Forsamlings, Øine og for vor Guds Øren, holder og søger alle Herrens eders Guds Bud, paa det I maae eie det gode Land og lade eders Børn det til Arv efter eder til evig (Tid).
13Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel, ihu, hvilke du haver tilsvoret ved dig selv og tilsagt dem: Jeg vil gjøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen, og alt det Land, som jeg haver sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eie det evindeligen.
9Saa holder denne Pagtes Ord og gjører efter dem, at I kunne gjøre viseligen alt det, som I skulle gjøre.
17I skulle flitteligen holde Herrens eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han haver budet dig.
13Herre! dit Navn er evindelig; Herre! din Ihukommelse er fra Slægt til Slægt.
60Dog, jeg vil ihukomme min Pagt med dig i din Ungdoms Dage, og oprette dig en evig Pagt.
6Herre! kom dine Barmhjertigheder og dine Miskundheder ihu; thi de have (været af) Evighed.
38Og I skulle ikke forglemme den Pagt, som jeg gjorde med eder, og ikke frygte andre Guder.
23alt det, som Herren haver budet eder formedelst Mose, fra den Dag af, som Herren haver befalet det, og derefter, hos eders Efterkommere,
12Og det skal skee, naar I faae hørt disse Rette, og holdt dem og gjort dem, da skal Herren din Gud holde dig den Pagt og den Miskundhed, som han haver svoret dine Fædre.
58at han vil bøie vort Hjerte til sig, at vi maae vandre i alle hans Veie, og holde hans Bud og hans Skikke og hans Rette, som han haver budet vore Fædre,
16Og han sagde: Thi der er en (udrakt) Haand paa Herrens Throne; Herrens Strid skal være imod Amalek, fra Slægt til Slægt.
40paa det I skulle ihukomme og gjøre alle mine Bud; og I skulle være hellige for eders Gud.
18Men du skal komme Herren din Gud ihu, thi han er den, som giver dig Kraft til at gjøre mægtige (Gjerninger), for at stadfæste sin Pagt, som han svoer dine Fædre, som (det sees) paa denne Dag.
12Mine Dage ere som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
18Herre, Abrahams, Isaks og Israels, vore Fædres, Gud! bevar dette evindeligen i dit Folks Hjertes Tankers Digt, og bered deres Hjerte til dig.
15du, som haver holdt din Tjener David, min Fader, det, du talede til ham; thi du haver talet med din Mund og fuldkommet med din Haand, som (det sees) paa denne Dag.
12at du skal træde over i Herrens din Guds Pagt og i hans Ed, som Herren din Gud gjør med dig idag;
90Din Sandhed (varer) fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den skal bestaae.
7Herrens Taler ere rene Taler, (lige) som Sølv, (der er) smeltet i en Ovn af Jord, (og) som er luttret syv Gange.
42Thi han kom sit hellige Ord ihu, (ja) Abraham, sin Tjener,
45Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
3fortæller eders Børn derom, og eders Børn deres Børn, og deres Børn en anden Slægt:
11Herrens Raad bestaaer evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
31Thi Herren din Gud er en barmhjertig Gud, han skal ikke overgive dig eller fordærve dig; han skal ikke heller glemme den Pagt med dine Fædre, som han svoer dem.
9Han sendte sit Folk en Forløsning, han befoel sin Pagt (at blive) evindelig; hans Navn er helligt og forfærdeligt.
40Og du skal holde hans Skikke og hans Bud, som jeg byder dig idag, at det skal gaae dig vel, og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i dit Land, som Herren din Gud giver dig alle Dage.